Svigt: EU-bistanden falder for andet år i træk

Af Mathias Ljørring
Politisk medarbejder hos Concord Danmark

EU's medlemslande har længe haft en målsætning om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand i 2015, når FN's 2015-mål udløber. Her to år før deadlinen for udviklingsmålene er vi imidlertid stadig langt fra at nå vores forpligtelser.

Det europæiske CONCORD-netværk har netop udgivet sin årlige AidWatch-rapport, der overvåger EU-landenes udviklingsbistand, og udviklingen er bekymrende.

Rapporten "The unique role of European aid" konkluderer blandt andet, at udviklingsbistanden fra EU-27-landene i 2012 kun udgjorde 0,39 procent af EU's BNI (€50,6 mia.), hvilket er et fald på hele 4 procent sammenlignet med 2011. Dette er desuden det laveste niveau siden 2007 og langt fra målet om at nå 0,7 procent allerede i 2015.

Udviklingsbistand falder 
Mens nogle lande, heriblandt Danmark, fortsat leverer på målsætningen, er udviklingsbistanden i hele 19 lande enten faldet eller stillestående. Størst er faldet i sydeuropæiske lande som Spanien (49 procent) og Italien (34 procent), men også et land som Belgien har skåret hele 11 procent af deres udviklingsbistand.

Bistandsbesparelserne sker på trods af, at en Eurobarometer-måling i alle medlemslande for kun et år siden viste en stærk opbakning (85 procent af befolkningen) til at hjælpe udviklingslandene. Samtidig svarede over halvdelen (mere end 60 procent) af de adspurgte borgere, at EU's medlemslande faktisk bør øge udviklingsbistanden.

Fremskrivninger af medlemslandenes finans- og bistandsplaner viser imidlertid ingen tegn på umiddelbare forbedringer. Bistanden for årene 2013-2014 forventes at udgøre blot 0,43 procent af BNI. Holder dette, vil EU's medlemslande alene i år 2015 give €36 mia. mindre end lovet i udviklingsbistand. Penge, der blandt andet skulle have været brugt til at finansiere opnåelsen af 2015-målene.

Faldet i udviklingsbistanden betyder færre penge til hospitaler, skoler og investeringer i vækst og beskæftigelse i verdens fattigste lande - og det vil potentielt føre til en stigning i antallet af ekstremt fattige på verdensplan.

Også positive tendenser 
Mens den overordnede udvikling er bekymrende, er der dog positive tendenser at spore. EU's i forvejen største bistandsdonor, Storbritannien, er således godt på vej mod de 0,7 procent og forventes at kunne indfri det allerede i år.

Dette bør hilses velkomment - ikke mindst af Danmark, der under det danske EU-formandskab lancerede sin såkaldte G07-klub af regeringer, der lever op til målsætningen om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

Omend udviklingsbistand hverken er den eneste eller største finansieringskilde for udviklingslandene, besidder bistanden egenskaber som ingen andre finansielle strømme, herunder muligheden for specifikt at målrettes fattigdomsreduktion. Af denne grund beskæftiger dettes års AidWatch-rapport sig særligt med udviklingsbistandens unikke rolle i finansieringen af global fattigdomsreduktion.

Bistandens fordele
Bistanden kan for eksempel sikre investeringer i lande og sektorer, som af forskellige årsager ellers ikke ville have været interessante investeringsobjekter for det traditionelle marked. Disse inkluderer klimavenlige teknologier, landbrugsforskning og infrastruktur i fattige regioner samt offentlige sektorer som sundhed og uddannelse.

Samtidig kan bistanden være med til at sikre, at udviklingslandene får mere ud af andre kapitalstrømme ved for eksempel at opbygge stærkere politiske institutioner, bedre skattegrundlag, fungerende lokale skattesystemer og stærkere lovgrundlag og rammevilkår for udenlandske investeringer og virksomheder.

Global fattigdom er stadig udbredt, og vækst alene kan ikke løse problemet. Det er derfor helt afgørende, at Danmark fremover går forrest og presser på for at holde EU-landene fast på løfterne om øget udviklingsbistand.

Bistanden kan ikke stå alene 
Mens udviklingsbistanden er et vigtigt instrument til at udrydde global sult og fattigdom, kan den ikke stå alene. EU og medlemslandene må derfor tage disse målsætninger med i betragtning, når vi lovgiver på områder, der har grænseoverskridende konsekvenser, og som potentielt skader fattige landes muligheder for at opnå øget mobilisering af egne ressourcer, bedre arbejdstagerrettigheder, fødevaresikkerhed og et bedre klima.

CONCORD Danmark lancerede i sidste uge Spotlight-rapporten, der fokuserer på, hvilken betydning diverse europæiske politikker har for udviklingslandene, og hvordan vi kan undgå eventuelle negative konsekvenser. Rapporten kan læses her.