Biogas Danmark: Sådan gør vi tung transport mere klimavenlig uden at slå hul i statskassen

Af Henrik Høegh
Formand, Biogas Danmark

Mens Eldrup-kommissionen har stået over for det enorme dilemma, at det kan koste staten op mod 50 milliarder kroner at fjerne afgifterne på elbiler, så er situationen en helt anden i den tunge transport.

Her kan politikerne nemlig opnå markante CO2-reduktioner med en klog afgiftsændring, der vil bane vej for grøn omstilling af varebiler, lastbiler og busser.

Ændringen vil sikre, at man bevarer erhvervslivets konkurrenceevne og måske vigtigst af alt for politikerne: Det kan gøres uden at slå et hul i bunden af statskassen.

Sagen er nemlig den, at en dansk vognmand betaler op mod 40 procent ekstra i afgifter, hvis han vælger en biogasdrevet varevogn frem for den traditionelle dieselversion – hvilket er paradoksalt, fordi valget af den biogasdrevne varevogn ville reducere CO2-udledningen til nul.

Konsekvensen er, at selv om der har været gasdrevne køretøjer på markedet i årevis, så fortsætter transportvirksomheder i Danmark med at købe dieselkøretøjer – og dermed udlede CO2.

Set fra statskassens synsvinkel er de høje afgifter på anvendelse af biogasdrevne køretøjer nytteløse – for der er ingen, der vælger biogaskøretøjer, og dermed kommer der i dag ingen afgiftsindtægter til staten.

Henrik Høegh
Formand, Biogas Danmark

I et stærkt konkurrencepræget marked har de nemlig ikke råd til at betale de ekstra høje afgifter på anvendelsen af biogasdrevne køretøjer.

Grøn omstilling uden provenutab
Set fra statskassens synsvinkel er de høje afgifter på anvendelse af biogasdrevne køretøjer også nytteløse – for der er ingen, der vælger biogaskøretøjer, og dermed kommer der i dag ingen afgiftsindtægter til staten.  

Men dette er samtidig en god nyhed, for det betyder, at afgifterne kan justeres uden et provenutab for staten.

Afgiftsjusteringerne skal blot sikre, at ejeren af et biogasdrevet køretøj betaler de samme afgifter, som hvis han havde et dieselkøretøj, så han får mulighed for at udskifte dieselversionen med en biogasversion, hvor CO2-udledningen er nul.

Kombinationen af denne provenuneutrale afgiftsjustering og et CO2-fortrængningskrav, som Folketinget har bedt klimaminister Dan Jørgensen (S) om at fremsætte, vil give ekstra fart i afviklingen af diesel i den tunge transport.

Med denne løsning sikres det samtidig, at den grønne omstilling af transporten kan komme i gang i hele landet – for biogasdrevne varebiler, lastbiler og busser har både lasteevne og rækkevidde nok til, at de også kan anvendes uden for de store byer.

Nabolandene er i fuld gang
En anden god ting er, at vi ikke behøver at agere som first-movers i denne sammenhæng.

Stort set hele resten af Europa er i fuld gang med grøn omstilling af den tunge transport til gas, hvor biogassen udgør en stigende andel. Det gælder også i vores nabolande, Tyskland, Sverige, Norge og Finland. 

I stort set alle andre europæiske lande er det billigere at anvende gasdrevne køretøjer end dieselkøretøjer.

Det skyldes, at de gasdrevne køretøjer fremmes af politikerne via afgiftspolitikken, fordi gaskøretøjerne udleder mindre CO2, partikler og NOx – og dermed samlet set giver mindre forurening.

Samtidig er resten af Europa støttet med EU-midler i fuld gang med en gigantisk omstilling fra fossil gas til biogas for at opnå de store CO2-reduktioner, som biogassen giver.

For blot få år siden var der næsten ingen biogas i gasdrevne køretøjer i Europa. Nu udgør biogas 14 procent af den gas, der anvendes til transport i Europa – og den grønne omstilling udvikler sig eksplosivt i vores nabolande. Dermed står Danmark også alene med udsigten til et stigende forbrug af diesel i den tunge transport.

Et godt billede på udviklingen er, at Arla er i gang med at prøvekøre biogasdrevne lastbiler i Danmark – mens Arla i Sverige – ifølge Transportmagasinet – er i fuld gang med at omstille deres flåde og forventer, at 30 procent af deres lastbiler kører på biogas om fem år.

Også store danske transportvirksomheder som Frode Laursen og KP Logistik investerer massivt i gasdrevne lastbiler i Tyskland og Sverige, mens det kun er blevet til enkelte prøvekøretøjer i Danmark.

Markante CO2-reduktioner
I arbejdsgrundlaget for klimapartnerskabet for landtransport indgår beregninger, der viser, at 30 procent af den tunge transport kan nå at omstille til drift på biogas inden 2030.

Det vil betyde, at nye biogasanlæg skal levere en årlig energimængde på 10 petajoule biogas til transportsektoren.

Det svarer til, at der fra 2030 kører for eksempel 4.000 varebiler, 750 lastbiler og 300 rutebusser drevet af biogas, og det vil give en CO2-reduktion på over en halv million tons om året.

En ny undersøgelse, som Syddansk Universitet har gennemført for Energistyrelsen, viser, at Danmark i husdyrgødning og restprodukter fra husholdninger, landbrug og industri har mulighed for at producere op til 90 petajoule biogas.

Det er nok til at forsyne en stor del af den tunge transport, samtidig med at også industri- og energiforsyning får tilstrækkelige mængder biogas.  

Nok så væsentligt er det, at omstillingen kan komme i gang inden for de næste par år, hvorved klimaet år for år vil blive sparet for gradvist stigende mængder drivhusgasudledning uden det afledte provenutab, som en elektrificering vil koste.

Hen over årene frem til 2030 kan omstillingen af den tunge transport spare klimaet for akkumuleret 2,5 millioner ton CO2.

Elkøretøjer kan tage over, når de er klar
Efterhånden som eldrevne vare- og lastbiler udvikler sig, får mere lasteevne og rækkevidde – og bliver prismæssigt konkurrencedygtige – så kan det tunge transportmarked hurtigt skifte til eldrevne køretøjer.

I den tunge transport skiftes køretøjerne nemlig meget oftere end hos de private bilister.  Biogassen, der frigives, kan så på sigt anvendes til skibs- og flytransporten.

En enkel justering af nogle afgifter – med ingen eller kun et beskedent provenutab – kan altså sætte gang i en hurtig, men også fleksibel grøn omstilling af den tunge transport med markante gevinster for klimaet længe inden 2030.

Hvor længe kan klimaet tåle, at vi venter?