Debat

Borgmester: Trængsel i hovedstaden bliver ikke taget alvorligt nok

DEBAT: I Hvidovre og resten af hovedstadsområdet er trængsel på vejene en stor udfordring og et stort samfundsøkonomisk tab. Det er afgørende, at vi i fællesskab arbejder målrettet på at komme problemerne til livs, skriver Hvidovres borgmester, Helle Adelborg.

De danske trafikanter spilder hver eneste dag i gennemsnit 335.000 timer på at holde i kø, viser en ny rapport fra Vejdirektoratet.
De danske trafikanter spilder hver eneste dag i gennemsnit 335.000 timer på at holde i kø, viser en ny rapport fra Vejdirektoratet.Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Adelborg (S)
Borgmester, Hvidovre Kommune

Hvidovre er et attraktivt sted at bo og drive virksomhed.

Som borgmester glæder det mig, at kommunen oplever vækst og befolkningsfremgang – at flere yngre par og børnefamilier ønsker at bosætte sig i Hvidovre, og at den store efterspørgsel efter en adresse på Avedøre Holme gør, at der nu er basis for at udvide området med ni nye, grønne øer, som under navnet Holmene skal være fremtidens erhvervsområde for både danske og internationale virksomheder. 

Ifølge en analyse fra Region Hovedstaden vil Hvidovre Kommune og resten af Vestegnen fortsætte med at vokse markant frem til 2030. Alene i Hvidovre vil indbyggertallet vokse med næsten 13 procent svarende til omkring 6.700 nye borgere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Store trafikale udfordringer
De mange nye borgere giver os en fælles og meget vigtig opgave, som vi skal løse. For med et stigende befolkningstal, flere virksomheder og dermed flere medarbejdere følger også store trafikale udfordringer.

I Hvidovre og resten af hovedstadsområdet er trængsel på vejene i myldretiden allerede en stor udfordring. Ifølge en ny rapport fra Vejdirektoratet spilder de danske trafikanter hver eneste dag i gennemsnit 335.000 timer på at holde i kø.

Trafikken forbinder boliger, arbejdspladser og fritidsaktiviteter, og vi er afhængige af at kunne komme ubesværet til, fra og igennem kommunerne på Vestegnen. 

Helle Adelborg (S)
Borgmester, Hvidovre Kommune

Det svarer til cirka 77 millioner tabte køretøjstimer eller 60.000 fuldtidsstillinger og et samfundsøkonomisk tab på 24 milliarder kroner hvert år. Her udgør forsinkelsen i Region Hovedstaden 42 procent af den samlede landsdækkende forsinkelse.

Trængslen betyder således et stort samfundsøkonomisk tab – både i nytte for den enkelte og i kroner og øre for samfundet. Disse høje tal er et tydeligt bevis på, at trængselsproblemerne i hovedstadsområdet ikke tages alvorligt nok. 

Den kollektive trafik skal op i gear
Trafikken forbinder boliger, arbejdspladser og fritidsaktiviteter, og vi er afhængige af at kunne komme ubesværet til, fra og igennem kommunerne på Vestegnen. Et godt og effektivt transportsystem er med andre ord en forudsætning for en velfungerende hovedstad og en Vestegn i udvikling. Det er således afgørende, at vi i fællesskab arbejder målrettet på at komme trængselsproblemerne til livs og sikrer god mobilitet, blandt andet ved at styrke den kollektive trafik i hovedstaden.

Hovedstadens nye letbane, som skal køre mellem Lyngby og Ishøj, er et af midlerne til at fremme mobiliteten i hovedstadsområdet. Som overbygning på det eksisterende busnet kan den kommende letbane gøre kollektive rejser på tværs af S-togsnettet mere attraktivt. Derfor er Hvidovre Kommune også med i projektet sammen med ti andre kommuner og Region Hovedstaden, selvom vi ikke får en letbanestation inden for kommunegrænsen. 

Vi arbejder desuden på at få højklassede kollektive trafikløsninger til at køre igennem Hvidovre – ikke mindst til de mange arbejdspladser på Avedøre Holme. Det kan for eksempel være en såkaldt BRT-løsning (Bus Rapid Transport), som er en højklasset busforbindelse, der har god komfort og høj rejsehastighed, da den kører i eget tracé, for eksempel langs Avedøre Havnevej fra Avedøre Holme via Hvidovre Hospital med mulighed for tilkobling til letbanen.

Samarbejde med andre kommuner
I Hvidovre Kommune samarbejder vi i øjeblikket med Brøndby Kommune, Region Hovedstaden og Movia om at opgradere busforbindelsen mellem Glostrup og Avedøre Holme. Det vil betyde, at borgerne vil kunne komme hurtigere frem med buslinje 500S, når Glostrup Station fra 2025 bliver et vigtigt trafikalt knudepunkt med blandt andet en letbanestation.

Vi arbejder også i samarbejde med Rødovre Kommune på, at den københavnske metro skal forlænges fra Ny Ellebjerg Station til Hvidovre Hospital og videre til Rødovre Centrum. Så generelt set har vi i omegnskommunerne et stort fokus på at skabe de nye transportmuligheder, der så åbenlyst er brug for, hvis vi vil sikre borgere, medarbejdere og andre god mobilitet på Vestegnen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Moesgård Adelborg

Fhv. borgmester (S), Hvidovre Kommune
pædagog (1982), meritlærer (2005)









0:000:00