Debat

EU er til skade for demokratiet

DEBAT: EU's traktatgrundlag og det indre marked begrænser den politiske kampplads. Konsekvensen er, at det ikke længere er muligt for de danske folkevalgte politikere, at ændre på lovgivningen inden for vigtige områder af dansk politik, skriver Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Lave K. Broch
Kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Danske EU-tilhængere siger ofte, at Europa-parlamentet og EU er en kampplads på linje med kommuner, regioner og Folketinget.

Det lyder umiddelbart fornuftigt. Men problemet er bare, at det ikke passer. EU er ikke en politisk kampplads, som vi kender det fra de hjemlige arenaer.

Demokratiet er alvorligt svækket
For det første er kamppladsen i EU begrænset af EU's traktatgrundlag - Lissabon-traktaten. Det betyder, at en så simpel ting, som EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg ikke kan afskaffes, selv om stort set alle danske politikere ønsker det.

Danmark er også nødt til at støtte atomkraft, selv om vi som land har besluttet, at det er noget, som vi ellers ikke vil have. Traktaten slår også fast, at det er EU-domstolen, der skal have det sidste ord i tolkningen af EU-lovgivning og EU-traktaten, heriblandt sager om EU's indre marked.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

Det betyder, at tolkninger om, hvem der har ret til SU, børnecheck, kontanthjælp og dagpenge ligger i hænderne på EU-domstolen. Sidste år begyndte EU-kommissionen at se på om "Registeret for udenlandske tjenesteydere" (RUT) kan være i strid med EU-retten.

Der er således en række områder, som vi ikke længere selv kan bestemme over, fordi EU's traktatgrundlag og EU's indre marked har begrænset den politiske kampplads. Konsekvensen er, at det ikke længere er muligt for de folkevalgte politikere at ændre på lovgivningen inden for vigtige områder af dansk politik. Demokratiet er dermed alvorligt svækket.

EU-kommissionens monopol på at stille lovforslag i EU er i klar modstrid med de tanker, der ligger til grund for det danske folkestyre.

Lave K. Broch
Kandidat til Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

EU-Kommissionens monopol strider mod folkestyret
Et andet grundlæggende problem med den såkaldte kampplads i EU er, at inden for de områder, hvor de folkevalgte politikere stadig har kompetencer til at vedtage love, men hvor EU-lovgiver, så har folkevalgte ikke retten til at stille lovforslag.

EU-kommissionens monopol på at stille lovforslag i EU er i klar modstrid med de tanker, der ligger til grund for det danske folkestyre. Grundloven sikrer ellers, at ethvert folketingsmedlem kan stille lovforslag. Måske vil nogle EU-tilhængere sige, at problemet ikke er så stort, for vi har stadig en dansk EU-kommissær, og en million EU-borgere kan tage initiativ til, at EU-kommissionen kan stille et lovforslag.

Men EU-kommissærerne må ikke lytte til krav fra de enkelte medlemslande, og det med en million underskrifter er da fint. Der er bare den bagside, at forslagene ikke må være i modstrid med EU's traktatgrundlag, og at EU-kommissionen selv kan bestemme, om de vil følge opfordringen fra borgerne. EU's borgerinitiativ kan derfor på ingen måde sammenlignes med et schweizisk borgerinitiativ, der sikrer borgerne ret til en folkeafstemning, hvis de samler det nødvendige antal underskrifter.

EU's overvældende magt 
De andre kamppladser: Folketing, regioner og kommuner bliver alle begrænsede af EU's magt. En undersøgelse fra det tyske justitsministerium har vist, at 84 procent af al tysk lovgivning i perioden 1998 - 2004 stammede fra EU.

Det danske justitsministerium er dog nået frem til et meget lavere tal. I et svar fra ministeriet til det danske Europaudvalg den 25. maj 2009 var tallet således helt nede på 19 procent for 2008. Men ministeriet har f.eks. ikke medtaget EU-forordninger, der er umiddelbart bindende for medlemslandene. Undersøgelsen må derfor opfattes som politisk bestillingsarbejde.

Tænketanken Cepos anslog til gengæld i marts i 2011, at 50-60 procent af den lovgivning, der er gældende i Danmark stammer fra EU. Folkebevægelsen mod EU har krævet, at der bliver lavet en uvildig undersøgelse af spørgsmålet, men det har det EU-positive folketingsflertal indtil nu ikke været interesseret i.

EU's magt på det kommunale og regionale niveau er også stor. Kommunernes Landsforening (KL) lavede i 2011 en analyse af hvor mange af dagsordenspunkter på kommunalbestyrelsesmøderne, der er påvirkede af EU. De nåede frem til, at det var 53 procent.

Tallene ligger på niveau med, hvad Danske Regioner i en tidligere analyse er nået frem til, at EU fylder på de regionale dagsordener. Og de ligger lidt under, hvad en lignende analyse for de svenske kommuner, som den svenske søsterorganisation til KL - Sveriges Kommuner och Landsting - udgav i 2010. Den viste, at cirka 60 procent af de sager, som behandles af de svenske kommunalbestyrelser, er påvirket af EU.

EU's krav fører os ikke ud af krisen
Den politiske kampplads blev desuden yderligere begrænset, da Danmark og de fleste EU-lande tiltrådte EU's finanspagt i 2012. EU's finanspagt stiller bl.a. krav om, at landenes statsgæld maksimalt må være 60 procent af BNP. Når lande som Tyskland og Frankrig har henholdsvis en statsgæld på 80 procent og 90 procent af BNP, og flere andre euro-lande har større statsgæld, så kan EU's finanspagt kun føre til, at der vil ske store nedskæringer eller skattestigninger i flertallet af EU-lande samtidigt.

Selv om flere EU-regeringer mener, at euro-krisen er ved at være overstået, så vil kravene fra EU næppe føre til, at der kommer rigtigt gang i hjulene. Løsningen på finanspolitiske udfordringer er ikke at lukke øjnene for problemerne. Men løsningen er heller ikke, at presse alle lande til at føre den samme økonomiske politik, når der er så store forskeligheder.

Det er på tide, at EU's svækkelse af demokratiet stoppes, og at vi får en seriøs debat om, hvordan vi sikrer et levende folkestyre. Vi må ikke tillade, at EU ødelægger demokratiet. Folkevalgte politikere skal igen have muligheder for at ændre på lovgivningen. Stem på Folkebevægelsen mod EU i EU-parlamentsvalget den 25. maj. Vi kæmper for at stoppe yderligere suverænitetsafgivelse til EU, og for at magten flyttes tilbage til befolkningerne.

Ja til et levende folkestyre - nej til EU's udemokratiske opbygning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lave K. Broch

Medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00