Regeringen træder vande på spørgsmål om flyafgifter

REJSER: Klimaministeren vil gerne drøfte reguleringer på flyrejser i Europa, mens transportministeren kontant afviser nationale reguleringer. Alternativets klimaordfører ser det som en åbning for fælles flyafgifter i EU. 

Jeppe Maagaard HolmFreja Søgaard

En fælles europæisk regulering på flyrejser er værd at drøfte.

Det gjorde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt klart på fredagens samråd.

Præcis hvad denne regulering indebærer, lod ministeren dog være usagt.

Det var EU- og klimaordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet, der stod bag samrådsspørgsmålene, hvor han havde indkaldt både energi-, forsynings- og klimaministeren samt transport-, bygnings- og boligministeren.

Samrådet viste, at klimaministeren gav sig på området

Rasmus Nordqvist
EU- og klimaordfører for Alternativet

Her efterspurgte Nordqvist en opklaring på, om regeringen aktivt arbejder for eller imod en europæisk flyskat, som foreslået af blandt andet Holland og Belgien

Klimaministeren understregede, at regeringen bakker op om landenes forslag og er villig til at drøfte spørgsmålet videre, men påpegede, at en brændstofafgift ikke er det eneste løsningsforslag.

”Vi bliver nødt til at sikre os, at løsningen også har en reel effekt, så det ikke er ren symbolpolitik,” sagde Lilleholt og pegede på, at forskningen er den oplagte vej at gå.

Det fik Venstres Jan E. Jørgensen til at spørge, hvor langt ministeren mener, vi er fra udviklingen af brændstoffer, der udleder mindre CO2, eller fra fly, der flyver på solceller.

”Der er stadig et stykke vej at gå med udviklingen af andengenerations biobrændstoffer. Men det er det, der ligger først for,” sagde ministeren.

0:000:00