Debat

Firma: Er energipolitikkens magthavere faldet i søvn i sjette klasse?

DEBAT: Vi er begyndt at opføre os, som om energien kommer ud af det blå, og at vindmøller er forureningsfri evighedsmaskiner. Det er ikke tilfældet, skriver Jens Dybdahl fra ventilationsfirmaet Dacs.

Flydende brændsel har en langt højere energitæthed end batterier og egner sig derfor bedre til mobile energiforbrugende enheder som fly, skriver Jens Dybdahl. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix).<br> — Flydende brændsel har en langt højere energitæthed end batterier og egner sig derfor bedre til mobile energiforbrugende enheder som fly, skriver Jens Dybdahl. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix).

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Dybdahl
Partner, Dacs

DTU-forsker Kenneth Karlsson skrev for et år siden i Altinget om mulighederne for fremstilling af biobrændstof til fly.

Nu er det atter et hedt emne i debatten, og DR har kørt hårdt på i denne uge. Politikerne griber idéerne med kyshånd, denne gang krydret med fantasier om carbon capturing og brintfremstilling ved vandadskillelse.

Her er vejen til den forjættede 70-procents-reduktion af CO₂-udledningen, synes de at tænke – herhjemme forstås, og så må vi indtil videre se bort fra den langt, langt større udledning, som vi bidrager med ved udenrigsflyvninger, gennem vores handelsflådes ekstreme forbrug af heavy fuel-olie og ved vores totalt ukontrollerede import af biobrændsel og protein fra lande, der producerer uden den ringeste tanke for miljø og etik.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Pudsigt nok omtales energiforbruget til fremstilling af flydende brændstof overhovedet ikke i den debat, der kører netop nu.

Det er ellers almindeligt kendt, at liquefaction er en ekstremt energikrævende proces, og taler man carbon capturing, går energiforbruget helt grassat.

Man fristes til at spørge, om alle magthavere inden for energipolitikken faldt i dyb søvn sidst i sjette klasse og derfor var mentalt fraværende, da denne helt basale lære blev formidlet?
Jens Dybdahl
Partner, Dacs

Energi kommer ikke ud af det blå
Politikerne "bakker op" og ser "store perspektiver" i fremstillingen af flydende biobrændstof.

Er vi nu så langt ude i vores afsporede debat om grøn omstilling og klimakrise, at energiforbrug er blevet en irrelevant størrelse?

Tror vi som nation og samfund, at energi bare er noget, der kommer fra en vindmølle? Det er dybt, dybt skræmmende og absolut ikke noget, der hjælper vores planet.

Helt grundlæggende er det sådan, at man i hvert transformationsled fra én energiform til en anden taber energi.

Energi kommer ikke ud af det blå, vindmøller er ikke forureningsfri evighedsmaskiner, og de kan i øvrigt ikke tilnærmelsesvis producere den energimængde, der kræves til liquefaction af biobrændstof til blot vores indenrigsluftfart – selv hvis det mod al forventning skulle lykkes os at skaffe biomasse nok til forgasning.

Vindmøllerne efterlader os med et gigantisk miljøproblem i form af glasforstærket polyester, de tærer ekstremt på jordens ressourcer af rare earth minerals, og nej, der er ikke etableret en forsvarlig procedure for genanvendelse af disse, og endelig belaster de marinemiljøet ved etablering af offshore-fundamenter – en ting, som miljøorganisationerne var helt oppe i det røde felt over, da de til sammenligning meget få bropiller til storebæltsforbindelsen skulle placeres.

Syndigt fråds
Vi tager den lige én gang til for dem, der sov i fysiktimerne – det var vel omkring syvende klassetrin, at det var pensum:

For hver gang, man går fra én energiform til en anden, eller fra én fase (gas) til en anden (væske), gælder det generelt, at man spilder enorme mængder energi.

Derfor er det et syndigt energifråds at lave liquefaction, blot fordi man står med et lejlighedsvist overskud af elektrisk energi.

Den energi er dyrt nok købt i forvejen, og at anvende den til liquefaction af biobrændstof er blot at flytte forureningen fra én skorsten til en anden – og forurene yderligere. En syg og dybt irrationel tanke, rent ud sagt.

Havde vi et reelt energioverskud, ville det give en vis mening at overveje liquefaction som et alternativt energilager.

Flydende brændsel har en langt højere energitæthed end de fortsat helt håbløse batterier og egner sig derfor langt bedre til mobile energiforbrugende enheder som biler og fly.

Underskud på verdensplan
Men vi har ikke et reelt energioverskud. På verdensplan har vi tværtimod et massivt energiunderskud, og derfor skal vi for det første fokusere på at reducere energiforbruget og for det andet arbejde mod et reelt energioverskud, eksempelvis ved brug af kernekraft – i den rækkefølge.

Den bedste energi vil altid være den, som man har sparet. At cykle rundt mellem forskellige lagringsformer og transformere fra én fase til en anden er mildest talt en tåbelig tilgang til problemerne.

Det gør kun ondt værre.

Man fristes til at spørge, om alle magthavere inden for energipolitikken faldt i dyb søvn sidst i sjette klasse og derfor var mentalt fraværende, da denne helt basale lære blev formidlet?

Eller om de mon bevidst handler, som de gør, for at fremme deres egen sag?

Politik har aldrig været vigtigere