Om  
Søren Hyldstrup Larsen
Erik Østergaard

Dødsfald: Direktør i Nordic Logistics Association Søren Hyldstrup Larsen (55)

Søren Hyldstrup Larsen, der var direktør for Nordic Logistics Association, er gået bort. 

Linnea Molbech Sabri

Direktør Søren Hyldstrup Larsen er død i en alder af 55 år. 

Det skriver Dansk Transport og Logistik

Siden januar 2012 var Søren Hyldstrup Larsen direktør for organisationen Nordic Logistics Association (NLA), der samler vognmandsorganisationer fra Sverige, Norge og Danmark i et bredt interessefællesskab i EU.

Søren Hyldstrup Larsen var uddannet cand.polit. og startede sin karriere i det daværende Trafikministerium under Nyrup-regeringen, hvor han blandt andet var ministersekretær for to forskellige ministre. 

Herefter begyndte han at arbejde med EU-spørgsmål, først som en del af regeringens transportråd og senere i et privat public affairs-bureau i Bruxelles.

Søren Hyldstrup Larsen var også EU-chef for Dansk Transport og Logistik (DTL) og formand for danske djøf-medlemmer i Belgien. 

Formand for Nordic Logistics Association og administrerende direktør i DTL Erik Østergaard udtaler:

"Det er med chok og stor sorg, at vi erfarer om Søren Larsens alt for tidlige bortgang. Søren har haft kolossal betydning for vognmændenes indflydelse i EU, og med sit diskrete væsen og evne til at se løsninger har han mange gange formået at få drejet vindene i vognmændenes retning. Hans alt for tidlige død er et kæmpe tab for os alle i NLA. Søren var samtidig en god ven og kollega for alle medarbejdere i organisationerne. Vores tanker går til Sørens samlever og hans øvrige familie, der må bære et alt for tidligt tab af et elsket og afholdt menneske."

0:000:00