Om  
Mariam Skovfoged

Dagrofa henter ny kommunikationsdirektør fra SAS

Dagrofa har ansat Mariam Skovfoged som ny kommunikationsdirektør. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i SAS.

Benedicte Gjerding Dahlberg

Fra 1. oktober skal Mariam Skovfoged være med til at udvikle kommunikationsindsatsen hos dagligvarekoncernen Dagrofa. Hun er nemlig blevet ansat som ny kommunikationsdirektør.

Det skriver Børsen. 

Mariam Skovfoged kommer fra en stilling som kommunikationschef hos SAS, hvor hun har været ansat siden 2016. Hun har tidligere været ansat som reporter hos DR samt pressesekretær i Miljøministeriet. 

Men nu skifter Mariam Skovfoged fly og transport ud med dagligvarer som ny kommunikationsdirektør i Dagrofa.

"Dagrofa en spændende virksomhed, der er vigtig og betydningsfuld for mange danskere. Også i lokalområderne. Virksomheden er vigtig for danske arbejdspladser. Jeg ser derfor frem til at videreudvikle Dagrofas kommunikationsindsats og blive en del af et stærkt hold. Jeg glæder mig til at være med til at styrke Dagrofas position sammen med mine kommende kollegaer i hele koncernen," siger Mariam Skovfoged. 

Mariam Skovfoged overtager stillingen som kommunikationsdirektør fra Jan Helleskov, der har haft stillingen siden 2016. 

0:000:00