Om  
Jakob Ullegård
Brian Mikkelsen

Tidl. direktør i Danske Rederier bliver markedsdirektør i Dansk Erhverv

Jakob Ullegård starter som ny markedsdirektør i Dansk Erhverv.

12. august tiltræder Jakob Ullegård stillingen som markedsdirektør i Dansk Erhverv, fremgår det af en pressemeddelelse.

Han har netop afsluttet en master i offentlig administration fra Harvard University.

Inden Jakob Ullegård tog til Harvard for et år siden, var han direktør i Danske Rederier.

I sin nye stilling får han ansvaret for at skabe vækst i de danske virksomheder gennem digitalisering.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, mener, at han er den helt rette mand til at løfte den opgave.

"Med Jakob får vi en dreven, politisk operatør på holdet, som er vant til at bygge bro mellem den politiske virkelighed og virksomhedernes behov. Netop evnen til at sikre, at de politiske rammer for digitaliseringen stemmer overens med erhvervslivets udfordringer, bliver afgørende for, at dansk erhvervsliv er på forkant internationalt," siger Brian Mikkelsen.

44-årige Jakob Ullegård er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2001. Før han kom til Danske Rederier, bestred han blandt andet en stilling som afdelingschef i Dansk Energi.

0:000:00