Frivilligrådet: Tænk hvis vi ikke havde de frivillige

Af Vibe Klarup Voetmann
Formand for Frivilligrådet 

Jeg så engang en reklamefilm, hvor en international koncern forsøger at illustrere, hvordan verden ville se ud, hvis deres produkt ikke var opfundet.

Filmen giver stof til eftertanke. Den viser, hvor meget vi egentlig er tilbøjelige til at tage for givet, fordi vi har vænnet os til, at nogle ting bare er der. Det gælder også i forhold til den frivillige verden.

Forestil dig, hvordan Danmark ville være og se ud uden de 35 procent af borgere, der udfører en frivillig indsats. Tænk hvis de i stedet fandt på noget andet at lave! Gad nok vide, hvordan Danmark så ville se ud?

Hvem ville vise os naturen, hvem ville spille bold med vores børn, sørge for aktiviteter for ældre, eller lave lektiehjælp - for slet ikke at tale om, hvem der ville dele mad rundt til byens hjemløse for nu blot at tage et par få eksempler.

Tanken er nærmest absurd, fordi den frivillige indsats og civilsamfundet historisk set har spillet en væsentlig og afgørende rolle i udviklingen af hele vores velfærdssamfund og stadig tegner sig for en stor del af det kit, der sikrer samfundets sammenhængskraft. Mange velfærdstilbud er faktisk ligefrem startet som innovative tiltag i civilsamfundet.

Den frivillige indsats og civilsamfundet har historisk set spillet en væsentlig og afgørende rolle i udviklingen af hele vores velfærdssamfund.

Vibe Klarup Voetmann
Formand for Frivilligrådet

Fokus på deltagelse
En af de ting, der nærmest virker naturgivne er, at cirka en tredjedel af alle i Danmark arbejder frivilligt. Tallet har ifølge SFI ligget stabilt de seneste ti år. Nogle gange kan procenten svinge sig op på 43 procent, hvis vi tæller dem med, der udfører en sporadisk frivillig indsats i forbindelse med en enkelt social begivenhed.

Så vi har altså næsten nået det mål, som den nuværende civilsamfundsstrategi har haft som hovedfokus: at halvdelen af alle i Danmark skal være frivillige.

Strategien udløber i 2014, og derfor mener vi i Frivilligrådet, at tiden er kommet til at se på, hvad der bør være det næste seje træk. Vores forslag til regeringen er, at en ny national civilsamfundsstrategi bliver en deltagelsesstrategi.

For på trods af det rimelige konstante antal frivillige er der stadig alt for mange borgere, der ikke er en del af den frivillige verden. De står dermed uden for de fællesskaber, der opstår rundt om de frivillige aktiviteter og via de frivillige foreninger og organisationer.

Fællesskaber, som skaber mening i vores liv og sammenhængskraft i vores samfund. En ny strategi bør derfor fokusere på, hvordan fællesskaberne bliver åbne for flere, og hvordan disse fællesskaber bliver bæredygtige. 

Alle skal med
Alt for mange i de såkaldte udsatte grupper står stadig ofte på sidelinjen frem for at være aktive deltagere i den frivillige verden. For eksempel er ikke-vestlige indvandrere signifikant mindre frivilligt aktive, idet 21 procent udfører en frivillig indsats mod de 35 procent i den øvrige befolkning.

Vi har derfor brug for, at der med en ny strategi i de kommende år sættes fokus på, hvordan vi får alle med, og hvad der skal til, så man ikke blot bliver modtager af en frivillig indsats; men derimod en aktiv medspiller - uanset hvor få eller mange ressourcer man i udgangspunktet har.

Det viser sig jo gang på gang, at frivillighed kan tilføje helt nye dimensioner til et menneskes liv, så længe man selv er med i hele processen.

Deltagelse i fællesskabet er faktisk den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund og derfor også for fremtidens Danmark. At den frivillige verden her gør en forskel, blev yderligere underbygget af det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige fra sidste år.

Her har civilsamfundet, de faglige organisationer, regering, regioner og kommuner givet hinanden håndslag på, at civilsamfundets er en aktiv part i målet om at nå et Danmark, hvor alle er med. En ny civilsamfundsstrategi ville yderligere understrege dette.

Puljestyring bør ændres
En ny civilsamfundsstrategi bør have fokus på deltagelse, og at alle skal med som hovedomdrejningspunkt, men Frivilligrådet foreslår også regeringen og Folketinget, at der ses på en række andre forhold.

Det gælder for eksempel, at vi får gang i en fordomsfri diskussion af, hvordan den nuværende puljestyring kan ændres, så de frivillige organisationer kan bruge tiden på det, de er bedst til og helst vil: at folde frivilligheden ud med dens mange ansigter frem for "at hoppe fra tue-til-tue", fordi de økonomiske rammer og krav snarere opleves som en møllesten end som den hjælpende hånd, de må formodes at være tænkt som.

Der er både brug for midler til de små frivillige foreninger og brug for, at politikerne sammen med organisationerne sætter sig ned og finder frem til økonomiske modeller, der giver mulighed for, at den frivillige verden er i stand til at levere langsigtede, innovative og bæredygtige initiativer.

Frivillighed er kommet for at blive og vil udvikle sig i de kommende år, hvis der også fra alle sider af Folketinget er vilje til at se på de fremtidige rammer.