Hjernepauser og klart sprog skal stoppe frafald blandt elever

FRAFALD: Aktiv undervisning og et mere konkret sprog i timerne skal være med til at forhindre elever i at droppe ud af ungdomsuddannelserne. Det viser foreløbige evalueringer af dansk-svensk frafaldsprojekt.
Nogle elever har undervisning fra klokken 9 til 17, og derfor er der brug for at få bevægelse ind i undervisningen.
Nogle elever har undervisning fra klokken 9 til 17, og derfor er der brug for at få bevægelse ind i undervisningen.Foto: hojskolerne.dk
Agnete Finnemann Scheel

Sproget kan være uforståeligt for mange elever, og så bliver de hægtet af fra starten. Og selvom de spørger: 'Hvad betyder det?', så kan de ikke engang forstå forklaringen.

Kristine Hecksher
Projektleder, Preventing Dropout
Fakta
Skoler der deltager  i Danmark:

Hvidovre Gymnasium og HF

CPH West

Høje-Taastrup Gymnasium Kongsholm Gymnasium og HF Københavns Åbne Gymnasium Rødovre Gymnasium

Tårnby Gymnasium og HF

Frafaldsprocenten for gymnasiet i Danmark var i 2011 gennemsnitlig 13 procent og på erhvervsuddannelser er den 47 procent.

For den svenske gymnasieskolan er tallet tilsvarende 49,8 procent.


Kilde: Preventing Dropout

Du kender det måske godt, når man forlader skærmen og tastaturet for at strække stængerne i en spadseretur hen til kaffen eller kollegaen? Eller måske lader du hæve-sænkebordet gå i luften et par gange om dagen, eller besøger kiosken bare for at få blod til benene og lidt luft til hjernen.

Bevægelse hjælper nemlig på koncentrationen, og derfor skal det også arbejdes ind i ungdomsuddannelserne, lyder de foreløbige konklusioner fra forskningsprojektet Preventing Dropout.

Projektet begyndte i september 2011 og undersøger, hvordan man kan stoppe det store frafald i ungdomsuddannelserne, og hvad frafaldet skyldes.

Næsten hver femte elev, som begynder på en ungdomsuddannelse, falder nemlig fra. Derfor vil projektet, som foregår på danske og svenske ungdomsuddannelser, finde ud af, hvordan skolerne kan fastholde flere elever.

”Vi har sat fokus på, hvad der kan gøre undervisningen mere motiverende og også undersøgt, hvilke barrierer de unge møder i uddannelsen,” siger projektleder Kristine Hecksher.

Hjernepauser
I løbet af de tre år, projektet varer, udarbejder lærerne i samarbejde med forskere nogle værktøjer eller metoder, som er rettet mod den enkelte klasse. Og en klasse, som måske har teoretisk undervisning fra klokken 9 til 17, kan i særlig grad have behov for at røre sig.

”Man lave nogle gange det, der hedder brain-breaks i undervisningen. Eleverne skal op og stå, lave nogle koordinationsøvelser eller måske lave en stafet, hvor de skal løbe op til katederet, finde svaret på en opgave og løbe tilbage igen,” siger Kristine Hecksher.

Det gavner både koncentration og den generelle trivsel, lyder det.

”Det har både den effekt, at eleverne bedre kan koncentrere sig bagefter, men det giver faktisk også nogle gode grin og en god klasserumskultur,” siger Kristine Hecksher.

Dokumentation

Preventing Dropout 

Skolerne, som er med i projektet, samarbejder om at udvikle og teste forskellige undervisningsforløb, men har også fokus på at opdage barrierer i skolestrukturen, som kan skabe frafald.

Projektet fokuserer på fem områder:

  • Elevtrivsel (bevægelse i undervisningen, motivation/målsætning, klasserumskultur)
  • Fremtidens vejledning
  • Sproglig udvikling (sprogstøttende undervisning)
  • Inkluderende undervisning
  • Ledelse med fokus på fastholdelse









0:000:00