Debat

Ældre Sagen: Omsorgssvigt udstiller behovet for mere bemanding på plejehjem

DEBAT: Danmark skal igen være verdensberømt for sin ældrepleje. Derfor skal kommunerne forpligtes til at ansætte flere ufaglærte omsorgsmedarbejdere, som kan aflaste det faglærte personale, skriver Ældre Sagens direktør.

Vi må tænke nyt og alternativt, mens vi samtidigt arbejder på at få flere gennem uddannelserne og opkvalificeret de ansatte, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.
Vi må tænke nyt og alternativt, mens vi samtidigt arbejder på at få flere gennem uddannelserne og opkvalificeret de ansatte, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

TV2-dokumentaren om forholdene på danske plejehjem afslørede på grusomste vis store omsorgssvigt af stærkt svækkede ældre, der er helt afhængige af hjælp.

Desværre er Else og Niels blot to ud af mange eksempler på, at forholdene i ældreplejen er stærkt kritiske, og at der er behov for en gennemgribende genopretning.

Beboere på plejehjem er i langt overvejende grad stærkt svækkede mennesker, som oftest har flere sygdomme. Derfor er der behov for flere hænder med de rette kompetencer efter et årti med voldsomme besparelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Værdig pleje kræver ressourcer
En ordentlig pleje og behandling kræver, at de rette sundhedsfaglige kompetencer er til stede på plejehjemmene.

Det er desværre langt fra altid tilfældet, og derfor får mange svækkede ældre ikke den pleje og behandling, de har brug for.

Vi må tænke nyt og alternativt, mens vi samtidigt arbejder på at få flere gennem uddannelsessystemet og få nuværende ansatte opkvalificeret.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Dermed udsættes de for smerter og ubehag i unødigt omfang, og i nogle tilfælde er resultatet alvorlige sygdomsforløb, der kan resultere i død. Derfor er der brug for mere sundhedsfagligt personale.

Bemandingen på mange plejehjem er skåret helt ind til benet. Det betyder, at der ikke er meget tid til menneskelig kontakt og nærvær, som er helt afgørende for trygheden og livskvaliteten hos beboerne.

Dertil kommer, at coronasituationen har vist behovet for – og de positive effekter af – øget rengøring og hygiejne. Det medvirker ikke blot til at bremse coronasmitten, men blandt andet også smitten med influenza og infektionssygdomme.

Derfor er der brug for yderligere hænder til at opretholde en tilfredsstillende hygiejne og rengøringsstandard, og der er brug for at tilføre plejehjemmene flere hænder og sikre højere sundhedsfaglig ekspertise.

Læs også

Ældreplejen skal være verdensberømt
Desværre er det en udfordring at få faglært arbejdskraft inden for ældreplejen.

Det kan blandt andet skyldes, at politikerne i mange år har nedprioriteret området økonomisk. Det har nemlig forringet arbejdsbetingelserne og givet ældreplejefaget lav status og dårligt omdømme.

Dette til trods for, at det er et meningsfuldt og vigtigt arbejde, der kræver både menneskelige og betydelige faglige kompetencer.

Den spiral skal vi have vendt.

Ældreområdet skal gøres til et højprofileret område, hvor der er brug for de bedst kvalificerede og mest engagerede medarbejdere til at gøre en forskel.

Danmark skal igen være verdensberømte for vores måde at sikre borgerne er tryg og værdig alderdom efter et langt liv, hvor man har bidraget til velfærdssamfundet.

Brug en milliard på mere personale
Men selvom ældreplejen er udfordret af mangel på faglært arbejdskraft, skal vi ikke sidde på hænderne.

Vi må tænke nyt og alternativt, mens vi samtidigt arbejder på at få flere gennem uddannelsessystemet og få nuværende ansatte opkvalificeret.

Derfor foreslår Ældre Sagen, at kommunerne får pligt til at tilknytte yderligere sundhedsfagligt personale til alle landets plejehjem med kompetencer inden for medicin, sygdomsbehandling, hygiejne, palliation, tandpleje, ernæring samt træning og rehabilitering.

At de får pligt til at ansætte omsorgsmedarbejdere, der kan tilbyde beboerne på plejehjem mere nærvær og flere aktiviteter, samt pligt til at ansætte hygiejnemedarbejdere på plejehjemmene til at varetage øget behov for rengøring.

Konkret foreslår Ældre Sagen, at der afsættes i alt 1,3 milliarder kroner til at styrke bemandingen.

450 millioner kroner skal bruges til at tilknytte 900-1000 ekstra medarbejdere med sundhedsfaglige kompetencer til plejehjemmene. 850 millioner kroner skal bruges til at ansætte 2000 omsorgs- og hygiejnemedarbejdere, hvilket svarer til én medarbejder per 20. beboer.

Faglærte skal ikke klare alt
Nogle opgaver på plejehjem kan løses med begrænsede faglige kompetencer inden for ældrepleje - herunder rengøring. Andre opgaver kan løses med de rette menneskelige kompetencer samt et kortere oplæringsforløb i visse discipliner inden for ældrepleje.

Ved at ansætte omsorgs- og hygiejnemedarbejdere til at varetage disse opgaver vil der blive mulighed for mere nærvær, flere aktiviteter og bedre rengøring.

Men det vil også kunne aflaste det faglærte personale, som dermed får mere tid til den basale pleje og omsorg.

Sidegevinsten ved at opnormere med omsorgs-og hygiejnemedarbejdere kan forhåbentlig blive, at flere af dem, der herigennem får erfaringen inden for faget, får lyst til efterfølgende at tage en egentlig SOSU-uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00