DI: Fremtidens velfærd skal være for alle og ikke kun de rige

DEBAT: Undersøgelser viser, at vi i fremtiden vil se en større forskel mellem den velfærd, som ressourcestærke borgere kan købe sig til, og den, som andre borgere må nøjes med. Det skal vi ikke acceptere, skriver DI-branchedirektør Jakob Scharff.

Af Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri

De pressede offentlige budgetter på den ene side og borgernes forventninger på den anden side sætter vores velfærd i et massivt – og stigende – krydspres.

Over 66 procent af de adspurgte siger i en undersøgelse af Epinion for Kraka, at kvaliteten i ældreplejen er lavere eller meget lavere end for ti år siden. Og i en undersøgelse for PFA siger, at knap halvdelen af landets 18- til 35-årige tror på, at det offentlige kan levere den pleje, som de har brug for, når de bliver gamle.

Både i dag og særligt i fremtiden vil forskellen mellem den service, som det offentlige kan levere, og borgernes forventninger blive stadig mere udtalt.

Fremtidens velfærd er for de rige
Det seneste opsigtsvækkende resultat kommer fra Vive, der har undersøgt danskernes betalingsvillighed for ekstra ydelser i forbindelse med ældreplejen.

Respondenterne udviser positive præferencer for de serviceforbedringer, som er omfattet af undersøgelsen, mellem cirka 100 og 1.000 kroner per måned for hver af de foreslåede serviceforbedringer.

Særligt interessant er det, at betalingsviljen er stærkt knyttet til respondentens ressourcer. Borgere med et højt uddannelsesniveau, men også borgere med en relativ højere pensionsformue, er i højere grad villige til at betale for private hjemmehjælpsydelser.

Det tyder dermed på, at vi i fremtiden kan se en stadig større forskel mellem den velfærd, som ressourcestærke borgere kan købe sig til, og den, som andre borgere skal nøjes med. Det er en ulighed, vi som samfund ikke skal acceptere.

Selvbestemmelse løser gordisk knude
Som erhvervsorganisation har vi også interesse i at sikre et samfund med en lav grad af ulighed i velfærden. En pointe, som vores administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, senest har givet udtryk for i en kronik i Politiken.

Den skillevej, som vores velfærdssamfund befinder sig ved eksempelvis på ældreområdet, er yderst betydningsfuld. For hvordan håndterer vi udfordringen med stadig højere forventninger, når pressede offentlige budgetter sætter retningen for fremtidens velfærd? Hvordan modvirker vi en stigende ulighed i velfærd med a-og b-hold og klare skel mellem de, som har og kan, og de, der må nøjes?

En del af løsningen på denne gordiske knude er en højere grad af selvbestemmelse for den enkelte borger i valg af leverandør og ydelser. Ved at give borgeren en højere frihed til at vælge mellem forskellige ydelser og leverandører sætter vi dermed borgernes præferencer i centrum og skaber en diversitet og mangfoldighed i de tilbud, som vi som velfærdssamfund tilbyder.

Systemtankegangen har spillet fallit
Dermed vil flere også være mere tilfredse med velfærden. Fordi alle borgere uanset uddannelsesniveau og indkomst skal have mulighed for at vælge den leverandør, der giver dem den bedste kvalitet.

I Danmark er vi glade for at sejle op af åen. Men giver vi ikke borgere en højere grad af selvbestemmelse, er der stor risiko for, at vi i fremtiden kommer til at sejle i hver sin jolle fremfor på skift at ro den samme båd.

Rapporten fra Vive viser endnu en gang, at risikoen for en højere grad af ulighed i velfærd er velbegrundet. Systemtankegangen og one-size-fits-all har spillet fallit.

Spørgsmålet er nu, om vi som samfund vil reagere eller acceptere den stigende ulighed i velfærden.

Forrige artikel DSR: Højere løn og bedre arbejdsmiljø får sygeplejersker i ældreplejen på fuld tid DSR: Højere løn og bedre arbejdsmiljø får sygeplejersker i ældreplejen på fuld tid Næste artikel Forsker: Nøl med sundhedsreformen rammer de svageste ældre Forsker: Nøl med sundhedsreformen rammer de svageste ældre
Ældre over 80 år kommer formentlig først i køen til vaccine

Ældre over 80 år kommer formentlig først i køen til vaccine

VACCINE: Sundheds- og plejepersonale og de over 80-årige vil sandsynligvis være blandt de første, der får tilbudt en godkendt vaccine mod covid-19, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. De peger begge på risikoen for benspænd i form af vaccineskepsis.