Martin Lidegaard: Både for langsom og for hurtig genåbning kan blive fatal

I disse dage forhandler alle partiledere om genåbningen af Danmark.

Det sker på den glædelige baggrund, at antallet af indlagte og døde som følge af covid-19 er faldet markant som følge af den hurtige nedlukning af Danmark.

Nu skal alle partier så forsøge at blive enige om en egentlig strategi for håndtering af corona på sigt og om en plan for genåbning af Danmark. Begge dele bør bygge på de tre vigtigste erfaringer, som vi indtil nu har gjort med covid-19.

For det første udgør alder den altdominerende risiko ved corona. Børn og unge rammes stort set ikke og midaldrende i yderst begrænset omfang. Til gengæld er ældre med andre kroniske lidelser ekstremt sårbare.

Det taler for en mere fokuseret strategi, hvor man går målrettet efter at beskytte de sårbare ældre og anvender de bedste erfaringer indtil nu med brug af tests, smittesporing og isolation. Flere steder i Danmark har kommuner helt undgået smitte på plejehjem. Det kan vi lære af. 

For det andet har nedlukningen af Danmark vist sig at koste dyrt både i menneskelig og økonomisk forstand.

Der kan komme ubehagelige overraskelser, hvis virus eller befolkning skifter adfærd.

Martin Lidegaard

Børn og unge betaler en stadig højere pris ifølge flere psykologer med risiko for varige skader i deres mentale trivsel. De mange konkurser, nedskæringer og afskedigelser i erhvervslivet er ikke bare et samfundsøkonomisk problem, men trækker også en stribe af menneskelige tragedier med sig.

For ikke at tale om de tusinder af ensomme og psykisk syge mennesker, der dag for dag får det værre i isolation. Kuren kan blive værre end selve sygdommen, og det punkt nærmer sig. 

For det tredje ved vi nu, at der er meget, som vi ikke ved. Vi ved ikke, hvornår en vaccine eller en effektiv kur kan være på plads.

Den nuværende verdensrekord for udvikling og markedsføring af en vaccine er fire år. Mange håber på to til tre år, og USA's præsident, Donald Trump, mener, at den vil være klar i år. Ingen ved det.

Vi ved heller ikke, om corona vender tilbage og i givet fald hvornår og hvordan. Mange mener, at en anden bølge kan ramme allerede i efteråret og måske endnu hårdere end den nuværende. Men ingen ved det.

Endelig er der tvivl om, hvor stor immunitet vi kan opbygge som befolkning. Der synes at være faglig enighed om, at en vis immunitet kan opbygges over tid, men ikke om hvor meget og hvor længe.

Meget taler derfor for en strategi, hvor vi kan sikre en kontrolleret smitte, men på en måde, som vi kan leve med i et godt stykke tid, hvis det bliver nødvendigt.

I denne periode bliver det på den ene side afgørende, at covid-19 ikke spreder sig for hurtigt, især blandt de sårbare grupper, og at vi anvender tests, smittesporing og isolation til at kontrollere smitten, så vi ikke rammer den eksponentielle kurve, der vil bryde loftet i hospitalernes kapacitet.

På den anden side skal vi forsøge at undgå de mange menneskelige og økonomiske skadevirkninger, som den nuværende nedlukning har ført med sig, ligesom vi skal gøre os mindre sårbare på sigt med en kontrolleret, men ikke alt for lav, smittespredning.

Derfor kan det blive ligeså skæbnesvangert at åbne det danske samfund for langsomt som for hurtigt, især for de udsatte grupper. Det er et reelt sundhedsfagligt dilemma – ikke et spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd eller et spørgsmål om at ofre nogle få skrøbelige grupper for almenvellets skyld.

Både en for drastisk og en for forsigtig strategi kan have fatale konsekvenser. Et smittetal langt under et kan faktisk vise sig ikke at være en succes, hvis vi skal balancere antallet af smittede nu med antallet af smittede senere, for i dag er vi milevidt fra at udnytte den kapacitet, som vi har til rådighed på hospitalerne. 

Meget taler derfor for en markant genåbning af samfundet efter den 10. maj og et nyt balancepunkt i den linedans, som statsminister Mette Frederiksen (S) så præcist har kaldt den næste fase.