Opsamling på temadebat: Overbehand­ler vi svækkede og døende patienter?

TEMADEBAT: Altingets debat om livets afslutning for ældre og svækkede patienter er ovre. Her er et overblik over deltagernes debatindlæg.

Aktører har i en temadebat diskuteret, hvorvidt vi behandler og genopliver ældre og svækkede patienter for meget.
Aktører har i en temadebat diskuteret, hvorvidt vi behandler og genopliver ældre og svækkede patienter for meget.Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Usikkerhed om etik og sundhedsjura og forskellige normer for behandling af svækkede ældre eller terminale patienter har i mange år fyldt på sygehuse, plejecentre og i den kommunale hjemmepleje.

Politikerne har forsøgt at skabe klarhed om regler og retningslinjer. Først med loven om behandlingstestamente og siden med forslaget om "nej tak til genoplivning" i kølvandet på nye vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Altinget har givet ordet til aktører, som i debatindlæg er kommet med bud på, om vi har de rette regler og rammer for arbejdet med svækkede patienter. Behandler og genopliver vi for meget? Er selvbestemmelsen sikret under de nuværende regler? Risikerer politikerne at erstatte etik og faglige skøn med firkantet jura i ønsket om at sikre en værdig død? Hvilke dilemmaer oplever sundhedspersonalet i dag – og kan de overhovedet løses?

Her får du et overblik over aktørernes debatindlæg og deres hovedbudskaber:

 

Hanne Irene JensenÆldre skal kunne fravælge livsforlængende behandling, mente lektor og sygeplejerske på Anæstesiologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt Hanne Irene Jensen. "Ældre patienter kan efter et langt liv have et stort ønske om, at ingen vil prøve at genoplive dem, hvis de skulle få hjertestop. Men problemet er, at det har patienter med den nuværende lovgivning ikke mulighed for".
Læs indlægget her

 

Rune Lynge RasmussenLad det fremgå af CPR-registret, om borgere vil genoplives, mente paramediciner og formanden for Reddernes Fagforening, Rune Lynge Rasmussen. "Vi genopliver også patienter, som aktivt har fravalgt livsforlængende behandling og genoplivning. Vi har ikke mulighed for at efterleve patienternes ønske, da vi rent teknisk ikke har informationen".
Læs indlægget her

 

Kristoffer MarsåMangel på kvalificerede kollegaer påvirker behandlingen af døende patienter, mente overlæge i lindrende behandling Kristoffer Marså fra Herlev og Gentofte Hospital. "I fremtiden vil antallet af patienter med mange medicinske sygdomme stige (...). Flere vil få behov for omsorg og lindring. Løsningen er ikke flere vejledninger, men et lægefagligt speciale i palliation".
Læs indlægget her

 

Anne Bendix AndersenKategoriseringen af svækkede og terminale ældre undrer, mente sygeplejerskerne Anne Bendix Andersen, Lisbeth Aaskov Falch og Kirstine Rosendal, som er medlemmer af Sygeplejeetisk Råd. "Vi mener, at det kan være problematisk at bruge et begreb som svækket. For hvad vil det sige at være svækket, og hvem definerer, hvornår man er svækket?".
Læs indlægget her

 

Camilla RathckeRegioner skal forbedre den specialiserede palliation, mente Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. "Mange flere end dem, der i dag modtager specialiseret palliation, kan dog reelt have brug for det. Vi ved det ikke, for regionerne sikrer ikke en systematisk og effektiv identifikation af den enkelte patients behov for specialiseret palliation".
Læs indlægget her

 

Karin Friis BachVi skal blive bedre til at tale om døden, mente Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. "Det er en fælles opgave at sikre patienterne bedre palliation. Derfor mener vi, at der også bør stilles klare krav til kommunernes indsats. De skal kunne sikre, at døende over hele landet har de samme gode muligheder for palliativ behandling i eget hjem".
Læs indlægget her

 

Anne-Marie Axø GerdesSelvbestemmelse er afgørende ved livets afslutning, mente Det Etiske Råds formand, Anne-Marie Axø Gerdes. "En stor del af befolkningen mener ligesom mange medlemmer at Det Etiske Råd, at et menneske ikke for enhver pris skal holdes i live ved at give livsforlængende behandling, når dette menneske er uafvendeligt døende".
Læs indlægget her

 

Ove GaardboePolitikerne må sikre muligheden for den værdige død, mente Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. "Behandlingstestamentet gælder først, når man er varigt inhabil – og altså ikke, hvis Ejnar pludselig falder om og er død eller findes livløs i sin seng".
Læs indlægget her

 

Lisa Seest NielsenVi skal være sidstehjælpere og sikre en værdig afslutning på livet, mente Lisa Seest Nielsen, funktionsansvarlig overlæge på Sygehus Lillebælts intensivafdeling. "Læger er uddannet til at redde liv og være førstehjælpere. Men nok så væsentligt er det som læge at være "sidstehjælper" og deltage i den proces, som det er at gøre livets afslutning til en god og værdifuld tid".
Læs indlægget her

 

Bolette Friderichsen Sikkerhedstænkning står i vejen for en værdig død, mente Dansk Selskab for Almen Medicins næstformand, Bolette Friderichsen. "Der er brug for et holdningsskifte, for refleksion blandt sundhedsarbejdere og for, at hver enkelt af os ser vores egen død i øjnene, så vi respektfuldt og rettidigt tør tage emnet op med vores patienter".
Læs indlægget her

 

Anni PilgaardSamtalen om den sidste tid skal ikke tages til sidst, mente Dansk Sygeplejeråds næstformand, Anni Pilgaard. "Med mange ældre og mange med flere kroniske sygdomme bliver opgaven ikke mindre i de kommende år. Det handler om at give alle mennesker mest mulig indflydelse på deres sidste levetid, og hvordan de gerne vil dø".
Læs indlægget her

 

Lotte MørkIveren efter at behandle skyldes vores frygt for døden, mente hospitalspræst Lotte Mørk fra Rigshospitalet. "Denne udtalte trang til at behandle og helbrede skyldes blandt andet, at vi som moderne mennesker er vant til at kunne handle os ud af det meste. Derfor skaber vi en illusion om, at så længe vi behandler, har vi kontrol og dermed magt".
Læs indlægget her

 

Anna WilrothSvækkede ældre har krav på smertelindring i den sidste tid, mente Ældre Sagens seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Anna Wilroth. "I dag er der ikke en ensartet praksis i kommunerne for, hvordan alvorligt syge ældre borgere smertelindres i deres sidste levetid. Der er derfor brug for at arbejde langt mere systematisk".
Læs indlægget her

 

Inge JekesVi genopliver ældre svækkede patienter for meget, mente Sygeplejersker i Kommunernes formand, Inge Jekes. "Vi forsøger i hvert fald for meget. Ældre svækkede patienter oplever at blive mødt med spørgsmålet, om de ønsker genoplivning ved hjertestop, når de indlægges på sygehuset. Dette kan for mange være yderst grænseoverskridende".
Læs indlægget her

 

Preben EngelbrektSamtalen om døden har været ikke-eksisterende, Det Nationale Sorgcenters direktør, Preben Engelbrekt. "På trods af måske mange års sygdom har samtalen om døden været ikke-eksisterende. De pårørende frygter at tage håbet fra den syge – og omvendt. Alle parter bruger så mange kræfter på at holde påtrængende spørgsmål væk".
Læs indlægget her

 

Helen Bernt AndersenTilbyd et alternativ til udsigtsløs livsforlængende behandling, mente formanden for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen. "Alternativet til livreddende og livsforlængende behandling er nemlig ikke: Ingen behandling. Alternativet er et reelt tilbud om behandling og anden indsats, der lindrer fysiske, psykiske og eksistentielle udfordringer".
Læs indlægget her

 

Torben Klitmøller HollmannVi skal holde i hånden hele livet – også når det slutter, mente FOA's formand for social- og sundhedssektoren, Torben Klitmøller Hollmann. "Når den sidste tid er kommet, sætter hele systemet ind med læger, sygeplejersker, og hvad der ellers er brug for. Men når den ældre vælger at dø i hjemmet, glemmer vi lidt, at alle de fagfolk går hjem sidst på dagen".
Læs indlægget her

 

Solvejg Henneberg PedersenVi lindrer bestemt ikke for meget, mente Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge i geriatri på Holbæk Sygehus. "Jeg har som pårørende oplevet, at al behandling stopper, når der ikke er lang tid tilbage. Sondeernæringen bliver stoppet, fordi den tjener ikke længere noget formål, men for patienten, der er ved sin fulde fem, er det hårdt at opleve".
Læs indlægget her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Wilroth

Seniorkonsulent, Ældre Sagen
Cand.scient.soc. (Københavns Uni., 2011)

Anne Bendix Andersen

Formand, Sygeplejeetisk Råd, Forskningsansvarlig, Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Hospitalsenhed Midtekstern lektor, Aarhus Universitet & Institut for Folkesundhed, underviser, Sygeplejerskeuddannelsen
Ph.d., MHS(nursing)

Anni Pilgaard

Formand, Din Sundhedsfaglige A-kasse
master of public management (Syddansk Uni. 2006), anæstesisygeplejerske (Centralsygehuset i Esbjerg, 1991)

0:000:00