Regeringen vil afsætte milliarder til lokal genopretning og oprette regionale vækstteams

FINANSLOV: Syv nye regionale vækstteams og to milliarder kroner til omstilling af erhvervslivet i de hårdest coronaramte dele af landet er blandt regeringens forslag til at skabe nye job og fastholde arbejdspladser.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag nye initiativer til en 'grøn genopretning' af dansk økonomi. Herunder en pose penge til områder særligt hårdt påvirket af coronakrisen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag nye initiativer til en 'grøn genopretning' af dansk økonomi. Herunder en pose penge til områder særligt hårdt påvirket af coronakrisen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Regeringen vil sætte ekstraordinært ind i de dele af landet, som bliver hårdest ramt af coronavirussens bivirkninger for økonomien og arbejdspladser.

Derfor skal der med finansloven for 2021 prioriteres to milliarder kroner over de kommende to år til at omstille erhvervslivet i udfordrede områder til en ny fremtid oven på corona.

”Det handler dels om at sætte ind med omskoling og opkvalificering af lønmodtagere, så vi hjælper de mennesker, der har mistet deres job under krisen, med at finde en vej ind i nye brancher,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag formiddag.

Dokumentation

Lokal genopretning og regionale vækstteams

Regeringen foreslår at afsætte en samlet økonomisk ramme på to milliarder kroner i
2021 og 2022 til at igangsætte en omstillingsindsats målrettet erhvervsliv og arbejdstagere i bestemte dele af landet for at undgå langvarige og geografisk afgrænsede konsekvenser af coronakrisen.

Der vil blandet andet indgå følgende initiativer i regeringens oplæg til omstillingsindsatser:

Regionale vækstteams og lokale erhvervsfyrtårne
Regeringen nedsætter syv regionale vækstteams dækkende hele landet, som skal komme med anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker, så de kan udvikle sig til lokale erhvervsfyrtårne og styrke vækst og beskæftigelse i en hel landsdel.

Derudover vil regeringen også gennemføre decentrale erhvervsfremmeindsatser, som understøtter udviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne.

Virksomhedsprogram for målrettet omstilling af SMV’er i hele landet
Regeringen vil igangsætte et virksomhedsprogram for målrettet omstilling af SMV’er i hele landet.

Med virksomhedsprogrammet vil det blandt andet være muligt for SMV’er at få finansieret vækstrådgivning og forretningsudvikling samt indkøb af konkret teknologi, produktionsudstyr, software med videre, som kan bidrage til en omstilling af virksomheden. 

Målrettede indsatser i hårdtramte områder
Regeringen vil også igangsætte en række indsatser målrettet erhverv, som er hårdt ramt af høj ledighed på grund af coronakrisen. Indsatserne kan for eksempel understøtte en omlægning af produktionen samt målrettet om- og opkvalificering af beskæftigede. 


Kilde: Finansministeriet


Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00