Søren Pape: Personale skal kunne fratages retten til at arbejde med ældre

LANDSRÅD: Flere penge er ikke løsningen på sager om omsorgssvigt på landets plejehjem, lyder det fra Konservatives formand. Han foreslår blandt andet at indføre en autorisationsordning, så medarbejdere kan fratages retten til at arbejde i et ”omsorgsfag”. 

Medarbejdere skal kunne fratages retten til at arbejde i et ”omsorgsfag” igen, hvis de ikke lever op til deres ansvar.

Sådan lød det fra Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på partiets landsråd lørdag.

Konkret kan det gøres ved at indføre en ny ordning, hvor medarbejdere skal have en autorisation for at kunne blive ansat, uddybede han.

”Den behøver ikke være svær at få. Til gengæld kan man miste den,” sagde han.

Der findes fantastisk dygtige ledere og omsorgsfulde medarbejdere. De skal have vores tillid til at gøre deres arbejde, fastslog formanden.

”Men der findes også dårlige ledere og dårlige medarbejdere. Og de skal væk. Og så skal de kunne fratages retten til at arbejde i et omsorgsfag igen.”

Derudover foreslår han, at det skal gøres lettere at drive friplejehjem, at store dele af bureaukratiet skal sløjfes for at sikre mere tid til de ældre, og så vil konservative fordoble den såkaldte klippekortsordning, som giver ældre mulighed for selv at prioritere, hvilken type hjælp de ønsker.

Handler ikke om penge
Søren Pape Poulsen understregede i sin tale, at han ”ikke køber forklaringen om, at det handler om penge”.

I stedet skal der tages et opgør med måden, politikerne normalt tænker om den offentlige sektor, lød det, inden han opfordrede til, at ”vi ikke bilder os ind, at vi kan købe aflad ved at love flere penge”.

”Desværre er vi endt der, hvor alle offentlige udgifter stort set kaldes for velfærd. Så hvis man kritiserer én udgift eller siger, at vi køber varen for dyrt, bliver man kritiseret for at ville lægge velfærdssamfundet i graven,” sagde partiformanden.

Rager sig ”lidt uklar med Venstre”
At budskabet står i kontrast til Venstres meldinger, er Søren Pape helt bevidst om, lød det fra talerstolen.

”Jeg ved, at jeg rager lidt uklar med Venstre i den her sag,” sagde han og henviste til, at Venstre har ”lovet” 69 milliarder kroner ekstra til den offentlige sektor. Og det er ikke en prioritering, der falder i god jord hos Konservative.

”For mig at se giver man op, når man vil bruge lige så mange penge som Socialdemokratiet,” sagde Søren Pape Poulsen og udstak et pejlemærke:

”Vi skal være en modvægt til den unuancerede historie om, at Danmark kun er et godt sted, hvis den offentlige sektor hele tiden bliver større.”

De seneste 10 år er der kommet næsten 30 procent flere ældre over 65 år og 20 procent flere ældre over 80 år. Kan du forstå, hvis nogen vil mene, det klinger hult, at du vil skabe bedre ældrepleje uden at bruge flere penge?

”Men hvordan ser det ud i dag? Vi har brugt flere penge, men vi ser den ene sag efter den anden, hvor der er problemer på ældreområdet.”

”Det handler heller ikke kun om alder. For vi bliver heldigvis sundere og friskere. Men der bliver flere demente, som vi skal tage hånd om. Og det gør vi blandt andet ved at sikre en god ledelse og en god kultur i ældreplejen. De eksempler, vi har set, handlede ikke om travlhed. Det handlede om mennesker, som ikke ejede omsorg, værdighed og respekt for et andet menneske.”

”Når jeg taler med mennesker, så siger de, at pengene ikke er problemet. Problemet er måden, vi organiserer ældreområdet på.”

Men ifølge Ældre Sagen er der behov for flere penge til området grundet stigende antal ældre. I år budgetterer kommunerne med 2,4 milliarder ekstra til ældreområdet, men analysen hos Ældre Sagen er, at det ikke har ført til bedre kvalitet, netop fordi pengene alene dækker de stigende udgifter. Gør det ikke indtryk?

”Ældre Sagen er jo også en interesseorganisation, som selvfølgelig argumenterer for flere penge til området. Men jeg er nødt til at sige, at kommunerne jo også vælger, hvordan de vil prioritere pengene.”

Men de kæmper vel for flere penge til området, fordi de mener, at det har en effekt. Og det er jo det, du med din tale rejser tvivl om?

”Det gør jeg, fordi jeg konstant møder mennesker, der stiller spørgsmål til det, men som i stedet peger på dårlig kultur og dårlig ledelse. Der er vel ingen, der i sine fulde fem kan mene, at dokumentaren ”Bag Facaden” er et udtryk for mangel på penge. Det var vanvittigt at se, hvor lidt omsorg de mennesker havde. Men jeg siger jo også i min tale, at selvfølgelig kan der være rimelige udgifter. Men hvis vi tror, vi kan løse det her med penge, så glemmer vi det vigtige. Det er omsorg for de ældre.

Hvis du mener, der kan være behov for rimelige merudgifter til ældreområdet, hvad er det så for nogle problemer, du selv mener kan løses med flere penge?

”Når vi kigger på det her generelt set, så handler det selvfølgelig om, hvad det er for nogle serviceydelser, de ældre skal have. Og det er klart, at hvis der lige pludselig kommer mange flere ældre, og vi får en stor stigning i antallet af demente, så er de selvfølgelig mere plejekrævende.”

Men det er jo netop det, tallene viser?

”Ja, men inden vi finder flere penge, så må vi kigge på, hvordan vi bruger dem. Når du møder den gængse folketingspolitiker, så er der jo ingen grænser for, hvad der skal bruges penge på. Hvis vi siger, der ikke er penge nok, så er det simpelthen, fordi vi bruger pengene forkert. Det er uambitiøst bare at sende en større check, fordi det ikke løser problemet med mennesker, som ikke forstår at udøve god ledelse.”

Opdateret klokken 16:26 med kommentarer fra Søren Pape Poulsen

Forrige artikel Enevældig - portræt af manden, der gav ældre en stemme i dansk politik Enevældig - portræt af manden, der gav ældre en stemme i dansk politik Næste artikel Ny bog: Den politiske fortælling om pension passer ikke med virkeligheden Ny bog: Den politiske fortælling om pension passer ikke med virkeligheden
Ældre over 80 år kommer formentlig først i køen til vaccine

Ældre over 80 år kommer formentlig først i køen til vaccine

VACCINE: Sundheds- og plejepersonale og de over 80-årige vil sandsynligvis være blandt de første, der får tilbudt en godkendt vaccine mod covid-19, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. De peger begge på risikoen for benspænd i form af vaccineskepsis.