Sundhed står øverst på vælgernes dagsorden

Klima er dumpet ned ad vælgernes prioriteringsliste de senere måneder, mens udlændingepolitik er blevet en helt suveræn topscorer blandt de blå vælgerne. Hos vælgerne som helhed er sundhed nu det vigtigste. 

Udlændingepolitik har været et afgørende emne ved valg efter valg, og efter et dyk er emnet på vej op igen.
Udlændingepolitik har været et afgørende emne ved valg efter valg, og efter et dyk er emnet på vej op igen.Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Kun 12 procent af vælgerne anser miljø-og klimapolitikken som det vigtigste politiske emne.
Det er klart fald siden sidste måling i december 2020, hvor 17 procent pegede på miljø og klima som "det område, der er vigtigst for politikerne at tage sig af". Det fremgår af en ny Epinion-måling foretaget for Altinget og DR, hvor svarpersonerne har haft mulighed for at sætte kryds ud for dét politiske emne, de anser for allervigtigst.

Ved målingen i december var klima topscorer, men i løbet af få måneder er emnet dumpet ned på en tredjeplads. I stedet er det nu sundhed efterfulgt af udlændingepolitik, der topper listen. Sundhed og udlændinge har næsten altid været i top 3 gennem de sidste 20 år, mens miljø-og klima begyndte at tage fart i slutningen af 2018 for at toppe ved folketingsvalget i juni 2019.

Sundhed, der tager førstepladsen med 15 procent, prioriteres højest af vælgerne fra rød blok (inklusive Radikale), her er det 19 procent, der har sundhed som det vigtigste. Blandt de blå vælgere er det 11 procent. 

Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00