Sundhedsstyrelsen: Opspor alkoholpro­blemer under hjemmebesøg hos ældre

Af Maria Koch Aabel og Sara Lindhardt
Chefkonsulent og sektionsleder, Enhed for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Vi skåler i alkohol, når vi mødes med vennerne til hyggemiddagen, holder frokostmøde med forretningsforbindelser, hilser på kollegaerne til julefrokosten og til fodboldtræningens tredje halvleg. Og vi tager et glas vin eller øl til hverdagsmaden. Det summer op.

Mange voksne når op over lavrisikogrænsen på 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd om ugen. En del danskere har den opfattelse, at lidt alkohol kan være godt for helbredet, men lad os slå fast: Du skal ikke drikke alkohol for din sundheds skyld.

Mange voksne når også op over højrisikogrænsen, der er 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. Når man har så højt et alkoholforbrug, er man i langt højere risiko for at udvikle en række sygdomme.

Mange, der drikker for meget alkohol, vil da også gerne gøre noget ved det. Tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at 33 procent af danskerne, der har et storforbrug af alkohol, gerne vil drikke mindre.

Tidlig opsporing skal have større fokus
Alligevel går alt for mange voksne rundt med et alkoholproblem uden at få rådgivning eller behandling. Der går cirka 10 til 12 år, fra en person oplever problemer med alkohol, til han/hun kommer i behandling. Cirka 17.000 personer med en afhængighed af alkohol modtager i dag behandling, men antallet af personer med alkoholafhængighed er langt højere.

Opsporing er central, men der skal også være de rigtige tilbud at henvise til, og der er brug for, at vi kigger på kvaliteten af alkoholbehandlingen. 

Maria Koch Aabel og Sara Lindhardt
Chefkonsulent og sektionsleder, Enhed for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Det er ikke godt nok. Vi ved, at hvis der ikke sættes ind med en tidlig indsats, kan alkoholproblemet udvikle sig fra et storforbrug til en egentlig afhængighed. Og det får som oftest store konsekvenser for personen selv og ikke mindst for de pårørende og børnene.

Derfor skal vi have et endnu større fokus på tidlig opsporing af alkoholproblemer og tidlig indsats. Det gælder opsporing hos egen læge, på skadestuen eller under indlæggelse, men også kommunerne kan gøre mere.

For eksempel kan der i langt højere grad spørges ind til brug af alkohol i jobcenteret eller socialforvaltningen, ved de forebyggende hjemmebesøg hos ældre eller på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.