ALT: Er det fair, at en erstatning for en arbejdsskade bliver modregnet borgerens og partnerens overførselsindkomst?

Erstatning for arbejdsskader udbetales enten som engangsbeløb eller løbende ydelse. Om man er berettiget til et engangsbeløb eller en løbende udbetaling af erstatningsbeløbet afhænger navnlig af, hvor stort et erhvervsevnetab man har lidt.

Erstatninger, der udbetales som en løbende ydelse, er skattepligtige. Engangsbeløb regnes ikke med i den skattepligtige indkomst. Herved understreges, at løbende udbetaling af erstatning har karakter af en forsørgelsesydelse.

I pensionssystemet er det alene den skattepligtige indkomst, der kan nedsætte folke- og førtidspensionen. Erstatning for arbejdsskader, der udbetales som engangsbeløb, kan derfor ikke nedsætte pensionen. Løbende udbetalinger, der er skattepligtige – og som nævnt har karakter af forsørgelsesydelse – kan nedsætte pensionen.

I kontanthjælpssystemet ses der bort fra en række erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af, at personskade er undtaget fra den generelle regel om fradrag af løbende udbetalinger i den udbetalte hjælp. Det gælder fx, hvis erstatningen udbetales efter lov om erstatningsansvar eller arbejdsskadesikringsloven.

Sammenhængen er med andre ord ikke så entydigt, som spørgsmålet lægger op.

I de tilfælde, hvor der ikke ses bort fra udbetalte erstatningsbeløb, skal det ses i sammenhæng med, at kontanthjælp er det underste økonomiske sikkerhedsnet, som skal sikre et forsørgelsesgrundlag til dem, der ikke har andre muligheder for at forsørge sig selv. I relation til reguleringen af pension, så er indtægtsregulering på grundlag af en løbende skattepligtig udbetaling af erstatning - på samme måde som øvrige skattepligtige indkomster - udtryk for, at pensionens størrelse fastsættes målrettet i forhold til behov.

På den baggrund mener jeg, at der er fundet en balance i, hvornår et erstatningsbeløb som følge af erhvervsevnetab kan nedsætte folke- og førtidspensionen eller fradrages i kontanthjælpen.