Gribskov Kommune opruster med to nye centerchefer
Mette Bierbaum og Erica Maria Tromp er ansat som centerchefer til velfærdsområdet i Gribskov Kommune, hvor de skal varetage områderne social, sundhed, børn og ældre.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentGribskov Kommune har skåret posten som centerchef for velfærd over i to, og den bliver nu fordelt mellem Mette Bierbaum, der er en gammel kending i medarbejderstaben, og Erica Maria Tromp, forhenværende centerchef i Københavns Kommune.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Mette Bierbaum har tidligere været ansat som både centerchef og direktør i Gribskov Kommune, men droppede sin direktørstilling i 2018 af private grunde. Nu er hun tilbage, og i den nye stilling i kommunen bliver det hende, der bliver særligt ansvarlig for sundheds- og ældreområdet. Erica Maria Tromp bliver ansvarlig for social, børn og voksne.