Fremtidens folkeskole - en del af arbejdsmarkedet?

Fremtiden for Danmark er relevant uddannelse af de unge så tidligt som muligt. Arbejdsmarkedet skal altså integreres i folkeskolens struktur, og lærerne skal fungere som proceskoordinatorer og coaches i stedet for videnscentraler.

Kim Valentin (V)
Byrådspolitiker, Gribskov

Af Kim Valentin (V)
Byrådsmedlem, Gribskov 

Der arbejdes politisk med både arbejdsmarkedet for unge og det indhold der fremover skal være i folkeskolen. Kan man forestille sig en så tæt tilknytning mellem arbejdsmarkedet og folkeskolen at grænserne udjævnes? Kunne det løse nogle af de problemer begge dele slås med nu?

Arbejdsmarkedsparate børn
Lad mig straks fjerne enhver mistanke om, at børn skal til at arbejde tidligere end nu. Det er selvfølgelig ikke meningen. Meningen er at udvikle folkeskolen hen mod en struktur, som i højere grad end nu gør børnene arbejdsmarkedsparate. Hvis de unge er arbejdsmarkedsparate vil det være lettere at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få sig et indholdsrigt meningsfuldt arbejde.

Fremtiden for Danmark er relevant uddannelse af de unge så tidligt som muligt.
Arbejdsmarkedet skal altså integreres i folkeskolens struktur, og lærerne skal fungere som proceskoordinatorer og coaches i stedet for videnscentraler. Det er i sig selv en provokerende tanke, men når eksempelvis viden flyder rundt på internettet, som det sker nu, eller når kommunikation foregår så flersidigt som det sker nu, så vil fremtidens skole blive hæmmet i sin udvikling, hvis indlæringen skal begrænses til, hvad den enkelte lærer ved eller kan.

Fremtidens elever vil heller ikke finde sig i denne begrænsning. Fremtidens skole skal afspejle samfundets muligheder og ikke dets begrænsninger.
Arbejdsmarkedet vil heller ikke finde sig i denne begrænsning, og det sker heller ikke.

Folkeskole efter industrisamfundets regler
Faktisk er folkeskolen håbløst distanceret, hvis man ser på hvordan ressourcerne anvendes i forhold til uddannelsen af vores børn og unge.
Folkeskolens fokus har i mange år været at få børnene til at lære at lære. Problemet har bare været at få det til at ske. I nedslidte skoler med forældede bøger og en klasseopdelt skole helt efter industrisamfundets idealer, er det ikke underligt at udviklingen går langsomt.

Der skal nye politiske målsætninger til. Målsætninger, der sætter nye standarder for, hvad man kan og gør i vores skoler. Det ansvar skal tages i Folketinget nu, men det er vigtigt at få arbejdsmarkedet med på banen. Ellers rammer fokus endnu en gang skævt.

Få viden brugt
Selvfølgelig vil folkeskolerne fortsat have til opgave at levere grundlæggende færdigheder, som læsning, skrivning og regning mv. (det vil nok aldrig gå af mode), men når det er gjort, så er opgaven at få den viden brugt. Det ved vi jo godt alle sammen. Viden sidder bedst fast, når den er gjort anvendelig i dagligdagen. Ved at gøre opgaveløsningen synlig for elever, lærere og ikke mindst forældre, vil der kunne opnås synergier alle steder.

Kræve meget af lærere og elever
Jeg mener altså, at folkeskolerne skal have mulighed for at påtage sig at løse opgaver for stat, kommune og virksomheder. Ledelsen skal altså tilpasse organisationen i skolerne til at kunne gøre dette, når det findes optimalt for eleverne. Præcisionen i denne type opgaveløsning (og det er ikke rendegravning, jeg mener), vil være instruktiv, og kræve meget af både lærere og elever. Det vil skærpe lærernes evne til at erhverve og bruge ny viden og hjælpe eleven til at forstå sammenhængen mellem teori og praktik.

Den praktiske indgangsvinkel til erhvervelse og ibrugtagning af nylig fremskaffet lærdom er gavnlig for de fleste.

Som det er nu, er fremtidens skole for langt væk fra virkeligheden i arbejdsmarkedet, og det er på tide at ændre dette forhold.