Ekspert: Svært for ældre i job

ARBEJDSKRAFT: De ældre over 60 år udgør en stor reserve for arbejdsmarkedet, som kunne bidrage med mere end 37.000 fuldtidsstillinger. Det mener Ældre Sagens økonom, Peter Halkjær, som giver sit bud på, hvad der holder mange ældre væk fra arbejdsmarkedet.

Hvis man vover pelsen og ansætter en 65-årig i en eller anden funktion, kan der være usikkerheder forbundet med, hvordan det kommer til at spænde af. Eller om vedkommende overhovedet er i stand til at løfte opgaven.

Peter Halkjær
Økonom, Ældre Sagen
De ældre over 60 år kunne bidrage med 37.000 fuldtidsstillinger på arbejdsmarkedet, vurderer Ældre Sagens økonom, Peter Halkjær, som opfordrer politikerne til at være opmærksomme på det store uforløste potentiale af arbejdskraft hos gruppen af ældre.

Udmeldingen kommer i kølvandet på offentliggørelsen af en rapport fra Ældre Sagen, som viste, at mange ældre over 60 år ønsker at give sig i kast med en ny udfordring på arbejdsmarkedet.

Der er dog flere forhindringer, som skal passeres, før det lader sig gøre. Først og fremmest er der brug for flere ledige jobs, hvis de ældre igen skal have en chance på arbejdsmarkedet.

"Dernæst kan der være en udfordring i at sikre et godt match mellem de ønsker, gruppen af ældre har til et arbejde, og de muligheder, der er," forklarer Peter Halkjær og uddyber, at det for eksempel kan være fordi, at de ældre vil finde et sæsonarbejde eller et deltidsjob. 

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00