Hver tredje efterlønner fortryder

EFTERLØN: Mere end hver tredje efterlønner har fortrudt beslutningen om at trække sig fra arbejdsmarkedet, viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen. Gruppen udgør en overset reserve af arbejdskraft, mener Ældre Sagens økonom, Peter Halkjær.
Over en tredjedel af efterlønsmodtagerne har fortrudt deres beslutning om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen. Hos kvinderne er tallet lidt under 30 procent, mens det blandt de mandlige efterlønnere er mere end 40 procent, som svarer, at de gerne i et vist omfang vil arbejde igen. Det skriver Politiken. 

"En tredjedel af efterlønnerne er ikke klar over, at det er muligt at kombinere efterløn med et job. Men det er også et spørgsmål om kultur på arbejdspladsen at være åben for at ansætte ældre," siger Ældre Sagens økonom, Peter Halkjær, til Politiken.

Af Ældre Sagens undersøgelse fremgår det ligeledes, at der er et uforløst potentiale af arbejdskraft hos gruppen af ældre mellem 65-70 år. I denne gruppe kunne 20 procent af kvinderne godt finde på at arbejde igen, mens tallet hos mændene er omkring 35 procent.

"Der er en overset reserve af folk mellem 60 og 70 år, som har forladt arbejdslivet, men gerne vil tilbage. Det skal vi være opmærksomme på i debatten om, hvordan vi kan få arbejdsstyrken til at vokse," siger Peter Halkjær til Politiken.

Uforløst potentiale hos de ældre
Der er 667.000 danskere mellem 60 og 70 år, men blot 217.000 af dem er i arbejde, mens 440.000 er på efterløn, førtidspension eller pension.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00