Debat

Jobcentre svigter unge ledige

DEBAT: Elastik i lovgivningen giver først unge ledige deres aktivering langt senere end hidtil antaget, og dermed svigtes de unge, skriver senioranalytiker i AE-rådet Jes Vilhelmsen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jes Vilhelmsen
Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Der har på det seneste været en del debat om, at jobcentrene ikke aktiverer unge forsikrede ledige til tiden. Men faktisk får de unge ledige tilbuddene langt senere end hidtil antaget.

I Beskæftigelsesministeriets officielle beregninger af rettidigheden måles rettidigheden først otte uger senere end tidspunktet for ret og pligt til aktivering. Det vil sige, at et tilbud registreres som rettidigt, hvis det er påbegyndt inden 21 ugers sammenlagt ledighed, hvis ret og pligt-tidspunktet eksempelvis er 13 uger.

AE's beregninger viser, at det kun var fire ud af ti forsikrede ledige under 30 år, der startede deres første aktiveringstilbud inden tidspunktet for ret og pligt til aktivering i november 2009.

Uanset om man anvender AE's eller Beskæftigelsesministeriets opgørelsesmetode, kan man - målt ud fra rettidigheden - konkludere, at de unge ledige svigtes.

Jes Vilhelmsen
Senioranalytiker i AE-rådet

Det tal er markant lavere end det officielle tal fra Beskæftigelsesministeriets Jobindsats.dk, hvori det fremgår, at lige under syv ud af ti fik første tilbud til tiden. Forskellen er altså, at AE måler, hvor mange, der er startet i aktivering inden tidspunktet for ret og pligt, mens Beskæftigelsesministeriet i Jobindsats.dk først måler om man er startet i aktivering otte uger senere.

Men hvorfor måler man først rettidigheden otte uger senere end tidspunktet for ret og pligt? Svaret på det spørgsmål er formentligt, at der før årsskiftet var temmelig meget elastik i lovgivningen på dette område. Hvis Jobcentret blot havde afgivet tilbuddet til de forsikrede ledige inden tidspunktet for ret og pligt, var tilbuddet afgivet rettidigt, uanset starttidspunktet for aktiveringsforløbet. Der var altså intet krav om, hvornår tilbuddet skulle starte. Baggrunden for først at måle rettidigheden otte uger senere end ret og pligt tidspunktet skal formentligt ses i det lys.

Men siden årsskiftet har det været præciseret i loven, at første tilbud skal være påbegyndt inden tidspunktet for ret og pligt til aktivering. Elastikken er fjernet og bordet fanger i jobcentrene. Alle ledige skal starte i aktivering inden tidspunktet for ret og pligt. Jobcentrene står derfor overfor en kolossal udfordring, hvis de skal sikre, at de ledige får tilbuddene til tiden. Især hvis der er Jobcentre, der ikke er klar over, at Beskæftigelsesministeriet i Jobindsats.dk anvender en noget elastisk opgørelsesmetode.

I en tid hvor ledigheden og ikke mindst langtidsledigheden er i voldsom vækst, er det bekymrende, at den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke fungerer. Hvis det er rammerne, der er for firkantede til, at Jobcentrene kan levere varen, bør der naturligvis ses på det. Indtil videre er taberne de unge ledige. For uanset om man anvender AE's eller Beskæftigelsesministeriets opgørelsesmetode, kan man - målt ud fra rettidigheden - konkludere, at de unge ledige svigtes.

Læs analysen på www.ae.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00