Et gok i nødden til de svageste på arbejdsmarkedet

Af Ejner K. Holst
LO-sekretær

Med de besparelsesforslag, der ligger på voksen- og efteruddannelsesområdet har regeringen og Dansk Folkeparti begået et "karaktermord" på de grupper af voksne, som i dag står allersvagest på et arbejdsmarked, hvor deres jobmuligheder fremover vil være meget trængt.

Ser man på, at VEU-godtgørelsen og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) skal reduceres med 20 pct. i forhold til i dag, hvor satserne svarer til dagpengesatsen, og sammenholder man det med, at støtteperioden for SVU samtidig reduceres fra de nuværende maks. 80 uger til maks. 40 uger, ja så har man da lagt gift ud for voksne beskæftigede og deres arbejdsgivere.

Desuden skal man huske på, at i de nuværende maks. 80 ugers muligheder for at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte tæller alt med under SVU-loven, og at der ikke er tale om nogen form for genoptjening for den enkelte person.

Færre vil efteruddanne sig
Det vil sige, at hvis du som ufaglært medarbejder har deltaget i et kursus i dansk på i alt 15 uger i 2001 og et it-kursus på 10 uger i 2003 og så fremdeles, så trækkes disse uger fra i det samlede maks. antal uger. Så det er faktisk tankevækkende, at der ikke er flere end ca. 500 personer, der i alt har deltaget i forløb på over sammenlagt 40 uger i deres erhvervsaktive liv. De kortuddannede er meget beskedne.

Med de foreliggende besparelser er spørgsmålet, om de kortest uddannede fremover overhovedet vil deltage i voksen- og efteruddannelse?

Det tror jeg ikke. Konsekvensen vil givetvis blive, at aktiviteterne igen vil falde og formodentligt til lavere niveau end før 2007, og det gælder over hele linjen.

Besparelserne får vidtrækkende konsekvenser
Forslagene vil således få vidtrækkende konsekvenser og ikke blot ramme her og nu. Det vil få samfundsmæssig betydning for vores arbejdsstyrkes kvalifikationsmæssige sammensætning fremover. Hvad der er vundet så småt i løbet af de sidste to år i forhold til aktiviteterne på voksen- og efteruddannelse vil blive tabt igen meget hurtigt.

Med den nuværende økonomiske krise er efteruddannelsesaktiviteterne heldigvis begyndt at stige - og det skal bemærkes, at når vi taler om stigning, er det fra et i forvejen ikke imponerende niveau sammenlignet med, hvad der er brug for af opkvalificering af arbejdsstyrken. Der har dog været en positiv udvikling gennem de sidste to år, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagerne har set det nyttige i netop at bruge en sådan periode til at kvalificere sig som beskæftiget. Denne slår man nu godt og grundigt i stykker.

Der er tale om, at man rammer personer, som i forvejen er trængt på arbejdsmarkedet, og som ofte skal tage lange tilløb for at komme i gang med voksen- og efteruddannelse. For en enkelt person kan der være lang vej at gå for at sikre sine kvalifikationer, så der opnås f.eks. en uddannelse svarende til en erhvervsuddannelse eller en HF-uddannelse.

Beskæftigelse og uddannelse er god kombi
Deltagelse i længere forløb kræver, at der indgås en aftale med ens arbejdsgiver for i det hele taget at være SVU-berettiget til almen voksenuddannelse. Det kan således kun betragtes som meget positivt, at voksne kortuddannede er blevet motiveret til at tage almen voksen- og efteruddannelse, og at arbejdsgiverne har indset det fornuftige i dette er jo glædeligt. Beskæftigelse og uddannelse er den helt rigtige kombination, som nu straffes af regeringen og Dansk Folkeparti.

I alt er der tale om en samlet besparelse på lidt over 1 milliard kr. på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvilket svarer til 24 pct.s besparelse i 2013. Og det bagatelliserer regeringen og DF.

Da de kortuddannede er dem, der i forvejen trækker allermindst på samfundets uddannelsesmuligheder, er det da helt, helt ubegribeligt, at forligspartierne bag genopretningspakken ønsker at ramme disse personer.

Man må tage sig til hovedet over sådanne helt absurde forslag i en situation, hvor Danmarks konkurrenceevne er under stærkt pres, og vores vigtige ressource er det, der sidder mellem ørerne på individerne i det danske samfund.