3F: Den nye trepartsaftale er fint afbalanceret

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) retter 1. april 2016 her på Altinget en kritik af den indgåede trepartsaftale om flygtninge.

I den forbindelse er der behov for at få slået et par enkelte ting helt fast.

Først og fremmest er det helt afgørende at konstatere, at det er politikerne på Christiansborg, der afgør, hvor mange flygtninge der skal have opholdstilladelse i Danmark. 

Den diskussion blander vi os i Fagbevægelsen ikke i. Vi konstaterer dog, at der i de senere år er givet opholdstilladelse til et stigende antal flygtninge, og at det lægger et pres på både arbejdsmarked og velfærdssamfund, hvis flygtningene ikke får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Det er den virkelighed, som vi forholder os til.

Sandheden er jo, at danske ledige har helt andre forudsætninger og derfor typisk får opkvalificering og beskæftigelsestilbud på et langt højere kvalifikationsniveau.

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Fagbevægelsen tager ansvar
Så når Regeringen inviterer til trepartsdrøftelser om, hvordan vi sikrer, at de mennesker, der med Folketingets velsignelse har fået legalt ophold i Danmark også får adgang til arbejdsmarkedet, står vi naturligvis klar med synspunkter og løsninger. 

Alternativet ville jo være, at flygtningene enten var overladt til offentlig forsørgelse eller til sig selv og det grå/sorte arbejdsmarked, for eksempel ved at der blev indført en indslusningsløn, som ville føre til systematisk udnyttelse ude i virksomhederne og dermed være en bombe under det velordnede danske arbejdsmarked.

3F’s pejlemærke i trepart har hele tiden været, at vi skal gøre en indsats for flygtninge, men at det ikke må ske på bekostning af allerede herboende ledige. 

Ingen er tjent med, at der bliver indført positiv særbehandling på arbejdsmarkedet.

Forskellige udgangspunkter
Bent Bøgsted vælger at konstatere et par ting vedrørende den nye trepartsaftale, især den del, som handler om den nye IntegrationsGrundUddannelse (IGU), og samtidig stille en række spørgsmål, der efterlader det indtryk, at aftalen er helt hen i vejret.

Lad mig tage det punkt for punkt.

For det første hævder Bent Bøgsted, at flygtninge fremover bliver behandlet bedre end danskere. 

Sandheden er, at den nye IGU er en næsten tro kopi af en ordning (ErhvervsGrundUddannelse – EGU), som allerede findes som tilbud i kommunernes jobcentre - også til flygtninge og indvandrere. 

Forskellen er, at ordningen nu udvides til, at flygtninge op til 40 år kan gå i gang med uddannelsen. Uddannelsen har som formål at så at sige lukke det kompetence-/produktivitetsgab, der er mellem de forudsætninger, som flygtninge kommer med, og de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. 

Og her er IGU’en med sit formål om at sikre eleven personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til en erhvervskompetencegivende uddannelse eller giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, helt på sin plads. 

Sandheden er jo, at danske ledige har helt andre forudsætninger og derfor typisk får opkvalificering og beskæftigelsestilbud på et langt højere kvalifikationsniveau.

Princippet om ligebehandling gælder stadig
Så spørger Bent Bøgsted til finansieringen. Jo, den er der sådan set taget stilling til. 

Når IGU-eleven er i praktik, så betaler virksomheden praktikløn. Når flygtningen er i uddannelse i de 20 uger, der er en del af IGU-forløbet, så betaler kommunen integrationsydelsen. 

For hver flygtning, der kommer i gang med et IGU-forløb, vil det offentlige spare op til 84 ugers integrationsydelse. Så velfærden kommer ikke til at lide skade – tværtimod. 

Beregninger viser, at den nye IGU kan forbedre de offentlige finanser med op imod 2,5 milliarder kroner.

I dag er det sådan, at elever på EGU’en optjener ret til dagpenge, så selvfølgelig skulle det også være gældende for flygtninge, der tager en IGU. 

Vi hylder vel fortsat princippet om ligebehandling her i Danmark - noget, som er fundamentalt i moderne retsstater.

Fremad i fællesskab
Endelig mener Bent Bøgsted, at der mangler krav til flygtningene om, at de skal tilpasse sig arbejdsmarkedet. 

Her må jeg bare sige, at vi i 3F tror på, at den bedste vej til integration går gennem arbejde, og at både medarbejdere og ledere i virksomhederne er langt de bedste til at forklare flygtninge, hvad der er god skik og brug på en dansk arbejdsplads. 

Det har jeg stor tiltro til at virksomhederne nok skal løse. På den måde bliver IGU’en et integrationsværktøj, der virker.

Afslutningsvist vil jeg dog pege på et punkt, hvor jeg er helt og ubetinget enig med Bent Bøgsted. Og det er, når han skriver: 

”Nu kan trepartsforhandlingerne forhåbentlig koncentrere sig om, hvad der er nødvendigt, nemlig at sikre ledige en opkvalificering til de job, som arbejdsgiverne siger, de mangler folk til.” 

Må jeg dertil føje, at trepartsdrøftelserne også skal sætte fokus på de mange danske lønmodtagere, der hver dag går på arbejde uden at blive tilbudt nogen form for efter- og videreuddannelse af deres arbejdsgivere. Og så skal vi lige have løst udfordringen med de manglende praktikpladser.