3F: Kommunerne skal sadle om i deres beskæftigelsespolitik

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Regeringen har netop fremlagt udspillet ”mere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne”. Her vil de gennem en række initiativer forebygge rekrutteringsudfordringer på arbejdsmarkedet.

I 3F er vi enige med regeringen i, at det er helt afgørende for dansk økonomi, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Vores udgangspunkt er, at det bedst sker gennem uddannelse og opkvalificering af de ledige, og derfor er det positivt, at regeringens udspil indeholder en række indrømmelser på uddannelsesindsatsen over for de ledige.

Desuden er det positivt, at vi har en beskæftigelsesminister, der interesserer sig for uddannelse, nu hvor hans kollega i Finansministeriet for kort tid siden underholdt i medierne med, at uddannelse ikke spiller nogen væsentlig rolle i vores samfund.  

Selvom udspillet indeholder både indrømmelser og småjusteringer på beskæftigelsesområdet, så er det altså ikke nok.

Kommuner uden interesse i at hjælpe de ledige
Det helt afgørende for, at det her kan lykkes, er, at kommunerne sadler om i deres beskæftigelsespolitik.

I stedet for perspektivløs virksomhedspraktik til ledige skal kommunerne lægge en bevidst strategi for at fjerne kompetencegabet mellem de kvalifikationer, den ledige har, og det, der efterspørges i virksomhederne.

Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Det hele står og falder med, hvad der sker, når den ledige møder op på jobcentret.

Bliver de mødt med tillid og en tro på, at også de har en plads på arbejdsmarkedet, eller støder de ind i ligegyldighed og nul interesse for oprigtigt at hjælpe dem videre i deres arbejdsliv?

Det er ingen hemmelighed, at der er kommuner, der forstår, hvor vigtigt det er at opkvalificere og uddanne ledige, så de finder vej til job. Men der er desværre også kommuner, der slet ikke har interesse i at hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet.

Det er mere end skam. For i en tid, hvor regeringen og arbejdsgiverne råber om mangel på arbejdskraft, er det mere end nogensinde vigtigt at få alle med.

Vi kan af statistikkerne se, at der i kommunerne er massive forskelle på, hvor mange 3F’ere der bliver tilbudt ordinær uddannelse i forbindelse med deres aktivering. Og det på trods af at ordinær uddannelse er ét af de mest effektive aktiveringsredskaber, især når der er højkonjunktur.

Derfor er det helt afgørende, at det fokus på investeringstankegangen, som regeringen lægger op til, at kommunerne skal benytte sig af, ikke alene bliver et vink med en vognstang, men også bliver fulgt op af tøjrekølle, hvis kommunerne ikke forstår budskabet.

Bevidst strategi for at fjerne kompetencegabet
Vi har 110.000 ledige, der lige nu står udenfor arbejdsmarkedet. Alene i 3F har vi over 12.000 ledige. Praktikpladser er også en mangelvare, og derfor kan mere end 10.000 unge ikke færdiggøre deres uddannelse.

Det er helt oplagt, at vi skal investere i opkvalificering og uddannelse. Så blinde er kommunerne vel ikke for det faktum.  

Så i 3F er vi bekymret for særligt én ting: nemlig at indsatsen for at få kommunerne til at bruge uddannelse til ledige bliver så vag, at der ikke kommer til at ske det fjerneste.

Når kommunerne ikke har brugt flere penge på uddannelsesløftet, så skyldes det ikke manglende behov, men derimod at kommunerne ikke har brugt ordningen efter hensigten. Så der skal tommelskruer på kommunerne.

I stedet for perspektivløs virksomhedspraktik til ledige skal kommunerne lægge en bevidst strategi for at fjerne kompetencegabet mellem de kvalifikationer, den ledige har, og det, der efterspørges i virksomhederne.

Det er én af måderne, hvorpå vi kan sikre ”mere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne”.

Når alt dette er sagt og skrevet, så er det uomtvisteligt, at regeringens hensigtserklæringer om mere uddannelse til de ledige også skal følges op af tilstrækkelige bevillinger til uddannelse – ord gør det ikke alene.