3F: Politikere håner ledige med manglende håndsrækning

DEBAT: Ledige betaler i forvejen en urimelig stor del af krisens byrder. Regeringen bør sørge for, at de ikke ryger ud over den økonomiske afgrund, skriver 3F-formand Per Christensen.

Af Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Coronakrisen kradser og har sendt cirka 50.000 flere ud i arbejdsløshed oven i de godt 100.000, som i forvejen jagtede et job.

Hertil kommer, at over 200.000 er sendt hjem fra arbejde på statens ordning med lønkompensation – men også med utryghed for, hvad morgendagen bringer. 

En handlekraftig regering og et samarbejdsvilligt Folketing har sammen med arbejdsmarkedets parter holdt hånden under mange virksomheder og arbejdspladser. Finansminister Nicolai Wammen (S) har foreløbig hentet over 400 milliarder kroner op af fælleskassen for at mindske de negative konsekvenser.

Samfundets økonomiske håndsrækning er også gået til de selvstændige, der kan få op til 23.000 kroner om måneden i kompensation uden hidtil at have betalt til en forsikringsordning. Det er i markant modsætning til de arbejdsløse, der maksimalt kan hente 19.000 kroner i dagpenge efter i årevis at have betalt a-kassekontingent.

For de fleste ledige betyder dét en særdeles mærkbar økonomisk lussing hver måned. Ja, mange bliver ramt af en halvering af indtægten. For en enlig forsørger eller et par, som begge har fået en fyreseddel, ligger den økonomiske afgrund faretruende tæt på.

Thorning-regeringen handlede arrogant
Folketingets forståelse for de arbejdsløses situation halter gevaldigt, for nu at udtrykke det meget diplomatisk. Det er ikke første gang.

Efter finanskrisen aftalte Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti med opbakning fra Radikale Venstre, at de ledige skulle betale en rigtig stor del af regningen.

For at blåstemple et regeringsskifte tvang Radikale Venstre Thorning-regeringen til at gennemføre rub og stub. Det fratog på nogle år 70.000 danskere deres ret til dagpenge. "Sådan er det jo," lød det lidt for arrogant til de ledige.

Desværre mangler det politiske flertal også i dag forståelse for de arbejdsløses situation. Vejen er for dem langt kortere til mistænkeliggørelse, kontrol og sanktioner end til at yde en økonomisk håndsrækning, der kan mildne luften for de i forvejen hårdt ramte og fyrede lønmodtagere.

Ingen lytter til økonomiske eksperter
Lige nu er store dele af Folketinget travlt optaget af at granske, om regeringen slavisk har fulgt sundhedsfaglige råd eller også har taget politiske beslutninger under coronakrisen. 

Til gengæld lytter ingen åbenbart til økonomiske eksperters anbefaling af, at de ledige får en tillægsydelse, fordi de er i pengenød og vil omsætte enhver ekstra krone på kontoen – til glæde for omsætning og beskæftigelse i virksomhederne.

Det er hverken fornuftigt, fair eller forståeligt, hvis Folketinget ikke enes om en økonomisk håndsrækning til de ledige.

Det vil derimod være en ufortjent hån over for de danskere, der allerede betaler en uforholdsmæssig stor del af prisen for krisen.

Forrige artikel FH om skattely: Modkrav skal indarbejdes i statens hjælpepakker FH om skattely: Modkrav skal indarbejdes i statens hjælpepakker Næste artikel Erhvervsakademierne: Coronakrisen kan have betydning for praktikpladser Erhvervsakademierne: Coronakrisen kan have betydning for praktikpladser