3F: Økonomiske incitamenter virker – ikke altid efter hensigten

Af Søren Heisel og Ellen Lykkegaard
Hhv. forbundssekretær og socialpolitisk ansvarlig, 3F

"Jeg ved, hvad jeg mener, lad være med at forstyrre mig med fakta," synes at være mantraet for DA's chefkonsulent Maria Bille Høegs indlæg her på Altinget. 

Hun hævder, at sanktioner er et vigtigt og virkningsfuldt redskab til at få ledige i arbejde. Logikken må være, at den økonomiske straf er den bedste motivation for at få ledige i arbejde.

Ud over at det er umanerlig sørgelig tilgang at have til andre mennesker at tro, at de kun reagerer på økonomi, så er det også så forsimplet en udlægning af den menneskelige adfærd, at den tenderer det useriøse. 

Især fordi Maria Bille Høeg henviser til en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, som netop konkluderer, at ”effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, ikke får jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job”.

Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende afgang til beskæftigelse. Det får MBH til at konkludere, at det er fordi de ledige ikke får pisk ofte nok og hårdt nok. Det er simpelthen for besværligt for kommunerne at bruge sanktionsredskabet. Men måske er sandheden en anden. Måske handler det om, at sanktionerne ikke virker, fordi økonomiske sanktioner ikke virker.

Ud over at det er umanerlig sørgelig tilgang at have til andre mennesker, at tro de kun reagerer på økonomi, så er det også så forsimplet en udlægning af den menneskelige adfærd, at den tenderer det useriøse.

Søren Heisel og Ellen Lykkegaard
Hhv. forbundssekretær og socialpolitisk ansvarlig, 3F

Økonomisk incitament fører ikke til beskæftigelse
På KL’s Jobcamp i november, udtalte forsker Michael Rosholm, som er en af de førende eksperter i beskæftigelsespolitik herhjemme, faktisk nogenlunde det samme, da han fortalte, at ”Økonomiske incitamenter virker, bare ikke altid efter hensigten”. 

Hans pointe var, at netop i forhold til kontanthjælpsmodtagerne var det særligt problematisk at bruge økonomiske incitamenter til at skubbe kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. For eksempel fører kontanthjælpsloftet ikke til at flere mennesker kommer i job, det fører blot til højere kriminalitet.

Tidligere undersøgelser viser samme tendens – at de økonomiske sanktioner ikke fører til øget beskæftigelse. I stedet er vi af den klare overbevisning, at en hensigtsmæssig aktiveringsindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte kontanthjælpsmodtagers situation, har en langt højere effekt end økonomisk pisk.

Så i stedet for så ensidigt at tromle løs med sanktioner og økonomiske incitamenter, om hvilke man i bedste fald kan sige virker meget forskelligt, så burde DA i stedet koncentrere sig om følgende spørgsmål: På trods af ens sanktionsregler, hvorfor er det så, at nogle kommuner er i stand til at sende op mod tre gange flere jobparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde end andre kommuner?