3F og AE: Lempelse af beløbsordning kan fortrænge tusindvis af danske lønmodtagere

I den seneste produktivitetsrapport anbefaler vismændene en permanent sænkelse af beløbsgrænsen. En central forudsætning for denne anbefaling er ifølge vismændene, at der ikke sker fortrængning af danske lønmodtagere. Det er her, at vismændene efter vores bedste overbevisning går galt i byen.

Vismændene gennemgår en række studier og konkluderer, at det ikke er entydigt, hvordan den udenlandske arbejdskraft påvirker den indenlandske beskæftigelse og løn. Dog henviser man i produktivitetsrapporten til vismandsrapporten fra 2017, hvor det fremgår, at den udenlandske arbejdskraft kan fortrænge lavtlønnede indenlandske lønmodtagere.

Dykker man ned i rapporten fra 2017 fremgår det yderligere, at både faglærte og ufaglærte lønmodtagere - ifølge vismændene selv - fortrænges af indvandring af udenlandsk arbejdskraft.

Tager for let på fortrængningseffekten

I den nye produktivitetsrapport mener vismændene nu, at man med en sænkelse af beløbsgrænsen til 375.000 kroner kun åbner for øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft med mellemhøje indkomster, hvorfor fortrængning ikke er en udfordring.

Vismændene vurderer, at øget tilgang af udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft kan øge produktiviteten, når den kan komplementere den indenlandske.

Troels Lund Jensen og Jesper Grunnet-Lauridsen
Hhv. chefanalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og arbejdsmarkedsøkonom fra 3F

Vi mener, at vismændene tager for let på fortrængningseffekten: rigtig mange job på faglært og ufaglært niveau giver nemlig en løn på over 375.000 kroner. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således, at knap 60 procent af de ufaglærte fuldtidsansatte har årslønninger over 375.000 kroner, mens det samme gælder for 80 procent af de faglærte.

En murer og en tømrer har ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik typiske årslønninger, der svarer til henholdsvis 445.000 og 435.000 kroner, mens en kloakarbejder tjener 390.000 kroner, og en lastbilchauffør tjener 380.000 kroner om året.

I opgørelsen indgår pension og feriepenge, som ifølge beløbsordningen kan indgå i aflønningen. En stor del af det faglærte og ufaglærte arbejdsmarked bliver dermed konkurrenceudsat med en beløbsgrænse på 375.000 kroner.

Udenlandsk arbejdskraft øger produktiviteten

Vismændene vurderer, at øget tilgang af udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft kan øge produktiviteten, når den kan komplementere den indenlandske. Højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er og kan være en gevinst for dansk økonomi.

Det er allerede muligt i dag at tiltrække den med fri adgang fra hele EU, den nuværende beløbsgrænse på 448.000 kroner og den såkaldte positivliste. Positivlisten dækker adgang til job på sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår inden for en lang række fag, hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft.

Har man fulgt den udenlandske arbejdskraft tæt, kan der ikke være tvivl om, at den har haft store konsekvenser for både beskæftigelse, arbejdsvilkår og med social dumping til følge. Østudvidelsen betød, at beskæftigelsen for østeuropæerne var stigende fra 2010 og frem til 2013 med 15.000 personer, mens den øvrige beskæftigelse faldt med 25.000 personer.

Det er problematisk, hvis den højt kvalificerede udenlandske arbejdskraft ender med at tage job på 3F’ernes arbejdsmarked, da 3F’ernes job fortrænges.

Troels Lund Jensen og Jesper Grunnet-Lauridsen
Hhv. chefanalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og arbejdsmarkedsøkonom fra 3F

Noget kan skyldes brancheforskydninger, men kigger man på udviklingen inden for byggeriet, industrien eller landbruget i samme periode, er billedet det samme - stigende beskæftigelse for østeuropæerne, mens den øvrige arbejdskraft inden for brancherne lå uændret eller var faldende.

Højtuddannede ender på ufaglært arbejdsmarked

En anden udfordring med den udenlandske arbejdskraft er, at den ofte ender på det ufaglærte arbejdsmarked. I en 3F-analyse er det således vist, at en tredjedel af alle med en medbragt videregående uddannelse fra udlandet ender med at arbejde på ufaglært niveau, og at der er sket en fordobling i antallet siden 2013.

Det er problematisk, hvis den højt kvalificerede udenlandske arbejdskraft ender med at tage job på 3F’ernes arbejdsmarked, da 3F’ernes job fortrænges. Samtidig vil de højtuddannede udenlandske kvalifikationerne gå tabt, selvom de kunne bruges bedre andre steder. Det er en udfordring, som man kun kan frygte bliver større, hvis beløbsgrænsen sænkes.

Selvom vismændene nu mener, at beløbsgrænsen skal sænkes permanent uden skelen til konjunkturer, virker det samtidigt uhensigtsmæssigt at ville gøre det i en situation, hvor man ifølge Finansministeriet - selv i deres mest optimistiske prognose - forventer stigende ledighed.

Samtidig frigøres 33.000 beskæftigede fra den coronarelaterede efterspørgsel ifølge Nationalbanken, og op mod 100.000 ukrainske flygtninge banker på døren til det danske samfund, hvoraf en stor del er i den erhvervsaktive alder.

Vismændenes forslag om permanent at lempe på beløbsordningen er derfor i bedste fald unødvendig og vil i værste fald fortrænge tusindvis af danske ufaglærte og faglærte lønmodtagere.