Debat

3F til Disruptionrådet: Brug dog arbejdskraften her til lands

DEBAT: Lige nu mødes Disruptionrådet for at diskutere, hvordan vi i fremtiden sikrer danske virksomheder adgang til udenlandsk arbejdskraft. 3F mener, at vi bør udnytte den arbejdskraft, vi allerede har i Danmark, skriver Søren Heisel.

Lars Løkke Rasmussen (V) og Lizette Risgaard, LO, på besøg hos Coop Danmark. De er begge medlemmer af det disruptionsråd, som 3F nu beder om ikke at glemme den danske arbejdskraft.
Lars Løkke Rasmussen (V) og Lizette Risgaard, LO, på besøg hos Coop Danmark. De er begge medlemmer af det disruptionsråd, som 3F nu beder om ikke at glemme den danske arbejdskraft.Foto: /ritzau/Ida Guldbæk Arentsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Vi er dybt bekymrede over, at regeringen vil spare 870 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen. En besparelse, der entydigt vil gå ud over kommunernes lyst til at tilbyde ledige uddannelse.

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Hvordan sikrer vi danske virksomheders adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft? Og hvordan matcher opholdsordningerne for arbejdskraft fra tredjelande virksomhedernes behov?

Det er Disruptionrådet netop samlet om i disse dage for at diskutere. I 3F er vi ikke i tvivl.   

Vi er af den klare opfattelse, at vi fortsat har en betydelig arbejdskraftreserve i Danmark, som vi med en prioriteret indsats godt kan få i spil i forhold til ordinære job i virksomhederne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Men vi tror ikke på, at det sker, hvis man ukritisk åbner det danske jobmarked for import af ikke-EU-borgere. Tværtimod kræver det snusfornuft og en prioriteret investering i blandt andet 3F’s medlemme. En investering, hvor alle viser vilje til at ville løse udfordringerne.

Det kræver, at kommunerne investerer i uddannelse til de ledige i stedet for den til tider perspektivløse aktivering, som mange ledige 3F’ere oplever at blive udsat for. Det kræver, at virksomhederne begynder at gøre noget reelt ved den udfordring, at over 10.000 unge står uden praktikplads. Og så kræver det, at virksomheder selv gør en indsats for at professionalisere deres rekruttering.

Tvangsglobaliseringen - en bombe under vores arbejdsmarked
Vi kender jo både arbejdsgivernes og nu også regeringens svar på udfordringerne. Den hedder en udvidelse af arbejdsstyrken, så den ikke længere alene består af herboende og de 250 mio. EU-borgere, der i dag er omfattet af den frie bevægelighed. Nu skal det danske arbejdsmarked tvangsglobaliseres, så alle får adgang.

Det skal ske ved at sænke beløbsgrænsen, så virksomhederne blot skal betale lige over 300.000 kr. om året for, at borgere fra ikke-EU-lande kan få arbejdstilladelse. Det er åbenlyst, at ønsket om at importere kvalificeret arbejdskraft ikke længere begrænser sig til de ’højtuddannede specialister’. Med en beløbsgrænse på 325.000 kr. inkl. pension og feriepenge kan langt de fleste danskere se deres job blive konkurrenceudsat.

En analyse, vi har foretaget hos 3F, viser, at det fremover kun er job inden for cirka 20 områder, hvor man ikke vil kunne importere arbejdskraft – f.eks. manuelt arbejde inden for husdyravl, bartenderarbejde, kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, interviewarbejde inden for markedsundersøgelse og salgsarbejde på servicestationer. Det vil med andre ord være en bombe under hele arbejdsmarkedet.

3F mener derfor, at det vil være en bombe under arbejdsmarkedet, hvis vi sætter beløbsgrænsen ned. Vi har som nævnt stadig 250 millioner europæere, der kan tage job i Danmark. 18 millioner står i arbejdsløshedskøen, heraf alene 8 millioner i de sydeuropæiske lande. Dertil kommer de mange unge, der har opgivet håbet om at få fodfæste på arbejdsmarkedet og som derfor hverken er i job, under uddannelse eller arbejdsløse.

Det er muligt, at arbejdsgiverne i dag oplever, at den kvalificerede arbejdskraft ikke længere kommer dumpende ned fra himlen. Det har desværre ikke gjort virksomhederne mere opfindsomme eller systematiske i deres rekruttering. En analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at blot 1,3 procent af de virksomheder, der oplever rekrutteringsudfordringer både har kontaktet jobcentret, a-kassen/fagforeningen og slået stillingen op på jobnet.dk. Det er simpelthen ikke godt nok. Ring dog for pokker til os i fagbevægelsen. I 3F har vi en velfungerende jobformidling, og vores statistikker viser, at for hver 100 job, vi får ind, kan vi matche de 98.

Lad være med at spare på efteruddannelsen
For os at se er den klogeste løsning at satse benhårdt på opkvalificering af de ledige og sikre de unge praktikpladser. Vi har indgået trepartsaftaler, som har til formål at sikre uddannelsesdelen, men vi mangler fortsat at se resultater. Virksomhedernes (ikke arbejdsgiverorganisationernes) modstand mod den økonomiske incitamentsordning på praktikpladsområdet viser, at der fortsat er et stykke vej, inden der er konsensus om, at vi alle har et ansvar for morgendagens kvalificerede arbejdskraft. Derfor er uddannelsessporet heller ikke helt på plads endnu. Vi venter også på at se effekten af VEU-aftalen, som gerne skulle føre til mere efteruddannelsesaktivitet.  

Derfor undrer det os såre, at der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortsat er over 10.000 unge, der står uden praktikpladser, heraf ca. 2.100 inden for fag, hvor arbejdsgiverne hævder, der er mangel på arbejdskraft.

Og så er vi dybt bekymrede over, at regeringen vil spare 870 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen. En besparelse, der entydigt vil gå ud over kommunernes lyst til at tilbyde ledige uddannelse.

Det er træls og direkte skadeligt for Danmark, at en relevant diskussion om kvalificeret arbejdskraft reduceres til en simpel importløsning. I stedet burde vi diskutere, hvordan regeringen og arbejdsgiverorganisationerne forestiller sig, at virksomhederne skal bidrage fremadrettet. For hvis virksomhederne får fri adgang til alle lønmodtagere i hele verden, så har jeg følgende spørgsmål:

  1. Hvordan sikrer vi, at virksomhederne er villige til at tage ansvar og uddanne lærlinge?
  2. Hvordan sikrer vi, at virksomhederne er villige til at efter- og videreuddanne deres medarbejdere?
  3. Hvordan sikrer vi, at de lønmodtagere, der er på kanten af og udenfor arbejdsmarkedet, kommer ind på virksomhederne, når der samtidig lægges op til massive besparelser på beskæftigelsesindsatsen?
  4. Og hvordan forestiller vi os, at vi skal kunne fastholde kontrollen med social dumping, når vi år efter år på finansloven skal kæmpe os til en bevilling på området?

Der er en lang række udfordringer, som følger i kølvandet på hele importdiskussionen, og det kan ikke diskuteres uafhængigt af hinanden.

I 3F er vi helt enige i, at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft er et helt centralt parameter for konkurrenceevnen. Det slog vi fast i forbindelse med vores Vision Danmark konference, hvor analyser og undersøgelser blandt vores tillidsvalgte, politikere, virksomheder og økonomer netop pegede på dette som et af de væsentligste parametre. Men lad os nu bringe arbejdskraftreserven her til lands i spil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Heisel

Forbundssekretær, 3F, formand, SkillsDenmark
Tømrer (1984)

0:000:00