3F til Stine Bosse: Din holdning til EU-mindsteløn er farlig

Af Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Jeg tror, at mange fik morgenkaffen galt i halsen, da de søndag kunne læse Stine Bosses indlæg i Altinget. Her vurderer hun nemlig, at EU-Kommissionens netop fremsatte forslag til en EU-mindsteløn ikke vil skade den danske model. Det er en farlig vurdering, der risikerer at fattiggøre danske lønmodtagere.

For selv om Stine Bosse har læst rigtigt i forhold til EU-Kommissionens intention om ikke at berøre den danske model, så har hun – i mine øjne – fuldstændigt misforstået, hvad konsekvenserne af direktivteksten i virkeligheden vil være for den danske model.

For på trods af at EU-Kommissionen i forslaget prøver at imødekomme den danske og svenske bekymring for konsekvenser for de velfungerende nordiske aftalemodeller ved en tosporet model, er det på ingen måde lykkedes at formulere garantier for den danske model, som kan holde ved EU-Domstolen.

Det skyldes blandt andet, at der ingen fritagelse er for at nå i mål med direktivet, at man giver klageadgang for enkelte lønmodtagere, og dermed risikerer at få EU-mindsteløn ind ad bagdøren gennem EU-Domstolen, som vi i Norden har meget dårlige erfaringer med at overlade lønmodtagernes vilkår til. Derfor tilbydes der her en kort EU-intro til den danske model.

Bedste arbejdsforhold i EU
I Danmark aftales lønsatserne mellem arbejdstagerne på den ene side - repræsenteret af fagforbundene og fagforeningerne - og den enkelte arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation på den anden side.

Den danske model virker, og en realisering af EU-Kommissionens forslag vil være gift for modellen, fordi man åbner døren for lovgiveres indblanding i løndannelsen.

Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Staten blander sig altså ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde. Det er noget særligt for det danske arbejdsmarked. 

Alle tal viser, at denne særlige nordiske kollektive aftalemodel har sikret de bedste arbejdsforhold og højeste lønninger i hele EU. En model som EU-Kommissionen gang på gang roser til skyerne. En model der sikrer stabilitet for arbejdsgiver og lønmodtagere. En model som lønmodtagere og arbejdsgivere gennem tiden har kæmpet hårdt for.

Derfor var der heller ingen slinger i valsen, da EU-Kommissionen præsenterede sit direktiv om mindsteløn. Hverken hos de danske arbejdsgivere eller hos de danske lønmodtagere. Hos Dansk Arbejdsgiverforening eller Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hos 3F eller Dansk Industri.

Ingen af parterne i Danmark er i tvivl – den danske model virker, og en realisering af EU-Kommissionens forslag vil være gift for modellen, fordi man åbner døren for lovgiveres indblanding i løndannelsen.

Kreativ tolkning af traktaten
Selve styrken i den danske model er netop, at arbejdsmarkedets parter fastsætter løn- og arbejdsvilkår, og at det dermed ikke er op til skiftende regeringer af forskellig politisk overbevisning at fastsætte lønmodtagernes vilkår.

EU-lovgivning ift. løndannelse vil være første skridt på vejen til mere politisk indblanding i lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår – både fra Bruxelles og fra Christiansborg – og endda på et område, som vi har traktaternes ord for ikke er EU-kompetence. Med andre ord: Et område, som EU ikke må blande sig i.

Et mindstelønsdirektiv risikerer at skabe et retsgrundlag, ud fra hvilket EU-Domstolen kan udstikke individuelle rettigheder til lønmodtagere i Danmark, der så vil have klageadgang til EU-domstolen. Det vil altså sige, at hvis den rette sag landede på dommernes bord, så ville den kunne tvinge en EU-mindsteløn ind ad bagdøren i Danmark.

Og hvis vi nu skal blive en smule tekniske, så er det paradoksale her, at EU-Kommissionen baserer sit direktivforslag på artikel 153 stk. 1b i traktaten, der kort sagt hedder ’arbejdsvilkår’, selv om det fremgår i samme artikels stk. 5, at den grundlæggende lønfastsættelse er national kompetence.

Det står faktisk sort på hvidt: ”Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.” Denne kreative tolkning af traktatens ordlyd har i øvrigt fået en række juridiske eksperter i Bruxelles og København til at råbe vagt i gevær – herunder Københavns Universitets juraprofessor Jens Kristiansen.

Lønbund eller lønloft?
3F lavede i oktober en undersøgelse blandt sine tillidsrepræsentanter. Den viser stor opbakning til løndannelse gennem overenskomster og en voldsom bekymring for EU-indblanding.

Et overvældende flertal ønsker, at løn udelukkende skal fastsættes gennem overenskomster. De vil altså ikke have, at politikerne skal blande sig i løndannelsen.

Og tre ud af fire 3F-tillidsrepræsentanter frygter faktisk, at et EU-initiativ, som det EU-Kommissionen fremlægger, kommer til at få en negativ effekt på det danske lønniveau. De er med andre ord alvorligt bange for, at der bliver tale om et lønloft og ikke en lønbund.

Og så oplever alarmerende 80 procent af 3F’s tillidsrepræsentanter, at EU er en trussel mod den danske model.

Så om EU-Kommissionen foreslår EU-indblanding i løndannelsen gennem et direktiv, et rammedirektiv eller en rådshenstilling – så siger 3F altså fingrene helt væk fra vores gode danske model.

Det kan godt være, at EU i den seneste årrække har introduceret flere initiativer til gavn for lønmodtagerne. Det er godt. Men i onsdags kammede det over med et EU-direktiv om løndannelse, der samtidig indeholdt indblanding i de kollektive forhandlinger. Det er ekstremt farligt for det danske arbejdsmarked.

Bekæmpelse af ulighed i Europa
I 3F tager vi bekæmpelse af ulighed meget seriøst – både i Danmark og i Europa. Og det kan lade sige gøre at løfte EU’s lønmodtagere samtidig med, at vi respekterer kompetencedelingen. Det har vi set i den forgangne kommissionsperiode med både udstationeringsdirektivet, arbejdsvilkårsdirektivet, med vejpakken og den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed.

Derfor peger 3F på et hav af alternativer til den giftige EU-mindsteløn. Alternativer, der skal styrke kollektive forhandlingsmodeller, sikre fair bevægelighed og bedre beskyttelse af atypisk ansatte – alt sammen med respekt for nationale aftalemodeller og traktaten.

UDPLUK AF 3F’S VEJE TIL ET FAIR EU FOR LØNMODTAGERE

FAIR KOLLEKTIV REPRÆSENTATION

• Kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter via EU fondsmidler og mentorprogrammer
• Bedre repræsentation af nationale parter i EU-agenturer, offentlige myndigheder og institutioner
• Udvide de landespecifikke henstillinger til at inkludere involvering af parterne i løndannelse

FAIR ARBEJDSMARKEDSMARKED I FREMTIDEN

• Sikre en socialt retfærdig grøn omstilling ved at ethvert EU-initiativ til grøn omstilling tager hensyn til og den menneskelige omstilling
• Øremærke fondsmidler, der understøtter marginaliserede grupper og regioner gennem initiativer, der bekæmper fattigdom og øger beskæftigelsen
• Fremme en retfærdig digital omstilling i EU med beskyttelse af de nye atypiske ansættelsesformer

FAIR FRI BEVÆGELIGHED

• Introducere et europæisk social sikringsnummer med tilhørende ID-kort til bedre håndhævelse
• Sikre at den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed kommer effektivt fra start
• Forhindre udnyttelse af faglært og ufaglært arbejdskraft fra tredjelande ved at kræve arbejds- og opholdstilladelser