800.000 danskere på offentlig forsørgelse?

Af Kristian Thor Jakobsen
Forskningschef i tænketanken Kraka

Vi skal videre med at reformere og forbedre den danske arbejdsmarkedsmodel, men mange af de mest åbenlyse og effektfulde tiltag er gennemført. Således er der siden 2010 blevet gennemført reformer af blandt andet dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og fleksjob. 

Et gennemgående sigte med disse reformer har været at få flere personer flyttet fra passiv forsørgelse til beskæftigelse.

I den kontekst bliver det ofte nævnt i debatten, at Danmark har 800.000 personer mellem 18 og 64 år, altså i den arbejdsduelige alder, som modtager offentlig forsørgelse. Helt nøjagtigt var der i følge Danmarks Statistik i 2013 815.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Dette tal omfatter dog ikke eksempelvis SU-modtagere og folkepensionister. 

I debatten omkring de såkaldt 800.000 på offentlig forsørgelse er det vigtigt at holde sig for øje, at 1) der er ikke udelukkende tale om en samlet fast gruppe af personer på de forskellige ordninger, og 2) at de gennemførte reformer siden 2010 endnu har til gode at vise, hvor vi reelt står i spørgsmålet.

Kristian Thor Jakobsen
Forskningschef i Kraka

Antallet har været faldende siden 2010, hvor tallet lå på 858.000, svarende til et fald på ca. 43.000 fuldtidspersoner.

Men hvem er disse personer? Og er der i grunden tale om mange personer?

En sammensat størrelse
For det første er det vigtigt at pointere, at gruppen af personer på offentlig forsørgelse er præget af stor udskiftning fra år til år. For det andet er der tale om en relativ sammensat gruppe af personer på en lang række forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger og offentlige ydelser. 

Gruppen indeholder blandt andet personer, der er på barsels- og feriedagpenge, det vil sige personer, der har optjent ret til at få udbetalt dagpenge i løbet af deres barsel eller ferie. 

Disse personer er midlertidigt på offentlig forsørgelse, og barselsreglerne er faktisk lempet over tid. I 2013 var ca. 57.000 personer på barsel- eller feriedagpenge, hvilket reducerer antallet af personer på øvrig offentlig forsørgelse til ca. 758.000 fuldtidspersoner (se figur).

For stort set alle andre offentligt forsørgede i gruppen gælder, at de var på ordninger, der har været reformeret siden 2010. 

Hvis der ses bort fra personer på barsels- og feriedagpenge, var mere end 90 pct. af alle personer på offentlig forsørgelse i 2013 på ordninger, der i en eller anden udstrækning har været reformeret i de senere år. 

Desuden vil der i efteråret også blive set på ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med anden del af arbejdet i Carsten Koch-udvalget, hvorefter vi nærmest når fuldt hus, hvad angår reformer.

Vi venter på reformernes resultater
Således skulle det gerne fremstå tydeligt, at de ofte nævnte 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder på offentlige forsørgelse har været omfattet af en lang række reformer siden 2010, og effekterne af disse endnu ikke er slået fuldt igennem. For eksempel må det antages, at de knap 100.000 personer på efterløn i 2013 vil falde stødt i antal, når den fulde effekt af efterlønsreformen langsomt træder i kraft.

Faktisk har området være i fokus siden starten af 1990’erne, hvilket også afspejles ved faldet i den strukturelle ledighed, altså ledighedsudviklingen renset for konjunkturbevægelser, fra ca. 10 pct. af arbejdsstyrken i starten af 90’erne til omkring 3 pct. i 2013. 

Således er den strukturelle beskæftigelse steget med ca. 250.000 personer i denne periode. Desuden har sammensætningen af gruppen af 18-64 årige ændret sig i retning af flere med ikke-vestlig baggrund, flere studerende uden for arbejdstyrken og så videre. 

Det betyder, at der underliggende har været et opadgående pres på antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse. 

Men alligevel er andelen altså faldet. Så de reformer, der er lavet, har givetvis virket.

Det danske modelvalg
Sammenlignet med andre lande har Danmark også relativt høj beskæftigelse. Danmark adskiller sig imidlertid ved, at mange af dem mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde, modtager overførsler. 

I modsætning til eksempelvis sydeuropæiske lande er forsørgelse således ikke et familieanliggende, men i højere grad et offentligt anliggende, hvilket er et modelvalg. 

Med indførelse af de udvidede regler for forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet er der dog taget et skridt i retning af de sydeuropæiske modeller. Prisen for dette er dog nogle samspilsproblemer med for eksempel skattelovgivningen.

Svenskerne er foran
Sverige bliver ofte brugt som direkte sammenligningsgrundlag i forhold til andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse. 

En direkte sammenligning af antallet på offentlig forsørgelse på tværs af landene er svær grundet forskel i opgørelsesmetoder, definitioner og ydelsestyper. Det kan dog konstateres, at frem til krisen omkring 2008 havde Danmark og Sverige nogenlunde den samme beskæftigelsesgrad, mens Sverige efterfølgende har haft en højere. 

Ifølge Eurostat var den svenske beskæftigelsesgrad således ca. 80 pct. i 2013 sammenlignet med knap 76 pct. for Danmark. Forskellen afspejler dog i høj grad, at Danmark har været ramt hårdere af lavkonjunkturen efter den finansielle krise sammenlignet med Sverige. 

Det er særligt for personer mellem 55 og 64 år, at beskæftigelsen er markant højere i Sverige sammenlignet med Danmark. I Sverige var ca. 74 pct. i denne alderskategori beskæftiget i 2013 mod kun omkring 62 pct. i Danmark. 

Danskerne kan hale ind
Beskæftigelsesfrekvensen for denne alderskategori må imidlertid forventes at stige i Danmark fremadrettet givet blandt andet efterlønsreformen, der er målrettet netop denne aldersgruppe. 

Finansministeriet har således skønnet, at den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 vil stige med 78.000 personer alene som følge af reformerne vedrørende efterløn og pensionsalder fra 2010.

Og der eksisterer faktisk også områder inden for offentlig forsørgelse, hvor der er blevet lempet snarere end strammet i Danmark. For eksempel er ydelsesperioden i forhold til barselsdagpenge faktisk blevet udvidet senest i 2002, hvilket alt andet lige vil øge antallet af personer på offentlig forsørgelse. 

Et andet sted, der endnu ikke for alvor har været omfattet af de nylige reformer på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet, er dagpengevilkårene for dimittender. 

Forskning har tidligere vist, at unge ledige reagerer kraftigst på ændringer i ydelsesniveauet, hvilket kunne være et argument for at stramme på netop dette område. 

De nuværende dagpengeregler indebærer i hvert fald en markant indkomststigning for studerende, der færdiggør deres uddannelse, og derved overgår fra SU til dagpenge på dimittendsats.

To perspektiver
Samlet set er det i debatten omkring de såkaldt 800.000 på offentlig forsørgelse derfor blandt andet vigtigt at holde sig for øje, at 1) der er ikke udelukkende tale om en samlet fast gruppe af personer på de forskellige ordninger, og 2) at de gennemførte reformer siden 2010 endnu har til gode at vise, hvor vi reelt står i spørgsmålet.