A-kasse: Opholdskravet er en joker i dagpengesystemet

Af Per Clausen
Formand, Magistrenes A-kasse

Det var på mange måder et worst case scenario, da vi i denne uge fik en mail fra Louise. Hendes spørgsmål bekræftede, at vores bange anelser er til at blive, ja, rigtig bange over.

Louise ville gerne melde sig ind i vores a-kasse. Men hun var kommet i tvivl om, hvorvidt det ville give mening? Hun er lige kommet hjem efter fire år i udlandet, hvor hendes danske mand har arbejdet på en lokal kontrakt i et softwarefirma i De Arabiske Emirater.

Opholdskravet
Hun havde læst om den nye joker i dagpengesystemet; opholdskravet, som regeringen og DF vil indføre gradvist fra 1. januar 2019. Kravet betyder, at man fra januar skal have opholdt sig i Danmark eller EU/EØS de seneste fem ud af otte år for at kunne få dagpenge. Har man ikke det, skal man optjene sin dagpengeret på ny, og det kan tage årevis, afhængigt af hvor længe man har været væk.

Helt naturligt fik det Louise til at spørge: Har jeg noget håb om at kunne modtage dagpenge inden for de næste mange år, hvis jeg skulle blive ledig?

Vi måtte med blødende hjerte svare nej – ikke hvis opholdskravet indføres. For så har Louise ikke (til januar) opholdt sig i fem ud af de seneste otte år i Danmark eller EU/EØS.

Uden security og af frygt for arbejdsløshed vil flere være tilbøjelige til at tage et arbejde uanset løn- og arbejdsvilkår.

Per Clausen
Magistrenes A-kasse

Så Louise må klare sig selv, hvis hun skulle blive ledig. Og det er ikke bare synd for Louise. Det er rigtig, rigtig synd for hele Danmark.

Kravet svækker fagforeninger og a-kasser
For hvis opholdskravet indføres, vil færre danskere som Louise naturligt nok se fidusen i at være medlem af en a-kasse og også en fagforening. Og dermed rykker regeringen og DF alvorligt ved styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Ansættelsestrygheden ligger i forvejen i den lave ende i Danmark – det er nemt at fyre folk (’flexibility’ for arbejdsgiverne). Til gengæld har vi dagpengene (’security’ for arbejdstagerne). Tilsammen flexicurity, et effektivt balanceret system, som alverdens lande misunder os. Opholdskravet skaber en farlig ubalance, når mange arbejdstagere – bare fordi de i fortiden har været udenlands – nægtes adgang til dagpenge, hvis de skulle blive ramt af ledighed; og det er altså en helt almindelig hændelse i mange menneskers arbejdsliv.

Uden security og af frygt for arbejdsløshed vil flere være tilbøjelige til at tage et arbejde uanset løn- og arbejdsvilkår. Der er med andre ord tale om et lovforslag, der vil give færre et incitament til at organisere sig og blive en del af – og beskyttet af – et fagligt fællesskab.

Samtidig siger syv ud ti MA-medlemmer, at de formentlig vil undlade at rejse uden for EU og arbejde, hvis loven bliver til virkelighed. Danmark står altså til at miste vigtig viden og inspiration fra den vide verden.

Ikke brug for yderligere krav
Og så sidder du nok og tænker, at regeringen og DF da må have en virkelig god grund til at ryste dagpengesystemet på den her måde? Gid det var så vel. De italesætter opholdskravet som et forsvar for velfærdssamfundet, fordi man dermed modvirker, at udlændinge uden for EU kommer til Danmark og bruger løs af dagpengesystemet.

Men hør nu: Før man kan få dagpenge i dag, skal man have været medlem af en a-kasse i et år og have mindst 12 måneder med indkomst eller løntimer svarende til arbejde på fuld tid. Og indkomsten/timerne skal komme fra et ansættelsesforhold, hvor arbejdet er udført på normale løn- og arbejdsvilkår. Når de krav så er opfyldt, kan du maksimalt få dagpenge i to år. Hvem derude i den store vide verden skulle opfatte dette som en åben ladeport?

Det er paradoksalt, at politikerne vil forsvare velfærdsstaten med et tiltag, der er så kontraproduktivt. Vi er bange for, at Louises mail bare er begyndelsen. Og vi håber til det sidste, at politikerne annullerer det skrækkelige lovforslag.