A-kasser og jobcentre får længere snor til at gennemføre forenkling

LAB-REFORM: Kommuner og a-kasser får et halvt år længere til at omstille sig til nye regler. Altinget stiller ti skarpe til beskæftigelsesministeren, som onsdag fremsætter lovforslag om forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Kommuner og a-kasser får et halvt år længere til at implementere de nye regler, som følger af regeringens forenklingsreform af beskæftigelsessystemet.

Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som onsdag fremsætter det lovforslag, som skal bane vej for reformen, som ministeren selv tidligere har beskrevet som et "nybrud i dansk beskæftigelsespolitik".

"Vi har valgt at udsætte implementeringen for at tage hensyn til de høringssvar, der er kommet, hvor der ikke mindst fra KL har været et ønske om, at man giver bedre mulighed for at lave en ordentlig implementering," siger han.

Dokumentation

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats – også kaldet LAB – er det centrale omdrejningspunkt for indsatsen på beskæftigelsesområdet.

Loven blev vedtaget i 2003 som udmøntning af reformen 'Flere i arbejde', som blandt andet havde som formål at forenkle og harmonisere reglerne for beskæftigelsesindsatsen og kontaktforløb for ledige.

Men loven er siden blevet mere og mere kompliceret i takt med den række af reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet, herunder:

2012: Reformen af førtidspension og fleksjobordningen (føp-flex)
2013: Kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
2014: Beskæftigelsesreformen.

Ændringerne har gradvis øget kompleksiteten i LAB for både borgerne og sagsbehandlerne i jobcentret.

Hvor der i 2003 var otte undergrupper samlet under loven, er der i dag 80 undergrupper – hver med deres underliggende regelsæt.

I aftalen om beskæftigelsesreformen blev forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale) enige om at afbureaukratisere indsatsen, herunder sikre gennemskrivning af centrale love på området.

Hensigten er at erstatte eksisterende lovgivning med helt ny lovgivning, som er enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne.

Gennemskrivningen og forenklingen af reglerne er et omfattende arbejde, da reglerne er blevet til via mange forskellige forlig og derfor kan involvere flere forskellige forligskredse, der skal være enige om den samlede lov.

Deloitte har gennemført en foranalyse, som blev offentliggjort i maj 2016, som indeholder 12 konkrete forslag til gennemskrivning af LAB.

I foråret 2017 offentliggjorde KL deres udspil til en forenkling af beskæftigelsessystemet.

I november 2017 præsenterede regeringen deres udspil til reformen.

Efter lange og indviklede forhandlinger præsenterede regeringen i august 2018 en aftale indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF.

Aftalen udløste blandede reaktioner fra fagbevægelse, arbejdsgivere og kommuner, som du kan læse mere om her.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00