Debat

Advokat til AES: Sagsbehandlingstiden er uholdbar

DEBAT: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har offentliggjort tal for sagsbehandlingstider, men de kan ikke sammenlignes på tværs af årene, skriver advokat Karsten Høj og efterlyser konkret handling for at nedsætte sagsbehandlingstiden.

Karsten Høj skriver på Altinget, at han ikke forstår, hvorfor der ikke gøres noget for at nedbringe sagsbehandlingstiden ved erhvervsevnetab.
Karsten Høj skriver på Altinget, at han ikke forstår, hvorfor der ikke gøres noget for at nedbringe sagsbehandlingstiden ved erhvervsevnetab.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsen Høj
Advokat, Elmer Advokater

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har i sit nyhedsbrev fra 25. februar 2019 under overskriften "Fine resultater i 2018" redegjort for sagsbehandlingstiden.

Her fremgår det, det er tilfredsstillende, at den er faldet både generelt med to måneder, og i de mere komplicerede sager – "førstegangssager om erhvervsevnetab" – med omkring syv måneder til ned til omegnen af 25 måneder. Det tager altså stadig i gennemsnit mere end to år at træffe afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

Det er ikke et såkaldt "fint resultat". Det er misvisende at sammenligne sagsbehandlingstiden for 2018 med 2017.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Tal kan ikke sammenlignes
Det skyldes, at AES i 2017 afviklede omkring 5.000 såkaldte toårs-sager om erhvervsevnetab ved en ekstraordinær indsats, der forudsatte ansættelse af "op mod 50 årsværk".

Det var en virkelig længe tiltrængt bevilling til en gang for alle at komme af med den store pukkel af sager, hvor de hårdest ramte arbejdsskader havde ventet mere end to år på at få afgjort deres ret til erstatning for mistet indtægt.

Men som AES blandt andet skrev i deres år årsrapport for 2017, så stiger sagsbehandlingstiden i perioder, hvor man afgør mange gamle sager. Det skyldes, at den enkelte sag først medregnes, når den afsluttes. 

Karsten Høj
Advokat, Elmer Advokater

Men som AES blandt andet skrev i deres årsrapport for 2017, så stiger sagsbehandlingstiden i perioder, hvor man afgør mange gamle sager. Det skyldes, at den enkelte sag først medregnes, når den afsluttes. Derfor steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgørelser om erhvervsevnetab fra 27 måneder i 2016 til 32 måneder i 2017. Faldet på omkring syv måneder er således ikke udtryk for noget reelt fald.

Ombudsmanden
AES har endvidere glemt at fortælle, at målsætningen for disse afgørelser så sent som i 2016 var 21 måneder. I udtalelse af 26. maj 2016 skrev Folketingets Ombudsmand da også følgende:

"(…) det er usikkert, om Arbejdsskadestyrelsens plan for at nedbringe sagsbehandlingstiderne er tilstrækkelig". "Man må anerkende, at nogle typer af sager af naturlige grunde tager lang tid. Men det er overraskende, at målet er 21 måneder, når man tidligere har behandlet disse sager væsentligt hurtigere."

Når det i 2016 ifølge ombudsmanden var tvivlsomt, om man havde en tilstrækkelig plan for at nedbringe sagsbehandlingstiden til 21 måneder, og når han fandt det overraskende, at man ikke havde en mere ambitiøs målsætning, må ombudsmanden gå ind i problemstillingen igen.

Hvem tør sanktionere?
Der er hverken i nyhedsbrevet eller på anden måde – mig bekendt – sat en målsætning op for, hvor lang tid det må tage at træffe afgørelse i sager om erhvervsevnetab. De politisk ansvarlige for området må en gang for alle få opsat ufravigelige mål for sagsbehandlingstiden. Man skal huske, at 25 måneder er et gennemsnit.

Da en del sager kan afgøres hurtigere, må det betyde, at de hårdest ramte venter endnu længere. Det er helt uholdbart. Hvis sagsbehandlingen bliver målrettet, effektiv og båret af den nødvendige faglighed, er det realistisk at have truffet førstegangsafgørelse om erhvervsevnetab inden for 12-14 måneder. Hvis ændrede forhold giver anledning til, at der træffes en ny afgørelse, kan det gøres inden for to-tre måneder.

Men hvem tør sætte sådanne målsætninger op og sanktionere dem, hvis de ikke bliver overholdt?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Høj

Advokat (H), partner, Elmer Advokater
cand.jur. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00