Ældre Sagen: National strategi for et længere arbejdsliv

DEBAT: I stedet for at hæve pensionsalderen tidligere end allerede aftalt, bør vi tilpasse arbejdsmarkedet, så danskerne rent faktisk kan arbejde, til de når folkepensionsalderen, skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

Ældre Sagen mener ikke, at efterløns- og folkepensionsalderen skal hæves hurtigere, end det allerede er aftalt. Derimod ønsker vi en langsigtet national strategi for et langt og aktivt arbejdsliv for alle.

Vi ved det, vismændene ved det, ja de ved det sågar i den røde bygning på Slotsholmen. Dansk økonomi er holdbar. Både Finansministeriet og de økonomiske vismænd vurderede i 2016 den finanspolitiske holdbarhedsindikator til at være 0,5 procent af BNP.

I disse beregninger er der taget højde for flere ældre og stigende udgifter til sundhed, pleje og offentlige pensioner med videre. Det er altså ikke nødvendigt for samfundsøkonomien at hæve folkepensionsalderen tidligere end planlagt. Vi efterlader ikke en regning i børneværelset.

Problemer med helbredet 
Langt fra alle kan klare en endnu højere pensionsalder på arbejdsmarkedet. Ældre Sagens Fremtidsstudie viser, at hver tredje 50-89-årig, der har forladt arbejdsmarkedet, gerne ville have fortsat med at arbejde længere. Over halvdelen af dem stoppede med at arbejde på grund af problemer med helbred og herunder nedslidning.

Det bliver ikke bedre af, at det stadig halter med arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser. Siden 2012 er andelen af henholdsvis fysisk og psykisk overbelastede medarbejdere steget med 15 pct. og 17 pct.

Seniorer har alt andet lige sværere ved at få arbejde igen, når de først er blevet arbejdsløse. Tal fra Jobindsats viser, at en mindre del af de 55-59-årige er i arbejde igen et år efter, de blev arbejdsløse, end det er tilfældet for alle aldersgrupper under ét. Ældre Sagens egne undersøgelser viser også, at høj alder er forbundet med lavere sandsynlighed for at blive inviteret til jobsamtale. For eksempel vurderer knap hver tredje leder, at chancen for at kalde en kvalificeret 60-årig til jobsamtale er mindre, hvis der er yngre kvalificerede ansøgere at vælge mellem.

Så hvordan kan det overhovedet komme på tale at hæve pensionsalderen hurtigere end allerede aftalt, når vi ikke engang kan tage ordentligt hånd om vores arbejdsstyrke – når rammerne for et langt og godt arbejdsliv langtfra er til stede på hele arbejdsmarkedet?

Tilpas arbejdsmarkedet
I Ældre Sagen ser vi heldigvis, at flere – helt frivilligt – bliver længere på arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af personer over 65 år i arbejdsstyrken steget fra 82.000 personer i 2008 til 124.400 i 2015. I løbet af de næste ti års tid forventes personer over 60 år at levere hovedparten af den stigende beskæftigelse.

I stedet for at hæve folkepensionsalderen tidligere end allerede aftalt, skal vi tilpasse arbejdsmarkedet. Det skal indrettes til, at vi rent faktisk kan arbejde, til vi når folkepensionsalderen. Vi skal understøtte udviklingen, så stadig flere selv vælger og har mulighed for at blive længere. På den måde kan vi både øge arbejdsstyrken og skåne nedslidte, som har brug for at kunne trække sig tilbage med værdigheden i behold.

Lad os sammen udarbejde en langsigtet national strategi for, hvordan samfundet kan omstilles til den ny virkelighed, hvor vi skal arbejde i flere år. Stigende pensionsalder, arbejdsmiljø- og vilkår, kompetenceudvikling og tilbagetrækningsmuligheder hænger uløseligt sammen. Vi kan ikke isolere de forskellige elementer fra hinanden. Vi skal altså have lagt en plan for, hvordan det gode arbejdsliv sikres igennem hele livet. Et godt arbejdsliv, hvor man uanset alder kan udvikle sig og skifte job, og hvor man oplever at bidrage, opnår nye kompetencer og ikke mindst undgår at blive slidt ned.

Forrige artikel Handicap-formand: Kontanthjælpsloft rammer Karen med gigt og Rico med ADHD Handicap-formand: Kontanthjælpsloft rammer Karen med gigt og Rico med ADHD Næste artikel EL om hævet pensionsalder: Det er forkasteligt EL om hævet pensionsalder: Det er forkasteligt
Svage ledige blev refusionsreformens tabere

Svage ledige blev refusionsreformens tabere

EVALUERING: Omlægningen af refusionen på beskæftigelsesområdet ser ifølge ny evaluering ud til at have fået kommuner til at nedprioritere de svageste ledige. Ekspert er ikke overrasket.