Akademikerne: Arbejdsmarkedet er ikke kun for de robuste

DEBAT: Enhver stresssygemelding bør føre til samtaler om arbejdsglæde, pres og trivsel på hele arbejdspladsen, i stedet for at den enkelte får prædikatet svag eller ikke-robust, skriver Camilla Gregersen, næstformand for Akademikerne.

Af Camilla Gregersen
Næstformand for Akademikerne og formand for Dansk Magisterforening

Det psykiske arbejdsmiljø har i de senere år fået større fokus på arbejdspladserne. Stress og psykisk nedslidning rammer flere og flere, og der er derfor brug for, at vi som samfund tager det psykiske arbejdsmiljø langt mere alvorligt. Det er derfor positivt, at regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø i sine anbefalinger også har fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Nu er det tid til at omsætte anbefalinger til konkrete indsatser. For endnu er det blevet til alt for lidt handling i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet. Derfor arbejder vi hver dag for at sætte fokus på konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der medfører mistrivsel og sygedage for en lang række af vores medlemmer.

Besparelser og utryghed giver pres og stress
For at tage ordentligt fat om problemerne, skal vi dreje fokus væk fra kun at være på den enkeltes personlige håndtering af sit arbejdsliv. Vi skal fokusere på de sociale og organisatoriske forhold på arbejdspladsen, for forholdene på arbejdsmarkedet er de sidste år blevet ændret, samtidig med at der er skruet gevaldigt op for kravene, og det påvirker arbejdsmiljøet.

Besparelser, usikkerhed om økonomi og omstruktureringer skaber på mange arbejdspladser utryghed og usikkerhed. Det sætter både medarbejdere og ledelse under pres. Ledelserne er ofte under pres fra bestyrelser og diktater fra oven. Men det er ikke desto mindre deres opgave at skabe de bedst mulige vilkår for, at arbejdet kan udføres, og at medarbejderne trives.

Ikke kun for de robuste
Målet er at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Et rummeligt og bedre arbejdsmarked, der ikke kun tilgodeser de robuste, som det så flot hedder i jobannoncerne.

Ikke, at der er noget galt med at være robust, men vi går glip af et stort potentiale, hvis vi indretter arbejdspladserne på en måde, så det kun er en bestemt type medarbejder, der kan tåle at gå på arbejde.

Det er et kollektivt ansvar. Og derfor er det afgørende for fremtidens arbejdsmarked, at vi finder løsninger, der er fælles. Der er masser af ting, vi kan gøre anderledes.

På mange arbejdspladser taler man ikke om stress. Når en medarbejder har været nede med stress, er det for mange hårdt at komme tilbage til arbejdet igen – nu med prædikatet svag eller ikke-robust.

Sygemelding kan være signal om generelle problemer
Vi skal have brudt tabuet. Og enhver stresssygemelding bør give anledning til samtaler på kontormøderne om arbejdsglæde, arbejdspres og trivsel for hele arbejdspladsen i stedet for den tabuisering, der i dag ofte møder en stressramt.

Vi skal turde tale om det svære. Og det svære er at indrømme, at vi kan gøre det bedre på den enkelte arbejdsplads. Det er lederens og arbejdsmiljørepræsentantens ansvar at hjælpe samtalen på vej – og for arbejdspladsen kan det altid betale sig at tage snakken.

En stresssygemelding er nemlig ikke et tegn på, at en svag medarbejder er bukket under. Nej, en sygemelding på grund af arbejdsrelateret stress er et signal om, at der kan være noget generelt galt på arbejdspladsen.

Det orange lys er tændt
Men det skal aldrig komme så vidt. For vi skal forebygge ved løbende i fællesskab at tale om arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Og det vil tage tid at få vendt på rigtig mange arbejdspladser. Der skal ikke herske tvivl om, at der på mange arbejdspladser i dag bliver taget hånd om stressramte på alle mulige måder med psykologbistand, fastholdelsesplaner og samtaler.

Men kernen er, at vi holde fokus på, hvad en stressmelding fortæller om situationen på arbejdspladsen. At det orange lys nu er tændt, og at det er tid til at kigge på, hvad der skal gøres for at forebygge, at flere medarbejdere bliver stressede af KPI’er, måltal eller resultatmål. Vi skal have tankesættet vendt.

Vi skal sammen gennem debat og diskussion fjerne tabuet og flytte ansvaret for mistrivsel fra den enkelte til kollektivet. Vi skal skærpe lovgivningen, så reglerne om forebyggelse af psykisk arbejdsmiljø bliver tydeligere for arbejdsgiverne.

Forrige artikel LAU og Radikal Ungdom: Har vi glemt, at udlændinge også kan være en gevinst? LAU og Radikal Ungdom: Har vi glemt, at udlændinge også kan være en gevinst? Næste artikel Tillidsrepræsentanter: Vil indsatsen mod social dumping falde for regeringens sparekniv? Tillidsrepræsentanter: Vil indsatsen mod social dumping falde for regeringens sparekniv?
Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

PRES: Særligt belastede ministerier kan via en oprettet jobbank låne medarbejdere fra andre ministerier. "Det seneste halve år har vi skullet håndtere udfordringer, som aldrig er set tidligere," fortæller Finansministeriets departementschef om det særlige coronatiltag.