Akademikerne: Den københavnske vækstmotor er gået i stå

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Den københavnske vækstmotor er tæt på at gå i stå, og det kan mærkes; ikke kun i København, men også i de omkringliggende kommuner. 

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Med coronakrisen har København fået et ordentlig slag. Det mærker kulturinstitutionerne, restauranter, hotellerne og virksomhederne – ikke mindst Kastrup lufthavn, som er ikke kun Københavns men Danmarks største arbejdsplads.

Den københavnske vækstmotor er tæt på at gå i stå, og det kan mærkes; ikke kun i København, men også i de omkringliggende kommuner. Ledigheden stiger og jobskabelsen falder. Alene for akademikere er ledigheden for hovedstaden steget med cirka 2700, så akademikerledigheden i september 2020 er på 6,5 procent.

Det betyder, at der er kamp om jobbene. Løsningen på problemet med de ledige akademikere er derfor ikke at henvise dem til at søge de ufaglærte job, som bliver færre og færre i disse dage. Det vil bare gøre det endnu sværere for indvandrere og for unge uden - eller med meget kort - uddannelse at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Med andre ord er der behov for, at vi hurtigt bliver enige om at få udviklet en hjælpemotor – en række tiltag, som kan være med til at få gang i jobskabelsen og på sigt væksten; og dermed øge efterspørgslen på arbejdskraft; både den akademiske, den faglærte og ufaglærte arbejdskraft.

Behov for ny viden og kompetencer
Et initiativ til at stimulere efterspørgslen kunne være at tilbyde mindre virksomheder hjælp til den omstilling, som mange af virksomhederne ikke rigtig har taget fat på endnu, men som er afgørende for deres overlevelse.

Flere og flere større virksomheder har allerede meldt ud, at de vil stille miljøkrav til deres underleverandører. Alene Grundfoss har 4000 underleverandørvirksomheder, som lige om lidt vil blive mødt med krav om mærkninger og certificeringer.

En række af disse underleverandører vil ikke være rustet til at imødekomme de nye krav. De har behov for ny viden og kompetencer til den grønne omstilling, som skal integreres og forankres i det daglige arbejde på virksomheden.

Jeg foreslår derfor en omstillingspilot til SMV’er med løntilskud til ansættelse af en akademiker, som kan tage fat på omstillingsarbejdet og få virksomhederne gjort klar til at håndtere de nye opgaver. 

Men grøn omstilling er bare et blandt flere eksempler på de mange nye udfordringer SMV’er kommer til at stå over for lige om lidt. Digitaliseringen er en anden men akkurat lige så presserende opgave.

Behov for en lempelig virksomhedspraktik
I kølvandet på coronakrisen oplever flere virksomheder et stigende krav om online salg og marketing. Store messer aflyses og fysiske salgsmøder er sættes på hold og skal erstattes af nogle andre og for disse virksomheder helt nye kanaler.

Men det er rigtigt svært for de mindre virksomheder at ansætte nye medarbejdere til nye opgaver helt på egen hånd i disse tider. Derfor er der både brug for en mere lempelig virksomhedspraktik samt tilskud til virksomheder, som vælger at ansætte nye kompetencer ordinært. Og det kan vi ikke gøre uden hjælp fra Christiansborg.

Med krisen følger også en række muligheder, som - hvis vi griber dem - kan være veje til, at vores erhvervsliv finder vej til nye markeder - og til at nye virksomheder kan opstå.

En række af de akademikere, som desværre bliver ledige den kommende tid, vil også være erfarne, dygtige specialister med et stort netværk. Deres eneste problem er, at den virksomhed, hvor de var ansat, ikke klarede skærene i farvandet under coronastormen. 

For nogle af disse ledige giver det ikke mening at bede dem søge job, der ikke er der, eller at henvise dem til at stjæle job fra andre faggrupper. Samfundet og disse ledige vil være bedre tjent med, at de bruger deres dagpengeperiode aktivt til at skabe et job.

Hvem ved måske flere job, hvis det går godt. Jeg foreslår derfor, at en mindre gruppe ledige fritages fra rådighedsforpligtelsen og får mulighed for at starte virksomhed. I Nordjylland har de siden 2013 som frikommune tilbudt en mindre gruppe ledige at deltage i et 26 ugers forløb, hvor de prøver kræfter med at starte virksomhed.

Erfaringerne fra ordningen er positive. 75 procent af deltagerne er økonomisk selvforsørgende et år efter deltagelsen i forløbet, det vil sige er enten kommet i beskæftigelse eller har startet virksomhed. Hvis disse gode erfaringer skal sprede sig til hele landet, kræver det hjælp fra Christiansborg.

Jeg ser frem til et stærkt samarbejde på tværs af aktører: kommuner, stat - og arbejdsmarkedets parter, så vi kan få gang i efterspørgslen indenfor de nye forretningsområder og med blik for de forringede vilkår, som coronakrisen stiller erhvervsliv og jobsøgende i lige nu og i den kommende tid.