Akademikerne: Skal lederne virkelig bruge to dage om ugen på ikke at lede?

DEBAT: Når en ny undersøgelse viser, at hver fjerde offentlige leder bruger to dage ugentligt på andet end ledelse, er det en anledning til at diskutere ledernes muligheder. Drop kontrol, og sæt den enkelte leder fri, skriver Lars Qvistgaard fra Akademikerne.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Vi skal sikre endnu bedre ledelse i det offentlige. Ledelse af høj kvalitet er nødvendigt for at skabe en bedre offentlige sektor. Derfor er vi nødt til at forbedre rammerne for de offentlige ledere.

Vi skal have øje for, at offentlige ledere har andre vilkår end private ledere, da de offentlige arbejdspladser er politisk styret.

På både private og offentlige arbejdspladser skal man tilpasse sig den generelle samfundsudvikling, men ledere på offentlige arbejdspladser skal også håndtere omstillinger, der er søsat fra politisk hold eller ”højere” oppe i forvaltningen. Det gør det komplekst at være offentlig ledere.

Tid bruges på andet end ledelse
Det understreger en ny undersøgelse blandt 628 akademiske ledere. Den viser, at hver fjerde leder bruger mindst to arbejdsdage om ugen på at håndtere løbende forandringer, herunder skiftende resultat- og effektmål. To arbejdsdage, som ikke anvendes på kerneopgaverne eller på at lede arbejdspladsen – kan det være meningen?

Nej, det må vi kunne gøre bedre. Det mener regeringen og innovationsministeren heldigvis også.

Derfor har de netop lanceret et udspil til en sammenhængsreform, der skal skabe en enklere og mere sammenhængende offentlig sektor. Ambitionerne er også at løfte ledelsens kvalitet.

For at få dette til at lykkes skal vi have modet til at debattere de muligheder, lederne har for at lede, særligt de begrænsninger, som udefrakommende beslutninger på de offentlige arbejdspladser skaber.

Drop kontrol, og giv plads til den enkelte leder
Jeg mener, at der er to områder, hvor vi skal sætte ind.

For det første skal vi have bedre øje for, at enhver omstilling søsat fra politisk hold eller ”højere oppe i systemet” udhuler ledelseskraften lokalt.

Vi skal sikre, at der bliver bedre rum og mere plads til, at den enkelte leder faktisk også kan lede. Det skal muliggøre, at lederne finder de løsninger, der passer bedst til den enkelte arbejdsplads.

For det andet skal vi skabe en bedre ledelseskultur. I dag bygger ledelsesopgaven alt for meget på kontrol og dokumentation.

I stedet skal vi have en ledelseskultur der baserer sig på tillid, engagement, motivation og tilfredse medarbejdere. For eksempel oplever 36 procent af de akademiske ledere en bedre trivsel, 45 procent ser en højere kvalitet i opgaveløsning, og 58 procent oplever en stigende produktivitet, hvis der er en høj grad af tillid ude på de enkelte arbejdspladser.

Invester i ledelse
Skal vi lykkes med at skabe en ny ledelseskultur, er det nødvendigt med et strategisk kompetenceløft af de offentlige ledere.

Over en årrække bør vi – ligesom vi gjorde med kvalitetsreformen i 00’erne – investere i, at offentlige ledere bliver endnu bedre til at tage ledelsesrummet og til at løfte den komplekse ledelsesopgave, som en leder i det offentlige har.

Dette løft vil klæde lederne på til at håndtere morgendagens udfordringer og til at løfte vores offentlige service yderligere.

Forrige artikel HK/Privat til arbejdsgiverne: Udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes ikke af lavere løn HK/Privat til arbejdsgiverne: Udenlandsk arbejdskraft tiltrækkes ikke af lavere løn Næste artikel Lederne i modsvar: Djøf-udlægning beror på bevidst misforståelse Lederne i modsvar: Djøf-udlægning beror på bevidst misforståelse