Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Akademikernes krav om politisk indflydelse udstiller fagbevægelsens solidaritetskrise

Det er for let at affeje det som klynk, når centralorganisationen for 260.000 lønmodtagere føler sig kørt ud på et sidespor. Bag kritikken gemmer sig en territorial- og interessekamp mellem den fusionerede mastodont FH og Akademikerne, som inden længe kan få konsekvenser for den tværgående solidaritet ved overenskomstbordet.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard har ikke lagt skjul på, at forliget ved de offentlige overenskomstforhandlinger (OK21) var en skuffelse. Mens der er forsøgt givet indrømmelser til blandt andet sygeplejersker og sosu'er, blev Akademikernes krav om en fritvalgsordning blankt afvist.
Akademikernes formand Lars Qvistgaard har ikke lagt skjul på, at forliget ved de offentlige overenskomstforhandlinger (OK21) var en skuffelse. Mens der er forsøgt givet indrømmelser til blandt andet sygeplejersker og sosu'er, blev Akademikernes krav om en fritvalgsordning blankt afvist.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Det virker umiddelbart som en lidt speciel form for interessevaretagelse, når Akademikerne på forsiden af Berlingske gør status over, hvor mange gange, de har følt sig overset af regeringen.

Sådan lyder i hvert fald reaktionen fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

"Nu skal jeg jo ikke udøve interessevaretagelse på vegne af Akademikernes Centralorganisation, men jeg tror da, det ville være mere relevant at kontakte Berlingske med en liste over de forslag, man har til politik, frem for en liste over alle de gange, man føler sig overset," siger han til Berlingske.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00