Debat

AMU: Et øget arbejdskraftudbud kræver et nedskæringsstop på efteruddannelse

DEBAT: Med den høje pensionsalder får de kommende generationer på arbejdsmarkedet mere end ét arbejdsliv. Det vil kræve en øget investering i voksen- og efteruddannelse, skriver Peter Thomsen og Mogens Pedersen fra AMU Nordjylland.

Med et arbejdsliv i forandring skal man stoppe udsultningen af AMU, skriver Peter Thomsen og Mogens Pedersen.
Med et arbejdsliv i forandring skal man stoppe udsultningen af AMU, skriver Peter Thomsen og Mogens Pedersen.Foto: Colourbox
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Thomsen og Mogens Pedersen
Hhv. direktør og bestyrelsesformand i AMU Nordjylland

Gennem de seneste ti år har skiftende regeringer i Danmark gennemført en række hårde arbejdsudbudsreformer ved blandt andet at forhøje pensionsalderen.

I teorien er det naturligvis en ganske fornuftig idé at ville sikre et højt arbejdskraftsudbud, men i praksis fungerer det bare ikke uden andre understøttende tiltag.

Man kan eksempelvis ikke bare forhøje pensionsalderen – uden samtidig at have et velfungerende system af arbejdsmarkedsuddannelser, som kan omskole, efteruddanne og dygtiggøre de mange, som på grund af fysisk eller psykisk nedslidning ikke har mulighed for at blive i deres fag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

50 år på arbejdsmarkedet sætter spor
Den seneste aftale om at styrke den danske arbejdsmiljøindsats er en fornuftig begyndelse, hvis man vil forbedre forholdene for den enkelte med henblik på et langt og godt arbejdsliv.

I Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) har vi længe været leverandører af kurser i både arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Men hvor forbedringer af arbejdsmiljøet ganske givet er en del af løsningen, så er det ikke løsningen for alle.

Det er selvfølgelig fortsat afgørende, at vi investerer i de unge, så andelen af de, der får en ungdomsuddannelse, øges, men det er samtidig vigtigt at investere i voksen- og efteruddannelse, så andelen af danskere, der kan forblive på arbejdsmarkedet, også øges.

Peter Thomsen og Mogens Pedersen
Hhv. direktør og bestyrelsesformand i AMU Nordjylland

For uanset hvor godt vores arbejdsmiljø end måtte være, så sætter cirka 50 år på arbejdsmarkedet sine spor – og inden for nogle fag mere tydelige spor end andre.

Hvis målsætningerne om et øget arbejdskraftudbud skal indfries ved, at vi alle bliver længere tid på arbejdsmarkedet, så kræver det et stop for de seneste års uendelige nedskæringer i AMU, og nye investeringer i det danske voksen- og efteruddannelsessystem skal se dagens lys.

Der skal investeres i de voksne danskeres kompetencer gennem opkvalificering, omkvalificering og efteruddannelse, så nedslidningstruede medarbejdere kan skifte job, jobfunktion eller branche.

Ingen 74-årige kan løfte cementspande
Siden efterlønsreformen trådte i kraft, er tilgangen til førtidspension blandt ældre mere end fordoblet. Vi kan samlet set kan iagttage en stigende beskæftigelse blandt ældre, samtidig med en stigning i ledigheden for personer over 60 år ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Den tendens skal vendes.

Det er ganske uundgåeligt, at store grupper af danskere – også i fremtiden – vil blive slidt ned af deres arbejde og have brug for et mindre belastende job for at kunne blive på arbejdsmarkedet.

Det er derfor også af den årsag tvingende nødvendigt, at vi har velfungerende arbejdsmarkedsuddannelser, som giver senioransatte mulighed for omskoling til mindre belastende jobfunktioner.

Hvis man er født i år 2000 og således i dag på vej gennem det danske ungdomsuddannelsessystem, så har man lange udsigter til pension. Nutidens unge 18-årige kan således ifølge Beskæftigelsesministeriets prognoser først nyde deres otium, når de bliver 74-75 år.

Men hvornår har du sidst set en 74-årig murer bære rundt på fyldte cementspande på et stillads?

Et udsultet AMU-system
I Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 29, kan man læse at: "For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod."

I uddannelsesmæssige sammenhænge henviser man somme tider til "Matthæus-effekten", når man vil illustrere det forhold, at de danskere, som har allermest brug for uddannelsessystemets goder og fordele, desværre gør allermindst brug af systemet – hvorimod de borgere, som har mindst behov, typisk fordi de allerede har lange uddannelser i forvejen, gør mest brug af systemet.

Og der er måske mere om snakken, end man lige tror, for selvom der principielt er lige adgang til uddannelse i Danmark, og selvom de fleste danske uddannelser fortsat er gratis, så er udsultningen af AMU i Danmark fortsat en tikkende bombe under det danske samfund og arbejdsmarked.

For uden et AMU-system, så har vi ikke længere et arbejdsmarkedspolitisk redskab, som kan håndtere udfordringerne med hurtigt at omskole danskerne til nye og aktuelle job.

Læs også

Uddannelse er ikke en udgift
Videre i Matthæusevangeliet kan man læse, at "… den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." Og igen er der måske noget om snakken, for uden investeringer i et velfungerende AMU-system øges uligheden blandt danskerne.

Uddannelse er ikke – sådan som mange politikere ellers ynder at se på det – en "udgift", men snarere en nødvendig investering i fremtiden både for den enkelte og for samfundet.

Men investeringer i voksnes uddannelse og efteruddannelse handler ikke alene om økonomi. Sådanne investeringer må også forstås ud fra et politisk ønske om øget uddannelseslighed og muligheder for inklusion.

Og måske vil det vigtigste resultat af en investering i voksen- og efteruddannelse kunne aflæses i form af de forbedringer i livsindkomsten, som opnås gennem en livslang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Argumentet er sådan set ret enkelt. Når man taler om arbejdsmarkedsreformer og om danskernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så er det afgørende at kigge på samspillet mellem de ordninger, som muliggør, at vi kan trække os tilbage – og de ordninger, som muliggør, at vi kan blive lidt længere, eksempelvis voksen- og efteruddannelse.

Det er selvfølgelig fortsat afgørende, at vi investerer i de unge, så andelen af de, der får en ungdomsuddannelse, øges, men det er samtidig vigtigt at investere i voksen- og efteruddannelse, så andelen af danskere, der kan forblive på arbejdsmarkedet, også øges. Begge investeringer bidrager til at øge arbejdskraftsudbuddet og mindske uddannelsesuligheden i Danmark.

18-årige får mere end ét arbejdsliv
Alt for ofte tænker vi på arbejdslivet som en envejsrejse – fra lav kompetence til høj, fra få kvalifikationer til mange, fra lav indflydelse til høj og fra lav løn til høj løn. På denne "rejse" er uddannelse noget, som man gennemgår ved rejsens begyndelse.

Uddannelse er billedligt talt "billetten" til arbejdsmarkedet. Men hvor denne forestilling om arbejdslivet måske er temmelig udbredt, så er den bestemt ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Danskernes rejser gennem arbejdslivet er temmelig forskellige – og uddannelse ligger ikke alene ved rejsens begyndelse. Somme tider er der heller ikke tale om én rejse, men om flere – med mange stop, pauser og nye begyndelser.

Med fremtidens højere pensionsalder så er det også sandsynligt, at vores 18-årige ikke bare får ét, men flere arbejdsliv.

I dette perspektiv bliver det temmelig risikabelt, hvis ikke voksen‐ og efteruddannelse generelt – og AMU specifikt – er et naturligt element i arbejdslivet og i den politiske værktøjskasse.

Vi vil opfordre det nyvalgte Folketing til at få sat AMU på dagsordenen. Det haster! Velkommen til virkeligheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00