Redaktør: "Ydelseskommissoriet virker designet til Radikale og blå blok"

Q&A: Regeringens ydelseskommission får et begrænset manøvrerum, da der hverken følger penge eller tilladelse til at sænke arbejdsudbuddet med i opgavebeskrivelsen. Særligt Radikale må være glade, vurderer Altingets arbejdsmarkedsredaktør. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagde tirsdag formiddag opgavebeskrivelsen for den nye ydelseskommission. 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagde tirsdag formiddag opgavebeskrivelsen for den nye ydelseskommission. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Manøvrerummet for den nye ydelseskommission, der skal gentænke kontanthjælpssystemet, bliver ret begrænset.

Anbefalingerne må ifølge kommissoriet nemlig hverken koste statskassen penge eller lægge op til et sænket arbejdsudbud. 

Det betyder, at kommissoriet passer særligt godt i støttepartiet Radikale Venstre og blå bloks kram, vurderer Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis. 

"Kommissoriet virker designet til Radikale og blå blok. Spørgsmålet er så, hvordan venstrefløjen kan passe ind i den form," siger han. 

Hvorfor mener regeringen, at der er behov for en kommission?

"Socialdemokratiet gik til valg på et løfte om opgør med de såkaldte fattigdomsydelser, kontanthjælpen, integrationsydelsen og uddannelseshjælpen. Konkret har man sagt, at man vil afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, som er de mekanismer, som i nogle tilfælde gør ydelserne ret lave," siger arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis. 

"Omvendt vil man ikke bare rulle systemet tilbage. Dels fordi regeringen ikke mener, at man skal kunne modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Og dels fordi der i det gamle system var ret store geografiske forskelle på, hvor mange penge ydelsesmodtagere havde til rådighed, når de faste udgifter var betalt. Derfor vil man have en kommission til at se på, hvordan man kan reformere ydelsessystemet." 

Læs også

Hvad er forventningerne til udbyttet?

"Regeringen håber på et sæt anbefalinger, som grundlæggende gør det muligt at give de mest økonomisk pressede familier flere penge mellem hænderne, men samtidig ikke bare giver los, så ydelserne ryger i vejret. En del vil nok mene, at man har givet kommissionen et meget begrænset spillerum, fordi kommissoriet forudsætter, at reformen skal være udgiftsneutral og samtidig ikke må sænke beskæftigelsen," siger han.

"Det kan virke en smule selvmodsigende, hvis man følger den gængse økonomiske logik om, at højere ydelser vil medføre et lavere arbejdsudbud. Men regeringen gør meget ud af, at der stadig skal være en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, og at det derudover handler om at flytte rundt på en række klodser i systemet snarere end at hælde flere penge i det." 

"Og så er der ingen tvivl om, at boligudgifter kommer til at spille en central rolle i kommissionsarbejdet. Det er nærliggende at forestille sig, at den endelige reform vil indeholde en form for omfordeling gennem ændret boligstøtte eller en form for ny tillægsydelse til personer, som har meget høje huslejer."

Hvad mener regeringen og dens støttepartier om ydelser? 

"Man kan vel sige, at Socialdemokratiet både i opposition og nu i regering har været omgivet af partier, som har krævet en afskaffelse af kontanthjælpsloftet og fattigdomsydelserne, hvor de selv har været lidt mere tilbageholdende. Så ydelseskommissionen er jo udtryk for et kompromis, hvor man lige trækker vejret, i stedet for bare at rulle systemet tilbage."

"Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og i en vis grad også SF vil kræve højere ydelser og flere penge i systemet, mens Radikale vil være meget optaget af ikke at sænke arbejdsudbuddet, men til gengæld er mere optaget af at hæve de laveste ydelser for flygtninge og asylansøgere," siger Søren Elkrog Friis. 

Kan emnet skabe problemer for regeringen?

"Det bliver i sig selv ikke nogen nem opgave at finde et kompromis, som bygger bro mellem Radikale og venstrefløjen. Samtidig ønsker regeringen at skabe stabilitet om ydelserne, som i dag rutsjer op og ned, alt afhængig af regeringens kulør. Og skal man realisere den ambition, kræver det jo et bredt forlig, som også binder blå blok til den endelige aftale," siger han. 

"Der er ingen tvivl om, at der er lagt op til hårde politiske forhandlinger i foråret 2021, når kommissionen har afrapporteret."
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00