Debat

AOF til ny kommission: Drop pisk og styrk efteruddannelsen for de ufaglærte

DEBAT: Missionen om at få flere i job er ofte forsøgt løst med pisk. Men efteruddannelse er vejen frem, og systemet trænger til at blive reformeret, skriver AOF’s direktør John Meinert Jacobsen.

Økonomiprofessor Nina Smith er formand for ”Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje”, der er nedsat af finansminister Nikolai Wammen (S).
Økonomiprofessor Nina Smith er formand for ”Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje”, der er nedsat af finansminister Nikolai Wammen (S).Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kære Nina Smith.

Tillykke med posten som formand for kommissionen for andengenerationsreformer.

Det er en stor og vanskelig opgave, hvis betydning kun er blevet større siden coronakrisens indtog.

Som andre kriser før den rammer den socialt skævt og har påvirket de danskere med de korteste uddannelser samt de ufaglærte mest.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Mange af de jobs, de har haft, kommer måske aldrig igen.

Pisk frem for gulerod
Regeringen har igangsat kommissionsarbejdet om at udvikle beskæftigelsen, produktiviteten og velstanden i samfundet og forslå ændringer i den offentlige sektor og rammebetingelser for erhvervslivet.

Efteruddannelses-systemet skal gøres langt mere smidigt, så man hurtigt kan imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel. 

John Meinert Jacobsen
Direktør, AOF Danmark

Selvom tankerne om at øge arbejdsstyrken er gode, er vi i AOF skeptiske. For ambitionen om at få flere danskere i arbejde er langtfra ny, og i de senere år er missionen oftere forsøgt løst med pisk i stedet for med gulerod.

Det er muligt, at flere tommelskruer på de ledige automatisk giver øget arbejdsudbud i Finansministeriets omdiskuterede regnemodeller, men man kan som bekendt ikke klippe håret af en skaldet.

Derfor er det glædeligt, at du, Nina Smith, nu har erkendt, at man ikke kan fortsætte af det spor.

Livslang læring er vejen frem
Det nuværende efteruddannelsessystem er i dag uhensigtsmæssigt indrettet og er selv for fagfolk dybt forvirrende.

I dag færdiggør de fleste mennesker deres uddannelse i midten af deres 20’ere. På det tidspunkt vil man sandsynligvis have 50 år tilbage på arbejdsmarkedet.

Et arbejdsmarked, der i øvrigt udvikler sig i et hæsblæsende tempo, og hvor mange jobfunktioner vil være overflødige.

Statsministeren talte i sin nytårstale til dem, der er blevet arbejdsløse under coronakrisen, og opfordrede dem til at lægge de dårlige minder fra folkeskolen i glemmebogen og søge efteruddannelsen.

”Det kan være din vej ud af krisen,” lød det fra Mette Frederiksen.

Det lyder nemt. Men det er det ikke.

Læs også

De ufaglærte skal hjælpes ind på nutidens og fremtidens arbejdsmarkedet, og her kan din kommission gøre en kæmpe forskel.

Lav opsparingsordning til efteruddannelse
Efteruddannelsessystemet skal gøres langt mere smidigt, så man hurtigt kan imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Der er her behov for, at arbejdspladser og uddannelsesudbydere arbejder mere sammen om en fleksibel model, der kan integrere arbejdsliv og uddannelse.

Vi ved, de ufaglærte bruger langt mindre af deres opsparede efteruddannelsesmidler end dem med længere uddannelser. Det skævvrider arbejdsmarkedet, og vi har som samfund ikke råd til at ignorere den tendens.

Jeg mener, vi bør indføre en individuel opsparing til efteruddannelse, der blev administreret i stil med vores feriepenge, og som blev udbetalt, når de skulle bruges.  

Ovenstående forslag vil kræve mange reforminitiativer, hvis vi i de kommende år skal genskabe balancen mellem uddannelse og efteruddannelse, men jeg mener, det er nødvendigt for samfundsøkonomien.

Helt overordnet bør tiltagene i reformen tage udgangspunkt i at møde borgerne, hvor de er. For selvom man for eksempel falder under betegnelsen ’ledig’, så er det helt individuelt, hvilken situation man står i, og derfor også, hvilke kurser og uddannelsestilbud man har behov for.

Vi mener derfor, at efteruddannelse i højere grad skal handle om, at man skal møde den enkelte arbejdstager på arbejdspladsen eller i nærheden af den enkelte person.

Videomøder skabte tryghed
I begyndelsen af coronapandemiens hærgen var der fra myndighedernes side stor fleksibilitet i forhold til brugen af videomøder.

Vi måtte for eksempel afholde den obligatoriske screening - der normalt bliver afholdt ved fysisk fremmøde – via en videoforbindelse, så vi fra skærmen kunne vurdere, om borgeren var i målgruppen for undervisning.

Det var mere trygt, lød det fra vores brugere, der var meget tilfredse med muligheden.

Fra jobcentrene kom samme melding. Flere borgere på kanten af samfundet blev nu blev visiteret til et undervisningstilbud. Trygheden ved at kunne deltage fra egen skærm betød noget.

Den fleksibilitet er dog siden sandet til i regler og unødigt bureaukrati, og mulighederne er nu forsvundet som dug for solen.

Jeg mener, at der bør nedsættes en enhed i Undervisningsministeriet, der - i samspil med uddannelses- og efteruddannelsesinstitutionerne – udelukkende har til opgave at fjerne bureaukrati.

Alene myndighedsansvaret er umuligt at gennemskue. Ifølge Beskæftigelsesloven er kommunerne myndighed, i forhold til regionale udbudshensyn er regionerne myndighed, og der er tilsynsforpligtigelser, hvor staten og uddannelsesinstitutionerne er myndighed.

Det er bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det er kolde hænder, der flytter papir. Ingen bliver klogere, og skønne spildte efteruddannelseskroner går til spilde.

Det giver ikke mening, og det trænger i den grad til et eftersyn.

Borgere skal ikke være kunder
I kommissionen vil I ganske givet skulle kigge på, hvordan man får flere ikke-vestlige kvinder på arbejdsmarkedet. Her vil jeg advare mod at gentage fortidens fejl. De uintegrerede kvinder kan kun i få tilfælde placeres på en skolebænk med de lovpligtige danskuddannelser.

Sproget er selvfølgelig vigtigt, men det er i mine øjne vigtigere, at de lærer at indgå i et samfund, de skal lære at gå til skolehjem-samtaler, de skal lære om demokrati, om hal- og foreningskulturen.

De skal lære Danmark. Hvem er bedre til at lære dem om Danmark end folkeoplysningen og ”Foreningsdanmark”, der ofte bliver nævnt som en af styrkerne ved Danmark.

Foreningerne formår at engagere og blande danskere i et frihedsdrevet og åbent fælleskab med plads til forskellige holdninger og interesser.

Jeg er selvfølgelig inhabil på dette emne, men jeg tror på, at områder som integration ville blive markant bedre, hvis man forankrede en større del af integrationsindsatsen i vores foreninger.

Det ville give færre bureaukratiske søjler, mindre regulering og bedre resultater. Og både på kort og langt sagt vil det styrke den enkeltes følelse af glæde, værdi og være del af et fællesskab.

På den samfundsmæssige klinge vil det bidrage til et mere produktivt Danmark.

Så kære Nina Smith, vi er i AOF klar til at løfte denne opgave, og vi ser frem til at gå i dialog med dig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Meinert Jacobsen

Direktør, AOF Danmark
cand.scient. Economics and Geography (KU, 2000), Master of Management Development (CBS, 2004)

Nina Smith

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Kommission for 2. generationsreformer, formand, Nykredit
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00