Om  
Rebecca Matthews
Erlend Høyersten
Lise Pennington

Aros rekrutterer ny direktør til at genoprette godt arbejdsmiljø og styrke kulturkursen

Den internationale kulturprofil og nuværende direktør for Glasmuseet Rebecca Matthews overtager ved årsskiftet direktøransvaret for kunstmuseet Aros. Hun erstatter Erlend Høyersten, der gik af som følge af en undersøgelse, der konstaterede ledelsesproblemer og krænkelser i arbejdsmiljøet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

De ansatte hos kunstmuesset Aros har oplevet den kulturelle regnbue falme som følge af en problematisk ledelseskultur og arbejdsmiljø, herunder krænkelser. Det slog en konsulentundersøgelse fast i sensommeren og førte til afsked med den tidligere direktør Erlend Høyersten.

Nu har kunstmuseet fundet en ny museumsdirektør: Rebecca Matthews. Den internationale kulturprofil træder til 1. januar, oplyser Aros

Ved årskiftet forlader Rebecca Matthews dermed sin direktørstilling hos Glasmuseet i Ebeltoft til fordel for at dirigere regnbuemuseets udstillinger og genoprette et godt arbejdsmiljø for de ansatte. 

Den kommende direktør har haft flere internationale topposter indenfor kunst og kultur. Hun har en fortid hos British Council som direktør for Global Partnerships i New York, som direktør for Government Relations ved Operahuset i Sydney og som administrerende direktør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

I 2017 modtog Rebecca Matthews desuden ridderkorset af Dannebrogordenen af H.M. Dronning Margrethe 2. for sin indsats for dansk kunst og kultur.

I perioden frem til direktørskiftet holder overinspektør Lise Pennington fortsat skansen som konstituerende leder i Aarhus regnbue. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rebecca Matthews

Direktør, Aros
Master of arts (Cambridge Uni. 1990)

Erlend Høyersten

Direktør, Høyersten Contemporary
cand.phil. i kunsthistorie (Bergen Uni. 1999)

Lise Pennington

Overinspektør, ARoS
mag.art. (kunsthistorie, Aarhus Uni. 2003 + Berlin)

0:000:00