Debat

Ase: Regeringen skaber usikkerhed om omstridt opholdskrav

DEBAT: Trods beskæftigelsesministerens håndfaste melding er afskaffelsen af opholdskravet ikke nævnt i regeringens lovkatalog. Det skaber usikkerhed for de dagpengeforsikrede, mener Ase.

Opholdskravet betød et massivt farvel til a-kasserne fra dagpengeforsikrede, der valgte at melde sig ud grundet usikkerhed, mener Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen (Foto: Pressefoto)<br>
Opholdskravet betød et massivt farvel til a-kasserne fra dagpengeforsikrede, der valgte at melde sig ud grundet usikkerhed, mener Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen (Foto: Pressefoto)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

″Et bureaukratisk monster.″

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var klar i mælet, da han tilbage i august annoncerede, at regeringen vil fjerne det omstridte opholdskrav, som begrænser retten til dagpenge. 

Det rammer forkert og er umuligt at administrere, fastslog beskæftigelsesministeren.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men trods den håndfaste melding fra Peter Hummelgaard er opholdskravet end ikke nævnt i regeringens lovkatalog, til trods for at der er politisk flertal for afskaffelsen. Det skaber usikkerhed om, hvad de dagpengeforsikrede kan regne med. 

Vil de være berettiget til dagpenge, eller er dagpengekontingentet reelt spildt? 

Opholdskravet rammer med tilbagevirkende kraft og får konsekvenser for danske statsborgere, der tidligere har boet i udlandet, men siden er vendt tilbage til Danmark igen.

Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Mens regeringens lovkatalog er renset for tilkendegivelser i forhold til opholdskravet, er støttepartierne i deres finanslovsudspil nu ude at kræve det fjernet. 

Ministeren kan ikke holde sit løfte 
Intentionen med opholdskravet er at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark. Det rammer dog også danskere, der i en periode har været bosiddende i udlandet.

For at kunne modtage arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge skal man i syv ud af de seneste 12 år have opholdt sig i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land/Schweiz, besluttede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti sidste år.

Opholdskravet rammer med tilbagevirkende kraft og får konsekvenser for danske statsborgere, der tidligere har boet i udlandet, men siden er vendt tilbage til Danmark igen. Selve administrationen af ordningen har vist sig uhensigtsmæssig og jo længere tid den eksisterer, desto mere administrativt bøvl skaber den.

Meldingen om skrotningen blev vel modtaget. Dansk Metal kaldte det en kæmpesejr, og Danske A-kasser talte om den bedste nyhed længe. Også støttepartierne var tilfredse. 

Men desværre tyder det på, at ministeren lovede mere, end han kan holde. I hvert fald i indeværende folketingsår. Intet sted i regeringens lovkatalog indfries løftet.

Det skaber usikkerhed for tusindevis af dagpengeforsikrede, der ikke aner, om de er købt eller solgt, hvis de har opholdt sig i udlandet i en periode. Eller påtænker at gøre det.

Alvorlig uvished om fremtiden
Når der skabes tvivl om bilafgifter, er forhandlerne straks ude og sige, at det påvirker bilsalget.

Det ved politikerne. Derfor handler de hurtigt i sager, hvor usikkerheden påvirker forbrugernes adfærd. 

På samme måde skabes her uvished om fremtiden og værdien af de godt 6.000 kroner, som a-kassemedlemskabet koster årligt. 

Vælger du at blive i systemet, vil det koste dig tusindvis af kroner, hvis regeringen alligevel beholder opholdskravet. 

Vælger du omvendt at sige farvel i den tro, at du på grund af udlandsophold ikke vil være berettiget til dagpenge, og regeringen på et senere tidspunkt alligevel skrotter ordningen, venter et optjeningskrav på et år.

″Det er vores politik, og det kommer til at ske,″ sagde Peter Hummelgaard i et interview med Politiken den 25. august og understregede, at opholdskravet stod ″langt oppe″ på listen over hans kommende opgaver.

Læs også

Massivt farvel til a-kasserne
Op til vedtagelsen af loven advarede såvel virksomheder som arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og a-kasser mod konsekvenserne af et opholdskrav. 

Erhvervslivet frygtede, at loven ville modarbejde danske virksomheders interesser og skabe utryghed hos dem, der ønsker at rejse ud i verden i kortere eller længere tid. 

Kritikken førte til, at de oprindeligt foreslåede syv ud af otte år blev til otte ud af 12 år, når ordningen er fuldt indfaset i 2021, og en række undtagelser blev tilføjet. 

Alligevel betød opholdskravet et massivt farvel til a-kasserne fra dagpengeforsikrede, der valgte at melde sig ud.

Andre har fravalgt at blive medlemmer, fordi de nye regler forhindrer dem i at modtage dagpenge. Et forhold, som ministeren var helt opmærksomhed på, da han kom med løftet om at droppe opholdskravet.

Forhåbentlig får vi snart et klart svar på, hvad regeringen faktisk agter at stille op med opholdskravet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Mølgaard Jensen

Adm. direktør, ASE
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MBA (AVT Institute 2007), Executive Board Programme INSEAD

0:000:00