Professor: Historisk set er ny teknologi ikke job-fjendtlig

DEBAT: I diskussionen om en industriel revolution er det vigtigt at slå fast, at al ny teknologi forårsager både jobdestruktion og jobskabelse, og dermed både vindere og tabere, skriver Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Af Torben M. Andersen
Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet

Diskussionen om produktivitetsstigninger står mellem fortalere for ”sekulær stagnation” med lav produktivitetsvækst og fortalere for en forestående fjerde industriel revolution drevet af robotter og automatisering.

Dette kunne også fremstilles som en diskussion mellem pessimister og optimister, men helt så enkelt er det ikke. Mange er bekymret over, om robotter og automatiseringer vil skabe et beskæftigelsesproblem; vil de overtage jobs og efterlade mange uden job?

I denne diskussion er det vigtigt at slå fast, at al ny teknologi forårsager både jobdestruktion og jobskabelse, og dermed både vindere og tabere.

Jobdestruktionen er ofte mest synlig, da man kan se jobs blive overtaget af den nye teknologi. Jobskabelse kommer til gengæld mere gradvist og ofte i takt med at den nye teknologi skaber nye behov.

Siden den industrielle revolution har det været en bekymring, at den nye teknologi ville være ”job-fjendtlig”. Det ligger i sagens natur, at ny teknologi gør det muligt at producere flere eller bedre produkter med en mindre indsats af arbejdskraft. Ofte en motivation for at udvikle den nye teknologi.

Men samtidig skaber den nye teknologi nye muligheder og behov, og dermed jobskabelse. Udviklingen på IT-området er en udmærket illustration. Denne teknologi har skabt mange nye behov og dermed jobmuligheder, som få forudså for bare nogle få år siden.

En øget velstand
I et historisk perspektiv er der ingen støtte for, at den nye teknologi har været job-fjendtlig. Mange lande har fastholdt eller oplevet en stigende beskæftigelse, i takt med at ny teknologi er udviklet. Dette er også den væsentligste grund til at velstanden har været stødt stigende.

En af de store udfordringer er at den nye teknologi stiller krav om omstillinger i arbejdsmarkedet. Arbejdskraft frigjort på grund af ny teknologi skal finde andre anvendelser. En væsentlig del af denne omstilling kommer via tilgangen af unge, der finder jobs i områder med job-skabelse.

Omstillingsprocessen er således ikke ensbetydende med, at alle skal finde et andet job.

I diskussionen om betydningen af automatiseringen har der været stor opmærksomhed omkring analyser, der har fundet at omkring 800.000 jobs kan forsvinde på grund af automatisering i løbet af de næste 20 år.

I tolkningen af disse analyser skal man særligt være opmærksom på to forhold. For det første medtager disse analyser ikke den mulige job-skabelse. For det andet fremstår det ofte som om vi kommer fra en situation med et statisk arbejdsmarked til et meget mere dynamisk arbejdsmarked.

En velkvalificeret arbejdsstyrke
Man kan selvfølgelig ikke afvise, at omstillingshastigheden kan blive større i fremtiden, end den har været historisk. Men historisk har job-omsætningen på det danske arbejdsmarkedet været ganske høj.

 
Kilde: DA, Statistik for personaleomsætning

Figuren ovenfor viser tilgang og afgang fra jobs inden for et år på DA-området. Niveauet for job-omsætningen er meget høj på det danske arbejdsmarked – den højeste i Europa.  Niveauet for job-omsætningen ligger på omkring 25 procent, men der er selvfølgelig svingninger over årene som følge af konjunkturerne.

I runde tal er job-omsætningen på cirka 200.000 personer på DA-området, hvilket udgør omkring halvdelen af den samlede private beskæftigelse. Dette niveau sætter skønnene over effekterne af automatisering i perspektiv, og dette fremstår ikke som en udfordring af en anden skala end de tilpasninger, der løbende er sket historisk.

Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en vedvarende opgave at sikre en velfungerende tilpasningsproces på arbejdsmarkedet.

En væsentlig faktor her er at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke. Dette er også en forudsætning for at sikre, at alle byrder og omkostninger ikke falder på bestemte grupper, og at alle har mulighed for at få del i gevinsterne skabt af ny teknologi.

Forrige artikel AE-rådet: Den teknologiske udvikling stiller krav til fordelingspolitikken AE-rådet: Den teknologiske udvikling stiller krav til fordelingspolitikken Næste artikel IBM-direktør: Vi skal uddanne os til kunstig intelligens IBM-direktør: Vi skal uddanne os til kunstig intelligens
Radikale puster nyt liv i forslag om obligatorisk uddannelseskonto

Radikale puster nyt liv i forslag om obligatorisk uddannelseskonto

OPKVALIFICERING: Det skal gøres obligatorisk ved lov at indbetale en procentdel af sin løn til en personlig uddannelseskonto, foreslår Radikale. DA mener, at forslaget rammer skævt, mens FH beskylder partiet for at individualisere efteruddannelsesområdet.