Debat

Borgmester: Drop snakken om akutjob

DEBAT: Regeringen bør sikre, at unge får en uddannelse og et arbejde i stedet for at bruge tiden på at tilbyde akutjob, som allerede eksisterer. Det skriver borgmester i Viborg Kommune Søren Pape Poulsen.
Foto: Viborg Kommune
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Pape Poulsen (K)
Borgmester i Viborg Kommune.

Den seneste uge har budt på en af de specielle oplevelser ved at være politiker. SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, er i den grad ude med riven og kalder mig umenneskelig, fordi jeg ikke vil skubbe de langtidsledige foran i jobkøen, selvom de mister retten til dagpenge ved nytår.

Jeg undrer mig over, at en regering, hvor Eigil Andersens parti (SF) deltager, og som har et flertal med Enhedslisten, ikke bare ændrer dagpengeperioden til fire år igen. De har jo flertallet og kan bare gøre det. Så det umenneskelige synes jeg selv, Eigil Andersen står så udmærket for.

Ingen er for overkvalificerede
Nu mener jeg ikke, at to år på dagpenge er for kort tid, men det er en anden diskussion. Jeg bryder mig ikke om, at regeringen i den grad oversælger 12.500 akutjob, som ikke er nye job, men eksisterende job, som løbende bliver ledige. Ideen er så, at langtidsledige sættes foran i køen til disse job. Det er mig meget imod, at vi har en regering med et synspunkt, der gør det klart, at vi ikke længere skal ansætte efter kvalifikationer.

Fakta
BLAND DIG I DEBATTEN! - Send en mail til [email protected]

I kommunerne rationaliserer og effektiviserer vi meget målrettet i disse år. Det er ganske enkelt nødvendigt med den nuværende økonomiske situation. Derfor har vi også brug for de dygtigste til at passe vore børn, undervise i skolerne og pleje vore ældre.

Ideen med midlertidige job blot for at man kan optjene dagpenge til en ny periode, er i min verden en helt forkert prioritering. Kan vi få langtidsledige i varige job, vil det naturligvis være at foretrække, men det kræver jo også, at man er klar til at tage de job, som er, uanset hvilken uddannelse man så har bag sig. Ingen mennesker er i min verden for overkvalificerede eller for fine til bestemte job. Et samfund skal hænge sammen, og der er brug for alle typer af arbejde.

Men i stedet for al den snak om akutjob, burde vi som samfund sætte alt ind på, at unge kommer i job og uddannelse, så vi ikke taber en ungdomsårgang på gulvet. Her så jeg gerne, at regeringen havde sin prioritering. Det ville da give mening. Og samtidig være et udtryk for medmenneskelighed!

Søren Pape Poulsen (K)
Borgmester i Viborg Kommune

For meget snak om akutjob
Vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe folk i arbejde, og den arbejdsløse skal også hjælpe sig selv ved en aktiv og vedholdende indsats. Men vi skal altid ansætte de bedst kvalificerede. Skulle to kandidater til et job være fuldstændig lige kvalificerede, vil jeg gerne drøfte, om vi i den sammenhæng kunne tage et hensyn til den, der er ved at miste dagpengeretten.

Men i stedet for al den snak om akutjob, burde vi som samfund sætte alt ind på at unge kommer i job og uddannelse, så vi ikke taber en ungdomsårgang på gulvet. Her så jeg gerne, at regeringen havde sin prioritering. Det ville da give mening. Og samtidig være et udtryk for medmenneskelighed!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Fhv. partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00