Brian Mikkelsen: Sikkerheden for medarbejdere i udlandet skal styrkes

DEBAT: Der påhviler danske virksomheder et stort ansvar, når de sender danskere ud for at arbejde i udlandet. Derfor skal kravene til risikostyring til de enkelte virksomheder skærpes, skriver direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Af Brian Mikkelsen
Direktør, Dansk Erhverv

Arbejdskraftens frie bevægelighed er jævnligt til debat. Typisk er debatten fokuseret på de over 100.000 udlændinge, som arbejder i Danmark.

Dog forholder det sig også sådan, at over 85.000 danske statsborgere arbejder fast uden for Danmarks grænser, imens mange flere arbejder midlertidigt i udlandet på forretningsrejser, kurser eller udstationeringer.

Alene i 2018 blev der foretaget 1,473 millioner forretningsrejser til udlandet.

"Duty of care"-princippet
Alle danske virksomheder er underlagt et internationalt "duty of care"-princip, som udpensler arbejdsgiverens juridiske og moralske forpligtelse til at sikre et sikkert og trygt arbejdsmiljø for medarbejdere.

Det kan blive dyrt for virksomheder, hvis det princip fraviges. I Danmark har man arbejdsmiljøloven, men den gælder kun for arbejde, som udføres inden for landets grænser.

Derfor påhviler der et stort ansvar for den enkelte virksomhed, som sender medarbejdere ud over landets grænser.

Og hvis virksomheder blot udsender medarbejdere på lykke og fromme især til lande uden for Europa uden en klar politik på området, kan der nemt opstå farlige eller utilsigtede situationer.

En dyr og skadelig affære
Et illustrativt eksempel: I en kendt sag fra 2012 blev nordmanden Steven Dennis – sammen med tre øvrige kollegaer – kidnappet og tortureret under en forretningsrejse til Kenya for Norsk Flygtningehjælp.

Alle fire medarbejdere blev befriet og kom hjem efter fire dage i fangenskab med hjælp fra de lokale myndigheder. Norsk Flygtningehjælp blev senere ved retten dømt for ikke at have sørget for trygge og sikre arbejdsforhold som modsvarede det arbejdssted, hvor deres medarbejdere var udsendt.

Der manglede slet og ret risikostyring. Det blev en dyr og skadelig affære for den ellers anerkendte organisation, som måtte betale en høj erstatning og se sig trukket igennem mediemøllen med et ramponeret image og vanskelig rekruttering til følge.

Ovenstående situation er desværre ikke enestående. Et nordisk erhvervsrejseselskab lavede i 2018 en analyse, hvor fem procent af de forretningsrejsende meddelte, at de havde oplevet farlige situationer såsom trafikuheld, overfald, ekstremt vejr eller lignende.

En anden analyse viser, at over 70 procent har oplevet sygdom i forbindelse med deres arbejdsrejser. Der er altså rigeligt behov for at være opmærksom på sine medarbejderes forhold, når de skal arbejde uden for Danmarks grænser.

Kravene til risikostyring vokser
Som repræsentant for godt 15.000 virksomheder i Danmark lancerer Dansk Erhverv derfor en dansk "best practice for risikoledelse" ved medarbejderrejser i samarbejde med Danmarks største risikostyringsvirksomhed, Willis Towers Watson.

Formålet med vores udkast er at skabe én landsdækkende vejledning med tjekliste, som kan hjælpe danske virksomheder med at sikre trygge og forsvarlige forhold for deres medarbejdere i udlandet.

Sikkerhed er et nødvendigt udgangspunkt for at opnå for et vellykket udenlandsophold og en effektiv kommerciel opgaveløsning ude i felten.

Dansk Erhverv håber, at vejledningen vil udvikle sig til en blød form for dansk standard inden for risikostyring for medarbejderrejser, som alle danske virksomheder organisationer kan læne sig op ad og efterleve.

I en verden, hvor danske virksomheder og organisationer mere end nogensinde agerer internationalt, og derfor sender medarbejdere på kryds og tværs af landegrænser, vokser kravene til denne form for risikostyring hos de enkelte virksomheder.

Selv i sikre lande er der højrisikozoner
Vores vejledning med tjekliste fokuserer på, at der skal være et overblik over behovet for juridisk assistance, medicinsk hjælp og kulturel forståelse.

Hvis man rejser til højrisikoområder, skal man være opmærksom på de relevante risici, herunder de risici, som medarbejderen qua sin position kan blive udsat for i udlandet.

Selv i lande, som vi vil betegne som sikre, kan den rejsende faktisk befinde sig i en højrisikozone for tyveri, afpresning eller det, som er værre.

Det er vigtigt for virksomheder at have et beredskab på plads med risikonedsættende tiltag og klare procedurer for, hvordan man handler, når ulykken er indtræffer.

Det er langtfra alle danske virksomheder, som har det, og rigtig mange har end ikke forholdt sig til problemstillingen, selvom de jævnligt sender medarbejdere på udenlandsrejser.

Danmark halter efter
Mens andre lande enten har udviklet en national "standard" eller lovgivet på området, halter vi bagefter i Danmark, hvor det grundlæggende er hver virksomhed for sig selv.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man på Christiansborg og i Erhvervsministeriet kigger grundigt på sagen og vores første udkast til en dansk standard.

Som et næste skridt kunne overvejes en folketingshøring, hvor relevante eksperter og virksomheder med en klar politik på området kunne give deres input og erfaringer.

I hvert fald er det min klare opfattelse, at rigtig mange danske virksomheder, herunder ikke mindst i SMV-segmentet, ville være taknemmelige for at kunne læne sig op ad en velkonsolideret national vejledning, hvor de klart og tydeligt kan krydse af, om de lever op til anbefalingerne.

I Dansk Erhverv står vi i hvert fald parat til at indgå i den videre dialog, som i vores øjne bør sættes i gang snarest.

Forrige artikel FA: Lav reformer af arbejdsmarkedspoli­tikken trods rekordhøj beskæftigelse FA: Lav reformer af arbejdsmarkedspoli­tikken trods rekordhøj beskæftigelse Næste artikel Lederne: Skab bedre rammer for offentlig ledelse og spar skattekroner Lederne: Skab bedre rammer for offentlig ledelse og spar skattekroner
Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser

Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser

HOLDBARHED: Loft over pensionsalderen ved 70 år, som flere partier foreslår, vil underminere den finanspolitiske holdbarhed. Et stop ved 71 år vil derimod ikke sætte økonomien over styr, konkluderer Det Økonomiske Råd, som også peger på andre mulige lempelser af den aldersindekserede pensionsalder.